Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Det er en velkjendt Sog, at Vcirlngct i
Norge, i Forhold til de Breddegrader, som
Landet indtager, er meget mildt langs hele
Kysten. Følgen heraf er, at Træer og andre
Væxtcr gaa meget længre mod Nord ved
den norske Kyst end i noget andet Land.
Nordgrændsen aftager derfor gjerne
temmelig stærkt, eftersom man gaar mod Øst,
og for Hasselen kan denne sættes saaledes:
I Sverige har Hnsselen som vild Busk naaet
sin Polargrense i Sjalevad Prestegjeld i
Ångermanland (63°22’)’ paa Øerne i Finland
ved GO*/»0 og i det vestlige Rusland ved
Novaja Ladoga (00°). Efter hvad uiau
hidtil ved om de plantegeografiske Forhold i
det indre af Rusland, kan Nordgrensen
videre sættes ved Jaroslaw (57*/*°)» Moskau
(55 V*0)» Simbirsk (547,°), Tarabow (52*/i°)»
Orenburg (5og Jekaterinoslaw (48*/,’°).
Naar man altsaa paa et Kart trækker en
Linie for denne Nordgrense, vil denne i
Norge begynde ved Stegen i Nordland (67°56’)
og gaa i den her opgivne Retning omtrent
til Udløbet af Wolga i det kaspiske Hav.
Hasselnødden har længe været en kjendt
og yndet Frugt, og selv i Middelhavslandene,
hvor der. endog i ældre Tider, ikke var
Mangel paa velsmagende Frugter, omtales
den dog (sandsynligvis en anden Form end
vor vilde Hassel) ni de ældste græske og
romerske Forfattere (Theophrast. 371 —
28G f. Chr., Cato, 234 — 149 f. Chr.). der
have skrevet om naturhistoriske («jenstande,
som et Træ, der ikke alene fandtes i Haverne,
men for hvis Dyrkning der ogsaa opgives
forskjellige Regler. Hasselen blev ogsaa
brugt til levende Hegn, og man kjendte alt
paa den her nævnte Tid tiere Sorter Nødder.
1 Middelalderen nævnes atter Hasselen
mellem de andre Frugttræer, lige til Ferskenen,
som Carl den Store (t 814) foreskrev
sine Forvaltere, at de skulde dyrke paa
hans Godser. Senere omtales den ogsaa i
de naturhistoriske Skrifter, som man har
nf den navnkundige Abbedisse, den hellige
Hildegard (f 1179), der boede i et
Bc-ncdictincrklostcr paa St. Ruprcchtsbcrg ved
Ringen.
Hasselen har rimeligvis i ældre Tider
været meget almindeligere i Norge end nu.
da den odelægges dels til Ved, dels til Kul,
som er meget søgt til Krudfabricationen, dels
ogsaa til Tøndcbaand. Denne Ødelæggelse
maa forøvrigt have varet i lang Tid; thi
under Norges Forening med Danmark har
man en Forordning af 10de Mai 15G1*), der
1 forbyder at hugge Hassel i Kongens Skov i
Bergenbus Lehu. Hasselen omtales ogsaa
paa liere Steder i de ældste Sagaer. Det
heder saaledes, ut Kvinderne i Sommertiden
morede sig i Nøddeluuden, medens Mændene
fore paa Jagt.**) Ilos de gamle Nordmænd
blev Lagrettens Plads paa Thingvoldeu
indhegnet med Hasselstænger, og det samme
var, under visse Forhold, ogsaa Tilfældet
med Kamppladsen.*’**) Det er udtrykkelig
sagt,f) at Indhegningen af Thingvoldeu som
saadan var hellig, og desuden ligger det
ogsaa i Navnet ,vdbønd“+f), der betyder
hellige Baand, at den, som vovede at bryde
gjennem disse, betragtedes som
Helligdoms-skjender og blev fredløs. Endnu saa sent
som i Slutningen af det lGde Aarhundrede
(1594) nævnes »vébönd** i Forbindelsen
„Thingmændene eller Lagretten inden- og
udenfor Baandene“ftt): men «lette er
kjen-deligt alene en tigurlig Omskrivning, hvis
opriudelige bogstavelige Betydning forlængst
var svunden. At den samme religiøse
Betydning ogsaa har ligget i Kamppladsens
Indhegning med Hasselstænger („at hasla
völl“) fremgaar, uagtet det ikke udtrykkelig
•) Nonke ReglatruQtrT l. Sid« 313 — 14.
••) Hilf« Saga Cup. IC. 17. XiiU Saga Onp. 83.
•**) Nornn 0«t< Saga Cap. 6. OUfTryggresuon* Saga
Cap. 60.
t) Egil« Saga Cap. 57.
tf) Fioitnthingé Lor I. 2. Nyere Landilor I. 3. Nyero
Brlor I. 3.
ttt) Diplomatarium Nonregtøum I. No. 1030. Norako
Samlinger I. Sido 339.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
