Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
mærkos, at s aa vidt af de gansko faa
Efterretninger skjønnes, saa har det ytret sig
stærkest just i det store Vest-Øst gaaende
Sprækkesystem, som her mellem de nævnte
Punkter skjærer gjeuuew Laudet. (Enhver
kjemler noget til dette: JøruudQord,
Lysefjord, Bandag, Hvideso m. ni.). Men dette er
ogsaa alt, hvad man kan slutte.
Tidsangivelserne ere faa og ikke
indlysende. Saaledes siges fra Bergen omtrent
Kl. 2 (Middag), fra Stavanger ‘i0 10’. En
af disse Angivelser man være urigtig. Fra
Verp hedder det Kl. 2, og fra Drammen
2° 20*. Da Verp ligger saa nær Drammen
med en ubetydelig Tidsforskjel formedelst
Distancen, man ogsaa her en af Angivelserne
være urigtig.
Da imidlertid Jordskælvet indtraf til
almindelig Skræk midt under Kirketjenesten
i Drammen og i Stavanger, og da
Angivelserne fra disse Steder lyde bestemtere, nemlig
paa 2° 20* og 2° 10’, saa synes „det rimeligt
at forlade sig paa disse Tidsangivelser.
Tidsforskjellen formedelst Afstand mellem disse
Punkter er 18 Minutter; efter Drammens Tid
er altsaa Jordskjelvet 2° 20’ følt i Drammen
og 2° 28’ i Stavanger. Afstanden er omtrent
27 geogr. Mile, og Hastigheden skulde altsaa
udgjøre 47$ Mil pr. Minut.
Retningen angives forskjclligt og i Strid
med denne (mnaske ganske usikre) Bevægelse
gjennem Tid. 1 Kristiania fra Nord eller NO.,
men svagt: i Drammen N—S, LaurvigV 0,
Egersund 0—V, Birkrem 0—V, Flekkefjord
S-N.
Skulde ogsaa dette Jordskjælv være
ind-traadt fra Ilavet (fra Jordrysterens Side.
„Poseidou")? Herom forbliver man uvis.
Til Slutning man jeg henvise Læseren til
R. Mnllets Arbeider o v er Jordskj æl v*). Han
vil i Mullets fortrædelige Ailiaudliuger fan
en Mængde Vink om, hvorledes man har at
*) Tildel* at »egt (Uddrag) i Polyteknisk Tidsskrift for
1801.
observere, ved hvilke tildels simple
Instrumenter, og hvorledes de oprevne Sprækker
eller Gjenstandenes Flytning, Omkastning skal
bedømmes o. s. v.
Det gjør et vist besynderligt Indtryk at
læse denne R. Mallet’s skarpsindige
Veiledning, som om man havde alle Forberedelser
forhaanden og istand, og nu kun ventede
paa Jordskjælvet for at udføre Kunsten at
observere; omtrent som man. forsynet med
Instrumenter og Instruktioner, observerer til
Exempel Solformørkelser nutildags.
Men Jordskjælvet kommer uvarslet,
ufor-udseet, pludseligt - og skrækslaaende. og
en væsentlig Faktor, som falder Observationen
til Byrde, er naturligvis den uvarslede Skræk.
Man vil derfor stedse blive anvist især
til de Observationer, soin kan anstilles (saa
snart som muligt) bagefter Rystelsen ved
Mærkerne, og Mallet selv bar givet det bedste
Exempel ved at samle Mærkerne efter
Jord-skjælveue 1857 i det Neapolitanske bagefter
til ganske overraskende Slutninger.
Fænomenerne ved voldsomme
Vulkanudbrud.
Efter G. Poulett Scropo red Udg.
Jlcrmcil Tegning.
Kun faa Vulkaner ere i *ted*ernrendo Udbrud,
aaa-lcdoa Strombuli, der al dc Søfarende cr dobt med il faro,
Fyrtwunet. De flette cro underkastede afrekalendo
Perioder af Ro og af mindre brftige Udbrud, nu og da
afbrudte af roldioinmc Explosioner. Diiae lidato er det
naturligria, «om fornemlig bar tiltrukket lig
Opnuork-tomhed. Gjennem de mangfoldige Utretninger, der ere
ot overlererede, sporer man klcrligen en bestemt
Re-gclmvitighed i Famomcacrne* Optråden. Poulett Scrope,
cn paa dette Felt berøtnt Forsker, skildrer Gangen i ot
heftigt Vulkanudbrud ornlrent toalcdea**.
•) G. Poulett Soropo Ueber Vulkane. Ueberscttt
ron G. A. ron Kloden. Kerlin 1872. Ride Ifi lf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
