Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
05
Mod Hensyn til Arternes Optræden deler Forf.
vor Kyst i følgende Distrikter:
1. Kristia ni afjorden 8 Distrikt, samt
do indre, østlige Dele søudeufor Dovre (58°—
62°): 1-11 Arter (samt -1 sandsynligt forekom*
mondo).
2. Vestkysto ns Distrikt fra Lilidos*
nces til Grændsen nf Nordland (58°—f>5°),
inddelt i:
n. Sydvestkysten op til Bergcu (58°—01°):
111 Artor (samt 5 sandsynlige).
1>. Fra Sognefjorden til ovenfor
Thromlhjenin-fjorden (01°—65°): 109 Arter (samt 16
sandsynlige).
3. Nordlandenes Distrikt fra
Helgo-lund« Grændse til Nordsiden uf Lofoten (05°—
69°): 71 Artor (samt 15 saudsynligo).
•I. Fin mark on s Distrikt fra Trom 80
til don russiske firændse ((59°—71°), inddelt i:
n. Tromsø Omegn mod Finmarkens indre Dele
(69w— 70°): 71 Artor (samt 8 sandsynlige’. I
bi Vostfiamarkeu op til Nordkap (70°—71**):
67 Arter (samt 9 sandsynlige).
o. Ost tin markon mod Vnrangorfjordon (71°— I
G!)°): 60 Arter (samt 10 sandsynlige).
Man ser heraf, at Mængden nf Arter —
som rimeligt or — aftager moro og mere
nordover. Denne vort nordlige Norgen Arlfutlig- I
dom opvoioa imidlertid fuldkomnion vod don
onormo Mængde, hvori Individorno der optrto- |
de, navnlig nf Torsk og Sild. Som Forf.
oplyser, opfiskes der saaledes nnrlig nf Torsk
under Lofotfisket, dor boskjccftlger omtr. 17,000
Mand, 15—20 Millioner, — og under
Loddefisket, dor boskjeoftiger omtr. 15,000 Mand,
12—15 Millioner Individer. Af Sild faaes
under Storrildfiskeriet, hvilket Fiske beskjieftiger
omtr. 20,000 Mand. i enkelte Aar 800,000
Hektoliter. — Do nordligste Dole af vort Lund
blive saaledes aligevel do finkerigcstc,
Af særlig Intorosso or Forfattorons
Fremstilling af Sildens Vandringer og dens
forskjol-hgo Stammers indbyrdes Forhold til hvornndro
(Stomild, Vaarsild og Sommerstid), Sildo- og
Torskeyngelen» Udvikling etc. Ligosnn
Fremstillingen nf voro Ørrotfiskoa forskjellige
Former og Afætidringor, samt «loren efter de
nyeste Undersøgelser antagelig rette
Artshegrænds-ning. Som bekjendt havo vore
Ferskvnuds-prreter et ofte meget forskjelligt Udseende i
do forskjellige Vasdrag, bande i Henseende til .
Størrelse, Fnrvctogniug, Kjødets Beskaffenhed
og Farve (hos uogle hvidt, hos andre rødt)
etc. Dor or derfor opstillet ou Mængde Artor,
hvilke imidlertid nllo synes at kunne henføres
til do 2 bestemte Artor: Ørret og Hø i c.
Don første optrædor væsentligst under 2
Hovedformer, nemlig som Forsk vn n d s o r r et
(Salmo oriox og far i o Lin), — der fra den
mindste Form som ulm. „Bækkeørret* under
guu»tigu Forholde udvikler sig i en Mængde
Mellem.‘tørrelser ligo til den store Form
..IIuu-norørrot" i Mjøson og „Vintørrot1’ i
Tyrifjor-den, — og som Søørret (S. trutin Lin.), der
kan ansees som cn i Havet nkklimntiseret Form
uf don foreguaendo og ligesom Luxon bar sit
Ilovodtilhold i Havet. Yngelen nf disse
for-Bkjolligo Formor fnnr, naar den udvikles under
samme Forhold, nidelos ens Udseende. — Af
Kø ion (S. alpinus Lin.) findes ligeledes
for-skjollige Racer eller Varieteter, f. Ex. den især
i Hundttfjordeii forekommende „Kulnmnd1 (« ■</
-bonanus Strøm), samt en i do dybere
Fjcld-Høor forukoroincndo Form (S. VøtltricOSUS Nilss.),
«lor bar Bugen udspændt, nnnr don fra do større
Dybder nnnr op i de øvro Vandlag. Ogsan af
Røien forekommer en Snltvaudsform, der
navnlig optræder almindeligt rundt hole den
fin-nmrkskc Kyst, men ikko i væsentlig Henseende
skiller sig frn ForekvmuLformon.
V. M. 8.
Solens Afstand. (Af H. Geolmuyden).
Der mangler endnu megot paa, at
Observntio-norno at Vcnuspass&gcn i *1874 til
Bestemmelsen af Solons Furallaxe, ere fuldstændigt
beregnede; navnlig kræver don uøingtige
Ud-maaling af do fotogrnfixko Plader mogoa Tid.
Som bokjondt kan det -amme Mani opnniio»,
om man istedotfor Solens eller Vonus’s Afstand
finder en af de andre IManoters, da For bol det
mellem alle Planeterne» Afstand frn Solen cr
nøio bekjondt. Inar indtræffor dor cn
usædvanlig gunstig Loilighod til at fan bostomt
Mars’fi Afstand, da denne Planet i
Begyndelsen uf September kommer i Opposition til
So-leu næsten samtidig med, at dens Afstand fra
samme er mindst, saaledes at den kommer o»
sna nær som lidt ovor 7’/* Millioner googr.
Mile; jo mindre Afstanden er, desto større «>r
Pnrnllnxcn, og desto nøingtigere kan man fan
bestemt don lille Forskjel i Planetens Stilling
til de nærmeste Fixstjerner, som fremkaldes
ved, at man samtidig obsorveror don fra to
vidt forskjelligo Stcdor paa Jorden. Forøvrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
