Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
sig, kunde man ogsaa være sikker mod alle
Slags Tryllekunster.
I Schweiz gaar der et Sagn om, at naar
man Valgborgnatten („WalpurgisnachtM d. e.
Natten mellem 1ste og 2den Mai) skjærer
et fingerlangt Stykke af en Hasselkvist og
bærer dette paa sig, skal man hele Aaret
være sikker for — ikke at faa Fliseri Fingrene.
— Med Hasselstokke kan man fordrive baade
Lygtemænd og Troldkjærringer, og naar
disse have forhexet Melken, kan denne
gjø-res uskadelig paa følgende Maade: Man
tager to Hasselstokke, skjærer paa den ene
Navnene Jesus, Maria, Jolinunes og paa den
anden de tre magiske Ord Tetragrammnton,
Adonai, Otheos og binder begge Stokke
sammen til et Kors, som overdryppes med
Vox af et Paaskelys. Over Korset lægges
et hvidt Klæde og lidt Abrod (Artemisia
Abrotanum), og øennem alt dette siles nu
Melken, som da bliver fuldkommen
uskadelig. Man kan ogsaa hindre, at Melken
bliver forhexet, ved at lægge lidt Timian i
Mclkcfadct. Naar man feier alle Kroge
i Huset med en Lime uf Hassclkviste, fylder
Søplon i en Sæk og banker dygtig paa denne
med en Hassclstok, maa Troldkjærringcmc
vige. Ogsaa Hestene kan man sikkre mod
Hcxcri, naar man rører om i Havren med
en Hassclstok, som er skanret i
Treenighedens Navn, medens der ringes med
Kirkeklokkerne. — Enhver som sover under en
Hasselbusk, vil senere altid drømme
sandfærdigt. — Med en Hassclstok maa man
aldrig slaa et Barn, da dette i modsat Fald
ikke kan komme til at voxe ret. Derimod
kan man af Hjertenslyst gjeunemprygle en
fraværende, og dette udføres saaledcs: Man
gaar ud en langfredag Morgen før
Solopgang, uden at tale til nogen eller blive til*
talt, vender Ansigtet mod Øst, og i
Treenighedens Navn skjærer man med tre Snit
en Hasselstok. Man tager nu et gammelt
Klædningsstykke, nævner Navnet paa den
Person, som man har tiltænkt Pryglene og
banker paa, saa længe man har Lyst.
Vedkommende vil da føle detligesaa godt, som
om Slagene faldt paa Kroppen.
Hasselen har ogsaa cn eiendommelig Magt
over Slanger: Irlands navnkundige
Skytshelgen St. Patrick havde en Hasselstok.
hvormed han fordrev onde Aandcr og Slanger fra
Landet, og nu findes der som bekjendt ikke
en Slange paa hele Øen. Det er heller ikke
længe siden, at man i Schwarzwald pleiede
at give Bøn», som skulde gaa et Stykke Yei,
cn Hasselstok i Haanden, for at de kunde
undgaa at blive hidte af Slanger.
linder en Hassel, hvorpaa tier voxer en
Misteltein (Viscum album), har den hvide
Slange eller Hasselormm, om hvem man den
Dag idag ved at fortælle mange Historier i
Tirol. sit Tilhold. Den er omtrent, tre Fod
lang, bærer dc store Festdage en Krone paa
Hovedet og er sna stærk, at den kan gaa
øennem det tykkeste Egetræ. Den, som vil
finde Ormen, maa først tiltale Træet efter
cn vis Formular, derpna grave dette op og
saa besværge Ormen med en Ilexeførmel.
Man strør nu lidt Bugræs (Artemisia
vulga-ris) paa Ormen, og den kan «la ikke røre sig
nf Stedet. Dun, som har en Ilasselorm i sin
Værge, kjender alle Urters Egenskaber; for
ham flygte alle onde Aander; han kan øøre
sig usynlig, er usanrlig. og Ingen kan holde
ham fangen; thi ved Iljclp af Hasselormen
kan man gaa gjenneni lukkede Døre. Dcu,
som paa sin Ager graver ned et Stykke af
Huden og tre Ribben af Ilassclorincn, kan
være sikker paa. at Kornet ikke bliver
ned-slaact af Hagel.
Men det er ikke nok med alt dette:
Hasselen giver ogsaa de bedste Ønskekviste
(gammelnorsk: gainbanteinn), og Sagnene om
disse, der have holdt sig lige til vor Tid,
ere ligesaa gamle, som de cre almindeligt
udbredte. Dc forekomme i vore ældste
My-ther og nævues paa flere Steder i
Eddadiktene, f. Ex. i Skfrnismal (32) og i
Harbarfts-Ijdö (20). Pliuius omtaler ogsaa (XXXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
