Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
siges, dog deraf, at en saadan Indhegning
aldrig brugtes uden ved den retslige
Tvekamp eller ved anden Kamp, der var
underkastet de strenge Kamprcglcr. At Brugen
af Hassel, fremfor nogen anden Træsort,
her har været noget væsentlig, kan sees
deraf, at der ikke nævnes noget andet
Materiale, ja, at endog Verbet at indhegne,
i denne Forbindelse, altid kaldes .,at hasla*1.
I Oldtiden har Hasselen rimeligvis ikke
været dyrket i Norge; idetmindste er dette
ikke nogensteds udtrykkelig sagt: men da
her fandtes faa spiselige Frugter, har denne
Busk, selv i vild Tilstand, dog været i et
Slags Anseelse. Dette kan blandt andet
sees af et Brev af 20de September 1328*)
fra Biskop Audfinn til Bønderne i
Nordfjord, hvori han tilholder disse ikke at
forsømme at give Kirken den samme
tilkommende Tiende**) af Hasselnødder. Endog i
de gamle norske Love finder man, at den
vildtvoxende Hasselnød specielt har va^ret
sat under disses Værge. Ældre
Frostathings-lov (XIII. 11.) siger herom: „Ingen maa
fare („fara**) i andens Nøddeskog: farer han,
da miste han Nødderne og give Landnam“
(o: Bod til Jordeieren) o. s. v. I Sverige
have Forholdene været noget anderledes:
Dstgøthalagcn (Bygda Bulken 41) har
nemlig herom følgende Bestemmelse: „Naar en
Mand gaar sin rette Vei gjennem anden
Mands Eg-eller Nøddeskog og plukker
Nødder i Hatten indtil Hatbaandet eller i
Lovcvan-ten indtil Tommelfingeren, da skal han være
sagløs; men plukker lian mere, da bøde han
6 øre eller fralægge sig det med 12 Mands
’) Bergen* Kalviklnd. Uhriitinnin 1853. Side 97.
•*) Med Ueniyn til Tiende for Gci«tlighodrn i ældre
Tider kan her mærke«, ut Tiendepligten, efter
den cunoiukc Regel, »om en Pligt mod Gud,
omfattede nit, der gur nogeniomhcLit Indtægt; men
dette Princip bier dog i vuscntlig Grad modificeret
til forakjcllige Tider og pnu forskjellige Steder.
Man har Grund til at tro, «I Tiende lo ven Ikke
nogetuted» er blerct gjennomført med den
Strenghed »om i Kngland, Norge og pna Uland.
Edu. I den af den norske Konge Haakon
V Magnussøn udgivne Tarif af 13de Juli
131G*) for Afgift af Varer, som udførtes
fra Landet, nævnes blandt mange andre
Gjcnstandc ogsaa Hasselnødder.
Ifølge et i Absalon Pcdersøns Norges
Beskrivelse (1567—70) meddelt Sagn kaldtes
det Sted, hvor Bergen senere blev anlagt,
forben Haslevik.**)
I den tyske Mythologi og Sagnlære kar
Hasselen spillet en vigtig Rolle***). I den
hedenske Tid har den været almindelig brugt
ved Begravelser, og saavcl i Alemannernes
som andre germaniske Folkestammers Grave
har man meget ofte fundet Hasselnødder
og Ilasselstokke. Hasselen var helliget
Tordenguden (Thunar), og derfor slog Lynet
heller nidrig ned i denne Busk. (Det
samme finder man i den romerske Gudclære
om Laurbærtræet, der var helliget Jupiter.)
Men denne Egenskab hos Hasselen
forklares ogsaa pna en anden Maade: Da
Jomfru Maria skulde besøge Elisabeth, blev hun
paa Veien overfaldt af et heftigt Tordenveir;
hun skjulte sig da under en Hasselbusk, og
saulcdes har denne faact sin værgende Kraft
mod „Tordenkilen**. Endnu den Dag idag
er det Skik og Brug paa tiere Steder i
Ti-rol, naar det er Tordenveir paa
Marie-Be-budclsesdug, at sætte Hasselkvistc i
Vinduerne og Sengene. Tre Kors af Hasselstokke,
som lægges paa Laavcgulvet, før Kornet
bringes ind, ville fjerne ni Slags Skade, og
naar nogle Stokko sættes i Fjøset, ville de
give Kvæget Trivsel.
Hasselen med sine talrige Nødder var
et Sindbillede paa Frugtbarhed og
Tvillinghasselnødden et Tegn paa ægteskabelig
Lykke. Naar man bar en Tvillingnød hos
•) Norge« gamle Love 3. Side 119.
•*) Norske Magmiu 1. Side 117. Cfr. Ilorlof Linsen’*
Bergen» Fundats (1580—83; L c. Side 530.
***) A. Ritter ron Perger. Dculucht Pllnnzcnsngon.
1861. Sido 241—53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
