Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pua større og storre Dyb. og tilslut linder
man det kun paa Dyb af over 400 Favne.
Iler ere Grændscmc mellem begge Strøg
skarpe. Expeditionen liar undersøgt det
kolde Vands Strøg paa et nf dets sydligste
Punkter og fundet, at det Dyreliv, som
findes lier, opviser mange Former, som ellers
kun kjendtes fra Polnrlinvene, og at disse
Former lier langt mod Syd kun findes paa Dyb
af over 400 Favne, medens de langt mod Nord
optræde endog i Havets Overflade.
Efter sanledes at liave givet en Udsigt
over Forholdene i sin Almindelighed, skulle
vi i Korthed omtale de vigtigste af de fundne
Dyrformer.
De zoologiske Undersøgelser
paabegynd-tes i Sognefjorden. Iler nnaede man ned til
den betydelige Dybde af 050 Favne. Paa de
store Dyb i vore Fjorde har Faunaen en
eiendommelig Karakter. Hvad der især er
paafaldende, er, at der her i Dybet findes enkelte
Former, som ellers kun træffes i de høit mod
Nord liggende Egne: Finmarken, Grønland.
Spitsbergen o. s. v. Disse Former ere Rester
af den Dyreverden, som herskede ved vort
Lands Kyster i den saakaldte Istid. Denne
Tid uduuerkedc sig ved særdeles koldt
Yeir-lag. Vort Land var dækket af mægtige
Ismassor. og det omgivende Hav var fyldt af iskoldt
Vand. Da der nu indtrandte den Forandring
i Temperaturforholdene, som hidførte vort
nuværende langt mildere Veirlag og dermed
Muligheden for Landets Deboelse. maatte
Livsforholdene for Havets Beboere snart blive
ubehagelige. For disse Dyr. som havde levet
i det iskolde Vand, maatte det mildere Klima
være ugunstigt, og der var ingen anden
Ud-vei end enten at trække mod Nord eller
mod Dybet, livor Forandringen indtraadte
senest. En Del af Dyrene trak sig saaledes
tilbage til de store Dyb i vore Fjorde; men
lier indestængtes de. I Mundingerne ere
nemlig vore Fjorde langt fra saa dybe som noget
inde i Landet. Vandets
Temperatur’forandredes først i de øvre Lag. og Forandringen
naaede Bunden ude ved Mundingen, før den
uaaedc Bunden i de indenfor liggende dybe
Kulper. I disse var der endnu koldt Vand.
og det gamle Ishavs Beboere trivedes der.
Endelig naaedes ogsaa disse Dyb af det
varmere Vand; men nu var det for sent for
Beboerne at fortrække. Den største Del
bukkede vel tidligere eller senere under: men
en Del lever endnu, rigtignok under for dem
sørgelige Forhold, noget, som viser sig i de
nulevende Individers ringe Størrelse
sammenlignet med de Individers af samme Art. man
nu finder enten levende i Polarhavet eller
fossile i vore Skjælbanker.
Heldigere i sine Undvigelsesforsøg vare
de. som trak sig tilbage til Dybderne
udenfor Kysten. Her findes, som oftere omtalt,
udenfor Havbankerne endnu iskoldt Vand, og
lier trives disse Efterkommere af Istidens
Dvrformer ligesaa godt som sine Eorfædre
i Istiden.
Expeditionen fandt nu i Sognefjordens
Dyb sandanne Efterliggere fra Istiden.
Det var imidlertid Undersøgelse af
Atlanterhavets Dyb, det gjaldt. Atlan ter
havs-dybet maa siges at tage sin Begyndelse
udenfor den vor Vestkyst omgivende Række uf
Banker, hvis yderste Grændse dannes af den
helgendte Havbro. Naar man lier kommer
ned under 300 Favne, møder man det iskolde
N and (Temperaturen 0°—1,6° C) med dc for
dette eiendommelige Dyrformer. Faunaen
er aldeles forskjellig fra den. som findes ved
vort Lands Syd- og Vestkyst
1 den største Del af Havstrøget, mellem
Norge paa den ene Side og Færoerne og
Island paa den anden Side synes Bunden
overalt nedenfor 1000 Favne at bestaa af et
ei-eudommeligt Ler. Professor Sars beskriver
det som .løst, men meget klæbrigt, ganske
lyst, næsten graahvidt Ler, der er
overordentlig stærkt kalkholdigl". og som
-forvandles. naar det presses og torres, i kort
Tid til en Art meget haard og kompakt
Kalksten “.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
