Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi mua utvivlsomt gaa tilbage til
Menneskelivets ældste Tider for at finde Oprin- |
delsen og de første Spor til Astronomien. |
Stjernehimlens Pragt og Rcgclbundcuhcd |
maatte tidlig tiltrække sig Menneskets Op- [
mærksomhed. Dertil kommer, at
Stjernehimlen i mange Henseender maatte staa i
nært Forhold til et Naturfolks Levesæt og I
Indretninger, suu nfc Stjernernes Op- og
Ned-gang for hine fjerne Tiders Jordbcbocrc var
det samme, som Almanakken er for os.
Enkelte Stjerners Fremkomst paa den ost- |
lige Himmel var det sikre Forbud for
periodiske Oversvømmelser og andre stadig
tilbagevendende Naturphænomener. Ligesom i
Sirius, „Hundestjernen-, naar den dukker
frem i Morgensolens Strualer, for os bebuder
Hundedagenes Begyndelse, var dens
Tilsynekomst for de gamle Ægyptere Forvarslet
folden fragtbargjørende Nilovcrsvømmclse, og
dens Komme blev ved Ilbud forkyndt over 1
hele Landet. Naar Syvstjerneu viste sig paa
Østhimlen kort (or Solopgang, var det Forbud
om Vaaren, og .Stjernebilledet Skorpionen
beteguede Vinterens Komme. Kun til
Stjer-nerue kunde Vandreren og Skipperen betro
sig; de fulgte Dag efter Dag, Aar efter Aar
sine regelbundne Baner, og Tidens Tand
formaaedc Intet uver dem. Maaneus
Bevægelse og dens saa iøjnefaldende
forskjellige Skikkelser lagde Grund til den første
Inddeling af Tiden i Uger og Maauedcr,
ligesom Soleos Omløb paa Himlen anvendtes
til Bestemmelsen af Aarets Længde.
For med større Sikkerhed at kunne drage
Fordel af denne Betragtning af Himlen, gav
man enkelte fremtrædende Stjerner særlige
Navne og forenede flere nær
samraenstaa-ende til særskilte Grupper, som man, for
at komme Hukommelsen tilhjælp, knyttede til
visse Figurer, som en Trekant, et Kors, en
Vogn, et Dyr eller en menneskelig
Skikkelse. Derved opstode de saakaldtc
Stjernebilleder, (Konstellationer), der senere blcve
bragte i Forbindelse med Folkeslagenes
Myther og Sagn. Ingen ved, hvorfra do
stamme*); do existerede, førend enhver
Historie begynder, og sikkert or det, at
deres Oprindelse maa søges overordentlig
langt tilbage i ’riden.
Det er sandsynligt, at man fra først af
særlig har lagt Mærke til de Stjerner, der
staa nær ved Himlens Pol, og som derfor
ere over Horisonten hele Natten til enhver
Tid af Aarct. Men blandt alle Stjernegrupper
paa den nordlige Himmel er ingen mere
iøjnefaldende end de syv klare Stjerner, der
danne Karlsvognen, og som udgjøre en
væsentlig Del af det Stjernebillede, der er
Gjenstanden for denne Artikel. Selv i vore
Dage, hvor man synes at sætte en Ære i
at være saa ubekjendt som muligt med, hvad
der foregaar paa Ilimlcn, gives der vel neppe
noget Barn, der ikke kjender Karlsvognen
eller den store Bjørn. Der er derfor Grund
til at antage, at dette Stjernebillede er et
af de ældste paa hele Himlen. Vi finde det
omtalt allerede i Menneskeslægtens ældste
Skrifter, i Jødernes hellige Bøger. Saalcdcs
læses Job fl, i): „Han, som skaber
Karls-vognen, Orion, Syvstjcrnen og Sydens
Lønkamre". Og Joh 38, 32: „Kan du lade
Planeterne staa op paa sin Tid eller føre
Karlsvogncn med sine Børn"? Hos de
semitiske Orientalere betragtedes de fire Stj Aner
af Karlsvogncn, der danne en Firkant, som en
liaarc, efter hvilken der fulgte tre
Græde-kvinder, „Baarens Døtre". Disse Døtre ere
de tre Stjerner, der i en noget bøiet Linie
følge efter de fire andre under
Himmelkuglens daglige Omdreiniug.
Ogsaa i de Homeriske Sange omtales
dette Stjernebillede, som her benævnes med
sine endnu i Brug værende Navne: Vognen
og Bjffrnm. I Odysseen 5, 270 siges om
Odysseus:
•) Iler ueofl bort fra do i hiitoriiko Tidor af fonkjel-
lige Ajtronomcr indførte nye Stjernebilleder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
