Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
deu Maadc, at den, idet den, efterat have
svømmet hurtig et Stykke heuad Bunden,
lægger sig stille poa et Sted, i et Øieblik
med stor Behændighed kaster Sand over sig
med Finnerne, saa at blot Øinene ere
synlige over Vandet. Den er da meget
vanskelig at. opdage, men ved Øvelse vænner man
sig dog til at skjclnc den fra Grunden paa
den flyndrelignende Form af Sandet paa det
Sted, hvor den ligger. Enhver, som har
befattet sig med at „pigge" Flyndre, har havt
god Anledning til at iagttuge delte.
Den grønlandske Føhn.
Af Uoffmeror.
l’ddrnu af L>c« dnonke gcograllfke Srlskabi Tldrtkrift.
1877. ITofto I.
Denne interessante Afhandling giver en
Forklaring paa et meteorologisk Fenomen,
som visselig er mange ukjendt.
En af de storstc Ejendommeligheder ved
Vejforholdene i de arktiske Egne og
særlig i Vestgrøulaiid er den store
Foranderlighed, som Temperaturen viser i den kolde Del
af Aarct. Ikke alene kan der være en meget
betydelig Forskjcl i Moancderncs
Middeltemperatur fra Aar til andet; inen bratte
Overgange fra den s træ uges te Kulde til
fuldstændigt Tøveir og omvendt indtræffe ofte Hore
Gange i Løbet nf samme Maaned.
1 Jnkobshavn har Lægen 1‘faff i 20 Aar
anstillct Veiringttagclser; uf dem fremgaar
det, at man* i Februar 1872 havde en
Middelvarme af 8,7° C., i 1863 ~ 31,6°, en
Forskjel altsna af næsten 23°, en for os
Vest-evropæere næsten ufattelig Foranderlighed,
i det den f. Ex. er næsten lige saa stor
som Forskjellen mellem den i Kjøbenhavn i
omtrent samme Tidsrum indtrufne koldeste
Viutermanned og varmeste Sommcrmuanod.
Ogsaa med Hensyn til Omslagene fra Dag
til anden frembyde de nævnte Iagttagelser
de mærkeligste F.xemplcr I Februar 1860
steg Thermometeret tre forskjellige Gauge
mere end 25° i Løbet af ct Døgn.
Disse eiendommelige og pludselige
Temperaturstigninger staa næsten altid i
Forbindelse med en Dreining af Vinden til
Sydøst og Øst Dette man forekomme
meget besynderligt; Varmen stiger med en
Vindretning, der blæser lige ud fra det med
evig Sne og ls bedækkede Høiland i
Grønlands Indre. Man kan derfor ikke forbauses
over, at ældre Forfattere have søgt at forklare
dette Fænomen ved at forudsætte virksomme
Vulkaner eller endog et forholdsvis meget
mildt Klima i det Indre af Grønland, — eu
Gisning, som af meteorologiske Grunde
imidlertid er nldclcs uholdbar. Ethvert Fastland
under høic Bredder mnu nemlig
nødvendigvis om Vinteren paa Grand af Varmens
Ud-straaling være koldere i sit Indre end ved
Kysterne, hvor Havet udøver eu mildnende
Indflydelse paa Klimatet.
Ved at kaste et Blik paa Kaartct ser
man, at Grønlaud ligger mellem Egne af
Jorden, der især om Vinteren have
overordentlig forskjellige Varmeforhold. „I Vest
og Sydvest indtræder der pna denne Anrstid
i Labrador, lludsonslandenc og den arktiske
Øgruppe nord for Amerika en saa stærk
Af-kjøling, at Middelvarmen for Januar synker
ned til -j- 20—35"; i Øst og Sydøst
vedligeholder derimod Golfstrømmen, selv
Midtvinter, en Temperatur af 0°—5° i
Atlanterhavet, saa at den derover hvilende Luft neppe
kan antages i Almindelighed at være
afkjø-let under Frysepunktet. Liggende mellem
saa store Modsætninger mna Grønlands
Klima nødvendigvis være i høi Grad afhængigt
af de til enhver Tid herskende
Vindretninger: alle Vinde fra Syd gjennem Vest over
til Nordøst man bringe forholdsvis Kulde,
men Østenvinden og Sydøstvindcu derimod
Varme, og særlig mna dette gjælde om
Syd-østvinden, saavel fordi don kommer fra den
varmeste Del af det omgivende Atlanterhav,
som ogsaa fordi den har den korteste Vei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
