Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
ret Mennesker før. Nærmest Indgangen ligger
en Del Skjæl, der, ligesom de i det
oldsag-førende Lag, sandsynligvis skrive sig
fral’r-beboemes Manitider. Fra dette Parti fører
en lang, smal Gang 120’ længer ind i
Fjeldet. Den er dannet paa en Spalte, der
og-saa sces forresten i Hulens Tag.
Efter saaledes at have besøgt de
enkelte Huler, skulle vi forsøge at danne os
en Mening om deres Tilblivelsesmnade.
De fleste Huler, vi læse om fra
fremmede Lande, ere af en ganske anden Art
end de, vi her have betragtet. De forekomme
nemlig som oftest i Kalkfjeld, der ligger
udbredt i flade Lag. Idet rindende Vand
trænger ind i Sprækkerne af saadant Fjeld,
opløser det Kalken og graver sig i Tidens Løb
et videre og videre Lcie. Naar disse
underjordiske Vandløb forandre sin Ketuing, blive
de saaledes dannede Huler tørre. I
Overensstemmelse med sin Oprindelse optræde disse
Huler som vidløftige, mørke, i Forhold tilsin
Længde, snævre Gange. Drypstensdannelsen,
der har gjort saa mange of dem berømte,
hænger sammen med deres Optræden i Kalkfjeld;
den er som bekjendt fremkaldt nf det
gjen-nem fine Sprækker nodtrængende. Vand, som
paa sin Vci har opløst lidt Kalk. Naar
Vandet er kommet ud paa Hulevæggene, har
det fordunstet, herved er Kalken udskilt.
Huler som disse ere ikke ganske ukjendte i
Norge, men de i det foregaaende beskrevne
høre ikke hid. De forekomme ikke i
Kalkfjeld. Den Smule Drypsten, som hist og her
sees, kan hidrøre fra den ubetydelige Mængde
Kalk. som ellers knn forekomme i den
Hulerne omgivende Bergart. Paa de Øer, hvor
Hulerne findes, er der ingen Elve, ja neppe
nok Bække. Hulernes Vægge og Tag ere
tætte, oftest saa der neppe sikler en
Vand-drnahc ind. Man maa opgive enhver Tanke
paa Udvaskning af rindende Vand enten paa
den ene eller anden Maade.
Man kjender ogsaa Huler der ere
fremkomne ved. at .lorden har slaaet Sprækker
under .lordskjalv, fremdeles andre der ere
dannede af Lavastrømmc paa den Maade,
at de paa sin Vei have omgivet sig med en
fast Skorpe, af hvilken senere deu indre
flydende Masse er rundet ud, saa blot Skorpeu
er blcvcn igjen som et tomt Skal. Disse
Dannelsesmaadcr passe heller ikke for os.
Men saa gives der andre Huler, som ere
dannede nf Havet. Vore Huler ere, paa en
Undtagelse, Havnsundhellercn nær, beliggende
paa Udsiden af de yderste Øer eller paa
ubeskyttet Fastlandskyst, Statlandet,
saaledes som sees af det i No. I meddelte Kart.
Nogle ligge saa lavt, at Havet stadig slaar
ind i dem (nogle mindre, som vi ikke nøiere
have omtalt), andre saa meget over Søen,
at den kun under stærk Storm slaar ind i
dem (saaledesNedre-Sjøhelleren foruden nogle
andre mindre). Af dc øvrige ligger ingen
høiere, end at man ogsaa, efter hvad man
ved om Landets tidligere Beliggenhed i
Forhold til Havfladen, kan antage, at Sjøen
on-1 gang har staaet ind i dem. Hvad
Havn-|! sundhellcrcn anganr, da bør det mærkes, at
I, den ligger saa liøit (en 200 Fod), at
den-■ gang, den Ina i Havets Niveau, mantte
og-I saa saa godt som hele den udenfor liggende,
! lave Yigerø have været neddukket under
Bølgerne. Allerede af disse Forhold faa vi
en Formodning om, at Hulerne maa være
et Værk af Havet.
I denne vor Anskuelse støttes vi
foruden ved Forekomstmuaden ogsaa ved eu
nøiere Betragtning. Hulerne ere i Regelen
videst udadtil og snævre af indad i
Overensstemmelse med, at Havet paa den
ydre Del har arbeidet længst og med størst
Kraft. Fra Nedstyrtningerne, som have
fundet Sted efter den egentlige Dannelse, maa
vi her se bort. Foran dc i Jævnhøide med
Havet liggende Huler, der ere under Arbeide
den Dag i Dag, har man ingen nedmmlcdc
Sten. Fjeldet over Sjonghellercn viser endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
