Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12G
3. 27.), at man ved Hjelp af Ønskekviste
kunde tinde skjulte Kilder. Men furst i det
14de Aarhundrede blev Kunsten at bruge disse
Kviste („RhabdomantP) ordentlig sat i
System: En Munk i Strassburg ved Navn
Ba-silius Valentinus, som tillige var Alchemist,
nævner saaledes syv forskjellige Mnadcr,
hvorpaa Kvisten skulde holdes, for at den
kunde modtage den forskjellige Indflydelse
af de Metaller, soin ere virksomme i de syv
Planeter.
Ønskekvisten blev dog ikke alene brugt
til at vise Kilder og Metalnarer. men ogsaa
til at finde jordgravedc Skatte, ja endog til
at opdage Tyve og Mordere. Efterhaanden
tik den en meget udbredt Anvendelse: ved
Hjelp nf en saadan Kvist kunde man
paavise Stene, som laa dybt under
Jordoverfladen, finde den rette Vei, naar man var gaact
feil, give Tegn til, hvor Fienden holdt sig
skjult, og skjelne mellem Sandhed og Digt i
en Fortælling; den kunde ogsaa give
Efterretning, om en fraværende var frisk eller syg,
levende eller død, om en Kone skulde fode
en Søn eller Datter o. s. v.
Ønskekvisten var dog ikke lige
veltalende i Hvermands Haand, men virkede kun
for den, «ler var fortrolig med Metallerne.
Hassel havde en eiendommelig Tilbøjelighed
til (»uld og Solv, (»ran til Bly, Ask til
Kobber o. s. v. Naar man skulde bruge
Hasselkvisten, mnatte man selv ikke bære noget
Metal paa sig. Kvisten skulde være gaflet
eller ende i to Skud, og de enaarige vare
de bedste: de vare nemlig lettere
modtagelige for Indtryk, fordi de endda ikke havde
lidt saa meget af Veirligets Indflydelse som
ældre Kviste. En saadan gaffelformet
Ønskekvist skulde efter nogle skjæres St.
Hansnat, efter andre Hclligtrekongersnat; men i
ethvert Fald skulde det være i Nymaane og
lidt for Solopgang. Kvisten maatte hurtig
skjæres af, for at Træet ikke skulde faa Tid
til at trække tilbage i sig den
hemmelighedsfulde Kraft. Varmegraden i Haanden,
som holdt Kvisten, fremmede ogsaa dennes
Egenskaber.
Richard Dybeck fortæller*), at
Hassel-kviste i ældre Tider ogsaa hos os bleve
brugte ved Skatgravning, og at man ved
Hjelp af Nødderne kunde gjøre sig usynlig;
men han opgiver ikke. hvorledes dette
Kunststykke skulde udføres. Denne Overtro skal
den Dag idag findes hist og her i Sverige,
ligesom ogsaa „mangen Bonde endnu er
fuldkommen sikker paa“, at man ved Hjelp af
en Hasselstok kau døve Hugormens Gift. og
denne Tro, lægger han til, deltes i
Slutningen af det 17de Aarhundrede endog af „de
lærde“. Paa den svenske Primstav er den
iste Juli eller Margretes Dag udmærket ved
en Hasselnød, og fra gammel Tid havde
Bønderne det Mærke, at Nødderne tage Skade,
naar det regner stærkt denne Dag. De sige
derfor: „Greta väter i noten**. Dybeck
omtaler ogsaa forskjellige Julelege, som af den
svenske Almue endnu udføres med
Hasselnødder.
(Fortsættes.)
Naturvidenskabens Fremskridt.
K. J. V. Stecnstrup. Om dr Nor den
-skjoldske Jærnmasser o. s. v. (Aftryk nf „Yiden-
ekaboligo Meddelelser fra den naturhistoriske
Forening i Kjøbonhnvnu. 1875. Nr. 1G—10.
Kbh. 76).
Fra Himle a eller fra Jorden? Saa
lyder dot piknuto Spørgoimud, som donno
Afhandling Køger at «vnro pna Sagen, det
gjrol-der, or noglo svære Jemkluinper. som
Norden-»kjøld dun sidste Dag i August Maaued 1870
fnndt liggondo i Stranden vod Blnnfjcld pna
Disko-Øen i Grønland.
Den størsto nf Klumperne veier ikke
mindre ond omkring 40,000 Pund. Foruden dun
fandtes dor noglo tnindro vægtige. „Do ilosto
•) Run» 1848 Side 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
