Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
at sige samtidig paa fjernt fra hinanden
liggende Steder, og i de ældre Efterretninger
(for Telegrafstationers og Jernbaneliniers Tid)
or <lcr neppo Mulighed for at opspore cn
Tidsforskjel saa liden som de fna Minutter,
som Jordsig ælvb ølgen behøvede for at ile
fra Udgangsstedet langt ud imod Grændsen.
R. Mallet i sine bekjendte nyere
Undersøgelser over Jordskjælv siger:
Jordskjælv-bolgens Forplantelseshastighed er omkring 30
(engelske) Mile (7 paa 1 norsk) i Minuttet.
Man har iagttaget, at Jordskjælvet bruger
nogle Sekunder til at passere. I denne Tid
passerer altsaa Bølgen forbi et givet Punkt.
Den maa da have en Længde af flere
engelske Mile. Jordskjælvbølgen med denne
overordentlig store Længde har muligens
kun en ringe Høide (for Exempel — efter
en Beregning af 28 forskjellige Tilfælde —
kun 12 Fod).
For Spørgsmaalet om Udgangsstedets
Beliggenhed, skulde man mene, at de Angivelser
af Stødets følte Retning, hvilke man læser i
Efterretningerne, skulde være sikker
Veiledning. Men af mange Grunde, er det just
Retningen hvorfra og hvorhen,som falder
skuffende for Iagttageren, medens man i at
bedømme selve Retniugens Linie gjeme
stemmer overens. Saa ledes paa samme Sted f. Ex.
angive nogle fra NV. mod SO., andre fra SO.
mod NV. Man kan altsaa skuffes i
Bedømmelsen af hvorfra, medens man tydeligt
fornemmer Retningen uanseet hvorfra.
Saaledes bliver man ligeoverfor
Efterretningerne om de tidligere Jordskjælv staaende
uvis baade ved Spørgsmaalet om
Tidsøic-blikket og om Retningen hvorfra. Dertil
kommer Spørgsmaalet om den samlede
Udbredelse. For at overskue denne for hver
Gang udfordres ligeligt fordelte Iagttagelser,
ikke blot fra enkelte Steder, hvor en
ned-skrivende Iagttager var tilstede.
Mallet antyder, at man nødes uden Tvivl
til at forudsætte den samme Aarsag for
Vulkaner som for Jordskjælv (nemlig urbeideude
Kræfter i Jordens Indre). Videre siger Mallet:
at Jordskjælv udgjør en Del af en Række
Begivenheder, som frembringe cn blivende
Hævning, og at sandsynligvis Jordskjælvenc cre
Signaler om, at snadanne Hævningskræfter
ere i Arbeide.
Med Hensyn til Spørgsmaalet altsaa om
Jordskælvenes Forhold til Skandinaviens
saa-kaldte Stigning, er det vel ingen Tvivl om,
at man vilde have et Svar liggende for sig,
saafremt man besad en Liste over deres
nøjagtige Udbredelseskredse. Men en saadan
Liste lader sig ikke fremlægge.
Vel synes det at fremgaa, at Norge har
flere saadanne Jordskjælvkrcdsc, i Nordland,
i det midlere Norge, i det sydligste Norge
o. s. v.; men hvad der kau samles nu af
Efterretninger, synes for meget at afhænge af
enkelte Iagttageres Rosteder: i Nordland
Som-merfeldt (Saltdalen), Dass (Lorts), pnaSøndmør
H. Strøm, i Ullensvang Hertzberg o. s. v.
Herved og ved de ovenfor berørte
Usikkerheder bliver det umuligt at læse noget
sikkert Svar af Listerne, det vil sige, man
kan udbringe hvilkesomlielst Svar formedelst
den utilstrækkelige Kundskab.
Det er saaledes ikke umuligt, nt
Jordskjælvet August 1831 (om Søndmør.
Thrond-hjem, Stadt, Bergen, Ullensvang, Læssø.
Kristiania, Drammen) havde nogen Lighed med
den oven omhandlede Udbredelse nf
Jordskjælvet
Og det er heller ikke umuligt, at
Jordskjælvet September 1834 (om Ilvidesø,
Ullensvang, Bergen. Stavanger, Kristiania,
Eids-vold, Læssø?, Skien, Laurvig in. m.) havde
cn noget lignende Udbredelse som for
Jordskjælvet 7 Mai 1865 i det sydligste Norge.
Dette sidstnævnte Jordslgælv, hvorom
forresten intet Planmæssigt har været samlet,
ytrede sig noglesteds særdeles umiskjendeligt.
Det synes at have passeret væsentlig i den
Strækning, som gik fri for enhver Ytring af
Jordskjælvet i 1866. nemlig mellem Stavanger
og Drainmeu og sydover. Videre kan det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
