Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
at tilbagelægge over Indlandets Isørkener for
at naa Vestlandet Vinterens Præg i
Grönland vil derfor afgjort afhænge nf, hvorvidt
de sydlige til østlige Vinde have været
fremherskende eller ikke i Løbet af den“.
Disse Forklaringsgrunde hjælper vel et
langt Stykke paa vei men ere dog ikke aldeles
tilstrækkelige. „Naar der snnlcdcs
iJakobs-havn kort for Jul maales 9° Varme under en
Sydoststorm, medens den normale
Temperatur vilde være ~- 12°, kan denne liøie Varme
ikke alene hidrøre fra Atlanterhavet
nærmest i Sydøst for Grønland; thi det er
aldeles usandsynligt at Luften der skulde kunne
havo saa høi en Temperatur paa denne
Aars-tid, og selv om deu under en almindelig
Storm kan antages at gaa tvers over
Grönland i det korte Tidsrum af 8—10 Timer,
maa den dog paa denne Vei lide en større
eller mindre Afkjøling ved Berøring med dc
kolde Ismasser. Ja gaa vi ned til
Sydgrönland, ville vi der i December Maaned under
Sydøststorme kunne iagttage over 14*
Varme, — en Temperatur, som vi ikke
samtidigt træffe paa Atlanterhavet meget nærmere
end ved Azorerne, og herfra kun det dog
ikke tænkes, at Luften med uforandret Varme
har naaet til Grønland.
Der or ogsaa andre Egenskaber,
foruden den hoic Varmegrad, som særlig
karakteriserer Sydostviudcn i Grønland. Den
viser sig nemlig altid at være meget tør;
Sneen svinder bort fra Lavlandet, uden at
der viser sig rindende Vand. Stormen
begynder først paa Bjergtoppene, hvor man
ser Sneen blive hvirvlet høit i Vei ret, og
først efterhaanden arbeider den sig ned i
Kløfterne ved Fjordene".
Disse Forhold lede Tanken til andre
Egne nf Jorden. „Paa Alpernes nordlige
Skraaning begynder undertiden meget
pludselig en stormende Søndenvind, der fra dc
snedækte Tinder med uiraodstaalig Kraft
styrter sig ned gjennem de snævre Dale,
som føre mod Nord. og bringer dc store Al-
pesøer i et frygteligt Oprør. Denne Vind,
der kaldes Føhn, lmr uagtet den kommer
fra Sneregionen, en usædvanlig Varme og
Tørhedsgrad. Prof. Dufour har eftervist, at
der under en Føhn, som rasede den 24de
og 25de September 1866, var en 6°—9° høiere
Varme i det nordlige Schweiz, end der oiter
Regelen skulde være, ja, at der selv i Byen Zug,
skjønt den ligger 140 Metre over Havets
OverHadc. var varmere end samtidigt saa
vel uord sotn syd for Alperne. Om
Føh-neus usædvanlige Varmo og Tørhedsgrad
vidner ogsaa den Omstændighed, at
Snegrænd-sen i Dalene altid sees at være veget
betydeligt tilbage, naar Stormen ophører; derfor
kaldes den ogsaa „den store Snesmelter".
Samtidigt med, at Søndenvinden
optræder som varm og tor Føhn paa den
nordlige Side af Alperne, blæser den derimod
som cn fugtig Scirocco, som oftest ledsaget
af uraaadeligt Snefald, paa den sydlige
Skraaning af Bjergene.
For nogle Aar siden har Dr. Hann i
Wien løst denne Gaadc paa en høist
tilfredsstillende Munde.
Vi vide, at Luftens Tryk aftager opad i
Atmosfæren, naar derfor cn Luftmasse af
en eller anden Grund tvinges til at hæve
sig fra Jordens OverHadc op til en vis
Høide, vil den efterhaanden komme under et
bestandigt svagere Tryk og vil som Følge heraf
udvide sig; men da enhver Udvidelse cr ct
Arbeide, som medfører Forbrug af Varme,
vil Luften altsaa afkjøles under sin
Opstigning. Saalænge Afkjølingeu ikke bliver
stærkere, end at 1.uften endnu kan holde sine
Vanddampe opløste, vil ifølge Beregninger,
der stadfæstes ved Iagttagelser, Varmen
aftage næsten nøiagtigt ln for hvert 100
Meter, Luften hæver sig opad. Overskrides
derimod Dugpunktet*) saaledes, at
Vanddampene begynde at udvikle sig som Skyer, Regn
eller Sne, vil pnn Grund af denne Dampenes
*1 Dngpunktet — den laveetr Temperatur, ved
hvilken I.uften holder Vanddampe opløfte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
