Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
over Størsteparten af sin Overflade den
oprindelige Åfgl&tning; her har kun fundet
lidet Nedfald af Sten Sted, Aabningen er stor
og vid. Urens Stene skrive sig her
væsentlig fra Siderne af Kløften. Foran
Øvre-Sjøhclleren og flere andre Huler ligger on
liden, foran Ronstadhellcrcn cn stor Vold:
foran Dolstcinsholct og Ilavnsundlicllcrcn
endelig er der opdynget saa store Mængder
nedramlcde Blokke, at Aabningerne erc bievne
snævrere end Hulernes Indre, ja næsten
fuldkommen tilstoppede. Faa alle disse Steder
har man nf Fjeldets Hrudflador ovor Hulerne
Grund til at slutte, at meget Fjeld cr
ramlet ud.
Afglatningen af Hulernes Vægge og
de eiendommelige.Icttegrydcdannclser.
begge Dele noget, som man gjenfindcr paa
de den Dag i Dag af Sjøen vaskede Klipper,
tyde ogsaa paa Havets Arbeide.
Men, kunde man indvende, Havet bar
jo tornet mod Kysten andre Steder end netop
der. hvor Hulerne er; hvorfor har det ikke
saa undermineret Fjeldet paa den hele Kyst
hvor det har arbeidet? Her kommer noget
andet til — Spalterne, som vi har mærket
os ved liver eneste Hule. Der, hvor
Fjeldets line Sprækker vare udvidede til
ordentlige Spalter, havde Havet lettest for at virke.
Der kuude Udvaskningen tære paa Spalten
ligesom inde i selve Fjeldet; der var Stenen
løsnet i sine Fuger, saa Blokkene lettere
kunde brydes løs. Spalterne, det var
Fæstningens svage Punkter, hvor Havets
fiendtlige Angreb kunde sko med slørete Held,
derfor dannedes Hulerne paa
Spalterne. Nærmest disse ser man ogsaa, at
Arbeidet indenfor hver enkelt Hule skrider
raskest frem. Man vil overhovedet som
almindelig Kogel finde, at Spalterne og
Sprækkerne erc det bestemmende for de dannede
Hulers Form. Ved Dolsteincn er klarligen det
betingende de lodrette, uær hinanden
liggende, indbyrdes parallclc Sprækker, der
aldeles dominere dem, der gaa i audre Ret-
ninger. At Rønstadhellerens Tag runder sig
saa regelmæssigt ,i Spidsbuestilkommer
af, at den betingende Spalte her staar
lodret, og at Sprækkerne, som forresten
gjen-nerasætte Fjeldet, ikke optræde i bestemte,
retløbende, men i alle mulige Retninger.
Ved Sjonghclleren stemmer, som vi harsect.
Formen udmærket overens aned
Slettesyste-merne. At Havet her fornemlig har arbeidet
paa den ene — den nordre — Side af
Spalten. skriver sig manske fornemlig fra, at det
har havt langt lettere for at løsrive Sten paa
den skraatstillcde Spaltes Overside end paa
dens Underside. Det samme lader sig
anvende paa flere Tilfælde, sa&lcdcs 1
Iavusuud-helleren.
Spalterne, tror jeg, ere dannet derved,
at forud existerende Sprækker ere aabnede
ved Jordskjælv, mnaske saadanne, som have
ledsaget Landets Høideforandringer.
Medens Jordskjælvbølgcn skrider frem
gjen-nem den faste Jordskorpe, hender det et
Øicblik, at Sprækkerne paa visse Steder
rives op. Om Siderne end senere klappes
sammen, saa slutte de dog aldrig mere saa
tæt, som før; de Sprækker, som have været
aabnede, ere forandrede til Spalter; Fjeldet
har faact et saart Sted. Denne Oprivcn
kan manske gjentnges flere Gange paa
samme Sted. Allerede ved cn tidligere
Lejlighed har jeg fra Sogu forsøgt ut pauvise
som Jordskjælvsvirkning Sletters Udvidelse,
der der har foraarsaget Huledanneiser, om
end af en ganske anden Karakter end de,
som her beskjæftige os*).
I vore Huler se vi saaledes et
imponerende Vidnesbyrd om, hvilken Virkning
Atlanterhavets Bryden mod Vestkysten af vort
Land har frembragt Andre Tegn paa
Havets Magt, Jettegryder, Kystterasser og
Strandvolde ja endog Kgcnheder ved selve Formen
•) Kn Hule pu G aarden Nja*. I.r pander Prtwtegjirld
i Horgen* Stift. Chriitiania Videiukalw-SeWkolt*
Forhandlinger for I»71. Side 27Ä.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
