Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
ser sig i den
sørgelige Nødvendighed
at inaatte lade den
ligge igjen.*) Paa
det anbne Hav. paa
meget store Dyb
(indtil henimod2000
Kg. i. Trnwl-Xrt.
[-Atlanterhavsexpc-dition-]
{+Atlanterhavsexpc-
dition+} har ogsaa
godtgjort, at et
interessant og rigt Liv
er udviklet selv
under Forhold, som
just ikke synes at
Favne) og under stormende Yeir, bliver
Skrubningen naturligvis næsten umulig, og man
forbauses derfor, naar man ved, under hvilke
ugunstige Forhold Kxpeditionen arbeidede,
og saa hører, at det alligevel lykkedes at
indsamle et rigt Materiale. Dette Resultat
skyldes for en væsentlig Del Luitnant
Petersen. som ledede dette Arbeide, der var ham
overdraget af Kaptein Wille.
Det er ikke saa mange Aar, siden man
antog, at de større Dybder i Havet vare uden
Spor af Liv. Man kunde ikke tænke sig
Muligheden af, at levende Væsener kunde
holde ud under det store Tryk af de
overliggende Vandmasser og i det paa Dybderne
herskende Mørke. Man mis tvivlede ogsoa
om at kunne anstille Undersøgelser: thi
Vanskelighederne ved at benytte de almindelige
Apparater syntes næsten uoverkommelige.
Senere Aar have vist, baade at det gaar au
at faa undersøgt de store Havdyb, og at «lisse
indeslutte Plante- og Dyreliv, som i
Formernes Iligdom og Skjøuhed fuldt kan stilles
ved Siden af, hvad inuit linder paa grundere
Vand. Den engelske Naturforsker Edward
Forbes og vor berømte Landsmand Prof. M.
Sars vare blandt dem. som gik i Spidsen for
Undersøgelsen af Havets Naturhistorie. Vor
•) Ii®r er Skrubningen i rort trunjeore Fjorde ojf
overalt i Nur luden af I .und ranakclig, idet en Mauo
ni’draMt Sten jyor det bearaorligt fur Skraben at
komme frem. Hr. Oroaaerer Fricle, nied hrem jeg
flere Aar har deltaget i Undersøge lier med
Hund-skrabe, benyttede med meget Jlcld en JJnc foruden
den, mrd hnlken man bugserede Skraben. Denne
Line rar med den ene Ende føatet i Skrub« n, mrd
den unden i cn tom liden Tonde. Ved Hjælp af
denno I.ino lykkedes det oftcit al bringe Skraben
ud af vanskelige Stillinger, ligesom denne Line i
i Nødsfald kande tjene som Reserve.
være gunstige.
Som allerede tidligere omtalt, findes der
i Havet udenfor vor Kyst paa større Dyb
overalt iskoldt Vand ((V—1,6° C). At Vand
af saa lav Temperatur maatte beboes af
ganske andre Dyr end dem, som i Almindelighed
tinties veti vort Lands Syd- og Vestkyst, hvor
Temperaturen er meget høiere, var noget,
man maatte vente, og som man ogsaa fantit.
Man troede engang, at Dybden havde
en meget væsentlig Indflydelse paa Dyrelivet.
Dette synes dog ikke at være snu. Meget mere
synes Temperaturforholdene at være det
Bestemmende. Dette bekræftes ogsaa af de af
Atlantcrhavscxpeditioncn anstillede
Undersøgelser. Ifølge disse kan tlet Havdyb, som
omgiver vort Land (se Kartet i No. 5), deles
i to i sin Karakter væsentlig forskjellige Strøg,
nemlig et Strøg med varmt og et Strøg med
koldt Vand. Det første indtager hele
Skage-rak og Nordsøen og følger vor Kyst indtil en
Afstand af 10—20 Mil fra Land helt op til
det nordligste Finmarken. Det kolde Strøg
begynder først der, hvor Havbankerne helde
ued mod del udenforliggende store Dyb.
Midtpunktet for det kolde Strøg er
Nordpolen. Mod Syd strækker det sig omtrent til
Høiden af Stadt og fortsætter saa i en smal
Kile mod SV ned til (50° n. Br. 1
Polarhavet tindes alene tlet iskolde Vand. Eftersom
man kommer mod Syd, træfler man paa mere
og mere varmt Vand. 1 Begyndelsen er del
iskolde Vand det overveiende, og det varme
Vanti indtager kun de øverste, nærmest
Overfladen liggentie Lag. Grændseme mellem
begge Strøg cre her ikke skarpe. I tle
sydlige Strøg er det varme Vand det
fremherskende ; det koltle Vand har trukket sig ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
