Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
„Agter han sad ved Roret, og snildt som
den øvedo Sømand
Styred han from; oi Blund lian fik i do
vaagende Dine.
Saa til I’lejademe op, til Bootcs, som
sildigen dalor,
Saa til Björnen, som Htmmlens Vogn man
ogsna benævner;
Hist don droior sig om og fæster sit
Blik mod Orion.
Dot or den eneste Stjerne, som oi af
OkeanoB bades “.*)
Den sidste Linie hentyder til, at den
store Bjørn paa den Tid, da de Homeriske
Sange bleve til, bestandig var over
Grækenlands Horisont, ligesom den i vor Tid aldrig
gaar ned for vore Egne. De Gamle tænkte
sig Stjernernes Nedgang som en Nedsynkcn
i det Jordskiven omgivende Ocean. 1 iliaden
18, 487, hvor Talen er om Achillcs’s Skjold,
paa hvilket Jorden og Himlen var afbildet,
omtales den store Bjørn med ganske de samme
Ord som i det anførte Sted af Odysseen.
Navnet Bjørnen knyttede de senere
græske Digtere til en af sine Myther.
Den lykadiske Konge Lykaon havde en
Datter Kallist o, der ved siuSkjønhed havde
fængslet Zens i høiere Grad, end Hera
syntes om. Da derfor Kullisto havde født
en Søn, Arias (efter hvem Arkadien har
Navn), straffede Gudernes skinsyge Moder
Kongedatteren ved at forvandle hende til
det Dyr, som hun ansaa for det hæsligste,
nemlig en Bjørn. Den unge Arkas, der intet
vidste om sin Moders Ulykke, mødte engang
paa Jagten denne Bjørn og var netop i
Begreb med at nedlægge den, da Zeus lagde
sig imellem, borttog Moder og Søn fra
Jorden og satte dem paa Himlen, hvor Kallisto
som den store og Arkas som den lille Bjørn
endnu leve i Folkenes Traditioner. Men
Horas Hævnlyst var endnu ikke tilfredsstillet;
*) Wilstcn Ovcrewltclec.
hun bevirkede, at der nægtedes dem begge
det forfriskende Bad i Oceanet. Dog, det
synes, som om Straffen nu er i Begreb med
at mildnes; thi paa Grund af den langsomme
Forandring af Stjernehimlens Udseende, der
er bekjendt under Navnet Processionen,
synker allerede nu en stor Del af den store
Bjørn ned under Grækenlands Horisont.
Interessant er det, at Opdagerne af
Amerika fandt, at de røde Indianere saavelsom
Irokeserne ved Lorenzo og Ontario-Søen
kaldte disse syv klare Stjerner Bjørnen,
uagtet de ellers ikke kjendte noget
Stjernebillede. Skulde her maaske kunne tænkes
paa en Indvirkning af de første, islandske
Opdagere af Amerika?
Hvorfra Navnet Karlsvoyn, der bruges
i en stor Del af Europa*), skriver sig, er
vel vanskeligt at afgjøre. Maaske har, som
N. M. Petersen formoder, Karlsvognen Navn
efter Odin; thi Karl er et af Odins mange
Tilnavne**). I Mellemeuropa bruges ogsaa
Navnet Syvstjcrncn ***).
Efter disse historiske Antydninger gaa vi
over til en nærmere Beskrivelse af
Stjernebilledet, idet vi henvise til det medfølgende
Kart, der fremstiller den store Bjørn og de
nærmest tilgrændsende Partier af Himlen
med alle for det ubevæbnede Øie synlige
Stjerner.
Af Stjernebilledets syv mest
fremtrædende Stjerner danne de fire, „Hjulene*, en
skjæv Firkant, fra hvis ene Hjørne der
ud-gaar en af tre Stjerner dannet, noget boiet
Linie, „Vognstangen11. Hos alle gamle Fol-
*) Ennikmiendcne haro foruden den ttore Björn Narnet
/« charioi d< David, Davidivognon.
••) Sc N. M. Petemn, Xordi*k Mythologi, 2den Udgave
Sido 168, Anm. 1. .Endvidere Side 164, bror det
hedder „Odin er ogtoa Yognhenker; paa Himlen
ruller hnnaVogn og fnrer hane Sirede. Knrlivognen
kan huve Jfavn eftir luiin; thi Earl er Gubbe. Odin*
Vogn, Woeniwaghen, forekommer i et ncdcrlandjk
ITnand «kri ft om Stjernebilledet HjornenM.
•••) Ikko at forvexle med Phjadamo, den lille, ligelede«
meget bekjrodte Gruppe i Tyren« SljernebUlede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
