Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette Ler viser sig efter Udvaskning at
bestaa ..næsten udelukkende nf Skaller af en
liden lavtstaacnde Organisme, Bilociiflba".
Dette lille Dyr harer til de saakaldte
Fora-miniferer. Legemet kestaar nf en Slimmasse.
Denne Slimmasse kan skyde sig ud i line
Traade. Dyret lever af Infusionsdyr, som
det omslutter med Trnadene og udsuger.
Hele Legemet er omgivet nf et i flere Rum
afdelt Kalkskal med mange fine Huller,
gjennom hvilke Trnadene udskydes. Skallets
forskjellige Rum Stan i Forbindelse med
hverandre. Disse Dyr leve især i den Slimmasse,
som tindes paa Tang o. s. v. Uhyre Masser
af dem fores af Bølgeslag og Strømme ned
til de rolige Steder paa Havbunden. Dette
Slags Dyr har levet længo for den nuværende
.lordperiode; de skylledes dengang ligesom
nu ud paa de daværende Haves rolige Dyb.
1 Tidernes Lob ophobedes uhyre Masser af
deres Skaller, og paa denne Maadc
dannedes Kridt og den saaknldtc „Nummulitkalk**.
Ogsan nu er der altsaa ude paa
Atlanterhavets Dyb under Dannelse cn Kridt- eller
Kalkformation. Expeditionens Deltagere Imvc
givet det her omtalte Ler Navnet
„Bilocu-linaleru.
I de sydligere Dele af Atlanterhavet
tindes paa Bunden et andet Ler
„Globigeri-naleret*, væsentlig bestaaende af cn anden
Foraminifcr, Globigcrinas Skaller.
Den paa Biloculinulerel levende Fauna
staar i meget nært Slægtskab med
Organismer, som levede i en tidligere Jordperiode,
i Slutningen uf den sekundære Tid. Man
bar saaledes fundet eu levende Stenlilie, som
viser umiskjendelig Lighed med forlængst
uddøde Arter af denne Dyrgruppe. Tidligere
er af Professor Sars fundet lignende
Sten-lilier ved Lofoten. Stenliliernc bestaa af cn
af mange Kalkled sammensat, til Havbunden
fæstet Stilk. Paa Stilkens øverste Led
sidde leddede Arme, og ved Armenes Grund
ligger den egentlige Krop med sin
Mund-aabning.
Man landt. ogsaa store Kalksvnmpe og
en stor Mængde Pyr.nogonider.
Pvcnogoni-derne eller Søeddcrkoppene danne en li-len
Klasse af Dyr, som af Zoologerne dels
henføres til F.dderkoppcne, dels til Krebsdyrene.
Ved vore Kyster tindes temmelig almindelig
en saadanSoedderkop (Pycnogonumlittorale).
Desuden fandtes mange forskjellige Krebsdyr.
Af Bløddyr forekom almindeligt
Sipho-nodentalium vitreum (M. Sars). Dette lille
Bløddyrs Skal lindes i «lot sankaldte glaciale
Ler. Levende fandtes Dyret forst nf
Professor M. Sars i 181!) ved Øxfjord i
Finmarken paa 100 Favnes Dyb. Dyret opnnnr
cn Længde af eo. */j Tomme. Skallet har
Fortn som cn Elefants Stødtand, er snehvidt
gjennemskinnende, glat og glindsendc. Det
mest eiendommelige ved Dyret er dets Fod,
der er dannet som et Rør.
Biloculinalerets Fauna viste sig dog
temmelig ensformig og fattig. Anderledes rigt
udfolder Livet sig der, hvor Bunden
skraa-ner op mod Ilavbankerne. lier. mellem 400
og 900 Favne, altsaa endnu i det kolde Vands
Region, skulde man være tilbøielig til at tro,
at den lave Temperatur var til Hinder for
Udviklingen uf et rigt Liv. Saa er
imidlertid ikke Tilfælde. Baade i Henseende til
Formernes Rigdom og Individernes Størrelse
udmærker dette Belte sig. Vedføjede Billede
(Fig. 3) søger at give en Forestilling om
Udseendet af etStykke Havbund fra Dybet mellem
500 og 1000 Favne. Professor Sars skildrer
Bundens Udseende saaledes:1)
„Skove af eiendommelige, træagtigt
forgrenede Svampe (Cladorhiza) dække her
Bunden paa lange Strækninger, imellem
disses Grene sidde fastklamrede pragtfuld«*
Medusahoveder (Euryale)B og brogede Fjær-
*) Se „Dagbladet** for SCdc Januar 1877.
*) Mcdujwhoroder hore til Siutjeruernc* Orden. Hen
hyppiiptc Kepncfcatant for donn- Orden er hos
o» den vod vore Kriter «ha almindelig«
Kort-krabbe. „Kontrold". Soøjernerne hare ct
itjerut-dannot f.egi’mo med 5 eller Her« mer« eller mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
