Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
behagelig og kan vel skræmme Andre end
Søormen fra Banden.
Nu, jeg kominer væk fra Dragfæets Spor.
Det var min Hensigt at meddele en lidt mere
tidsmæssig Beskrivelse, som jeg laaner fra
et tydsk Folkeblad (Gartenlaube 1871).
I Tydskland er Sagen i tiere hundrede
Aar kjcndt og har ogsaa her givet Anledning
til forskjellige Folkesagn. Benævnelserne cre
forskjellige: Heenvurrn (Hærorm),
Hunger-wurm (Hungerorm) in. m. I Thyringerwnld,
Harz og Knrpnthernc kjender inan »Dyret8,
som af Almuen gjerne nnsaacs for Tegn paa
Lykke eller gode Aaringcr. Heraf kan man
formentlig slutte, at det ikke hver Sommer
kommer Mennesker for Øie. Bergtrakter
synes at være den hyppigste Forekomst
Gaar man en vakker Junidag i Skoven,
kan det altsaa hænde, at man pludselig
mellem Græs og Lov faar Øie paa et langt,
graat, loddent Legeme, der med
slangelig-neude Bugtninger kryber henover Jorden.
Det kan have en Længde af 20—30 Alen
eller mere (60), en Bredde fra et Par Fingre
til en Tværhaand, fortil bredere, afsmalnende
mod den bagre Kilde. Farven er brungraa
som hos »Lyngens spillende Fisk**.*)
Har man nu Mod til at træde nærmere,
ser man, at det Hele ikke er ét Legeme, men
cu uendelig Mængde af smaa Mark (Madikcr,
Larver, Orme), hver af nuppe en halv
Tommes Længde, med leddet, langstrakt
(spindel-formet) Legeme, hvidgraa Farve, med
gjen-nemskinnende brunligt Tarmindhold, Hovedet
giindsende sort. Hver enkelt Larve er fodløs,
og de bevæge sig derfor paa den Mnadc,
at de stedse krybe hen over hverandre frn
Haleenden til Ilovedenden.
Soin sagt, det er Insektlarver, et Tog
af Insektlarver. Hver enkelt forpupper sig
senere, og af Puppen fremkommer en liden
Myg, som ved de hidtil undersøgte Ormedrag
stedse har vist sig at tilhøre samtne Art.
Dens latinske Navn er Seiaria mi litar i.s
Naar vi betænke, i hvilke Masser
Myggene kunne optræde, vil det ikke forundre
os, at disse Larver cre sau uendelige i Tal.
Ved et Fædrag af middels Størrelse gaar
Tallet op til flere Millioner.
At de flokke sig saa sammen, cr
tydeligvis, fordi de bevæge sig lettere ved at
krybe hen over hverandre, end naar hver
enkelt kryber paa Marken. Selve deres
Processioner ere snakaldte Næringsvandringer.
De ernære sig nemlig i Lnrvctilstandcn af
nedfaldet Løv, hvoraf de fortære de binde
Dele, saa at Bladnerverne ligge igjen som
et gjenuemhullet Skelet. Slige skeletterede
Blade fra foregaaende Aar ser man om
Sommeren ofte nok, og det er vel ikke blot
denne Larve, der er henvist til sandan
Næring. Naar Vinden hvirvler med det
nedfaldende Løv, samler dette sig ligesom Snefaner
paa de Steder, hvor der er Ly, og de siuaa
Skabninger ere derfor ofte nødte til lange
Udflugter for at spise sig store og stærke,
saa de kunne forpuppe sig og senere efter
fuldendt Forvandling nyde det vingede
Luftlivs korte Glæde.
Den, som med nabent Øie betragter den
omgivende Natur, vil aldrig med Skræk eller
Afsky ile bort, om han møder Ormedraget
paa sin Vei. Han vil med venlig Deltagelse
se, at end ikke det hentørrede Løv er
hjemfaldet til en umiddelbar Tilintetgjørelse.
Ogsaa derfra fremstnar nyt Liv, et Mylder
af levende Væsener hæver sig op mod Luft
og Lys, glæder sig over Tilværelsen.
’) Hudormen - don wldro Eddas malende Billedsprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
