Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imr den engelske ., Astronomer Royal4, Sir Goorge
Airy, foroslnaet, nt mnn denne Gang skal følge
on nndon, alloredo nf Tycho Brahe honyttet
Frcmgangemando, aoin luir den Fordol, at man
ikke er afhængig nf smut idige Obsorvntioner
pnn nmire Steder, «om nnturligvi« let kunne
for-hindros vod ugunstigt Voir. Nanr nemlig en
I’lanct er i Opposition til Solon, snn stanr den
op om Aftenen, culminoror ved Midnat og gnnr
ned om Morgenen; boa fromt nu on eg aamme
Mand observoror Planeten noglo Timer før og
©ftor Culniinationou, saa vil Jordons
Omdroi-ning am sin Axo i Mellemtiden bevirke en
lignende Forskjel i Planeten« Stilling til do
mur-mosto Fixrtjornor «om don, der frombringos
ved samtidigt) Observationer fra to Steder;
naturligvis tages behørigt Hensyn til Jordens og
Pianotons Bovtogolso i sino Baner i samme Tid.
Da Mars i September vil være paa don
sydlige Himmel, stnur den ikke gunstigt for
Observationer i dot nordlige Europa; en af de
mange rigo engelske Amatører i Astronomien,
Lord Lindsay, som i 187-1 udmetedo en
Expo-dition til Mauritius for at observere Vonus*
passagen, har derfor efterladt sin Assistent,
Mr. Giil, nogle af sino Instrumenter for nt
drago til Øen Ascension, der har en særdeles
gunstig Beliggenhed for Observationernes
Ud-førolso.
Under Opholdet paa Mauritius udførte Mr.
Giil noglo ligueude Obsorvntioner nf den lille
Planet Juno, hvorved han fandt Solens
Paral-laxe at være S".89l hvortil svarer on Afstand
nf 20 100000 Mile; dette or dog rimoligvis lidt
for meget.
Heste i uh forhistorisk Periode i
Amerika. Vod Evropæomos Ankomst var Hesten
et ukjondt Dyr i don nye Verden. Do
Indfødto blevo ligesau bange for dc første
Ryttere, som en nf oh vildo blive, der aldrig havde
hørt om en Jernbane, og pludselig snit ct Tog
komme farende. De opfattede llcston og
Manden som et enkelt overnaturligt frygteligt
Væsen.
Mærkeligt er dot derfor, nt mnn i
Amerika for ikke længe siden i de alloryugste,
geologiske Lag t^Diluvium’*) har fundet Ben nf
ikke mindre ond fem Artor af Ilosteslægton. Man
søger forgjæves en Grund til, nt disse, der før
sna fremtrædende Dyr, aldeles skulde nddø.
Nu for Tiden or som bekjendt Amerika lige-
saa vol skikket for Hestens Trivsel som
hvii-kctsomhelst andet Laud.
Harer oy Kaniner paa Cycladernc. Cy*
clndornca Øgrnppo i Archipolugu*. har en
Særegenhed i Dyre-gcogrnflen nt opvise. Pnn noglo
Af Øerne lever der utallige Kaniner i
Hulninger i Jorden; mærkeligt nok nævne« do
aldrig hos do Gamle. Paa andre øer findes der
Harer i Mrongdovis; men aldrig en onoato pnn
do Øer. hvor der tindes Kaninor; den ono
Dyreart synes Aldeles at udelukke den anden. Den
cncsto Undtagelse or Andros, hor iirnlos bnndo
Harer og Kaniner; men Harerne holde kun til
pnn den nordligste Del af Øen; i deu sydlige
gravo derimod Knninomo sine volbekjondto
Huler i Jorden.
(KftcT Elisie Kcolns: Nourclle Gi’ographio universell–. I.)
Brevveksling1.
Botanikeren. AuUr.j nf Phvittsamliiyrt. Mon »kuffer
*ig nogle Loger ulimet Papir, gjerno simpelt, grual
Puk-popir. Pc Planter, mnn vil opbevare, lægger man liter
tor »ig ind i el Ark, idet man atelier lidt mrd Ifhuknr
og nionutercn, aa do komme nt ligge nogenledes
udbredt og pynteligt. Dcrpaa bringer man Papirene med
Planterne under stærkt Pre», if. Ex. mellem to Brætter
med on tung Ston orenpaa), idet man «niger for nt lægge
en fem, «ek« tomme Ark mellem hvert, hvori dor *r ru
Plante. Nanr Presningen hnr varet ct Par Lago, tuper
mun hver Pluiitc ud nf sit Tapir og lægger den i et nyt.
Let brugte Papir, der er blevet fugtigt uf Pluntcua Saft,
tørre* i Solen eller ved kunstig Varme. Mun holder pau
at presse og skifte Papir paa Planterne e:ia længe, til
do erc aldeles torre, noget der for de luftiges
Vedkom-inondo kan vare ugevis. Man maa se til at faa hver
Plante «aa fuldstændig som mulig med Uod, Bloniit og
Prugt.
Hr. Sande litn. Iagttagelsernes Paslidclightd er neppe
godtgjort. Mnn bedruger vel enten «lg «elv eller
bedrage« af undre.
Ur. K. F. i Drammen. Deres Ønske om nt faa
høro noget om Stjernebilleder «e vi os istand til nt
opfylde.
Ur. A. Aw/mtinustrn. Udg. hsaber »enere nt kunne
opfylde Deres Ønske.
Ur H /fa trom ru. Hvud Plinternes norske
Benævnelser anguur, henvise« til Irnr Aasens Skrift: Norske
Plante navne. At give Oversigter over Dyreriget* og Plante,
rigets Inddelinger ligger ikke i Tidsskriftets Plan.
Sna-danne finder man i do ulmindeligo paa Skolerne bragte
Lærebøger. Forresten vil Udgiveren folgc Deres
Opfordring om ssnvidt muligt red alle Navne at vedfoie
do almindeligo Itygdcbcnævnelsrr.
Indhold. Noylc nortke Uutr.r. Af Udg. (Med
Tegninger). Slutning. iVoy/r Tntk nf iVa/vmi
//«jr-hållning. Af Forstmrster linrtb. Slutning. Dtn
Gran-landxke Falut- Af Hoffmeyer. XaturciiUntkabeu Frtnr
tkriiti. Brervfkjding.
Kontingenten for Tidsskriftet modtages
i Kristiania af Joh. Dahls Efterfølger. Carl
Joh.s Gade No 88.
færdig fm Trykkeriet hirdie dfii l»i Juni
Trykt kos A. W. Erefyrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
