Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gribcorgancr, Fangarme, dels som
Føleorga-ner, Føletraade, og dels som
Tilhæftnings-orgnncr. Som Tilhæftningsorganer tjene ogsaa
Sugefødder eller Fodrør, som erc fordelte
ovor Legemet, enten regelmæssigt i 6
Læng-derader eller mere uregelmæssigt.
Søpølserne leve af de Dyrelevninger, som
indeholdes i Sandet, idet de sluge Sandet og
af dette udtrække det organiske Stof. IJos
os findes Hcrc Arter. De sidde enten
fast eller krybe langsomt om ved Hjælp af
Sugefødderne. Af dc udenlandske Arter tjene
liere til Føde for Mennesker.
1 Forgrunden ligge en Søsnegl og en
Musling. Den førstes Bygning kan man let
gjøre sig forstaaelig ved at betragte en af
vore almindelige Snegle, som især i fugtigt
Veir krybe om paaGjærder. Baade Sneglen
og Muslingen høre til Bløddyrene. Sneglen
hører igjen til den Afdeling af disse, som
kaldes Gasteropoder. Disse Dyr have et i
Kogelen med Øinc og Følehorn udstyret
Hoved. Munden er væbnet med Kjæver og en
lang Tunge. Paa denne sidde Hore Kader
af Tænder, saa ut den nærmest ligner en
Kasp. Under liugen have de en bred, Had
Skive. Denne tjener som Fod (Gasteropoda
betyder Bugføddede), idet. Dyret, ved dens
Sammentrækninger og Udvidelser bevæger
sig, ligesom glider frem. De Heste ere
dækkede af ct Skal, Sneglehus. Landsncglene
aande ved Hjælp af cu Lungesæk;
Havsneglene aand c ved Hjælp af Gjæller.
Muslingerne (hvortil det almindelige
Blaa-skjæl og Østersen høre) hove intet fra
Kroppen afgrænset Hoved. Legemet omgives
af to Skaller, der ligge som to Klapper, en
paa hver Side af Legemet. Skalleme crc
forbundne ved en Brusk og ved i hverandre
gribende Tænder og Fordybningei. Mellem
begge Skaller gaar en eller to Muskler, som
tjene til at lukke Skallet og holde det
sammen. Slappes Musklerne, aabnor Skallet sig
ved Hjælp af den elastiske Brusk. Paa
Dyrets Bugside ligger Foden. Deres Bevægelse
er ikke som Gasteropodernes glidende, men
snarere hoppende.
Høiere oppe end den nu omtalte Region
begynde Bankerne. Her fandtes Bunden ujævu,
og Skrubningen var derfor vanskelig. Det
Dyreliv, som findes her, ligner mere det,
som findes ved vor Kyst Det syntes dog
at udfulde sig rigere ved den ydre Rand af
Bankerne end længere inde. I Forbindelse
med dette ligt udviklede Dyreliv synes
disse Steders store Fiskerigdom at staa.
Foruden de Undersøgelser, som kun havde
til Mani at bringe Resultater for
Videnskaben. anstillodes ogsaa andre Undersøgelser,
som havde et mere praktisk Maal. Som
bc-kjenrlt er der i de senere Aar foregaaet
Forandringer i vore Saltvandsfiskerier; de før
saa rige Vnnrsildtiskerier ere svundne ind til
saagodtsom Intet. Under
Atlnntcrlmvscxpc-ditioneu overdroges det naturlig Professor
Sars, som allerede i tiere Aar havde studeret
vore Fiskerier, at anstille de disse
vedkommende Undersøgelser. I ter var anskaftet
forskjellige Fiskeredskaber. Disse kræve alle
nogenlunde godt Veir for at kunne benyttes;
men da nu Veirct under hele Expeditionen
var alt andet end gunstigt, var det i Regelen
umuligt at benytte dem. Imidlertid er der dog
paapeget fierc Kjendsgjerningcr, som efter
Professor Sars’s Mening maa tillægges en
ikke uvæsentlig Betydning.
Man lmr udenfor vor Kyst fundet tiere
hidtil ukjendte Fiskebanker. „Storeggen1*
har forlængst været kjendt. I)ct cr nu
godtgjort,, at denne for sin Fiskerigdom hekjemlte
Banke kun er cn Del nf Kanten nf den
udstrakte Barriere, som danner Værnet for
vort Land mod Ishavsdybet. Ved Lodninger
fra Dampskibet „Banstcen" fandtes
Fortsættelser i Nord. Atlanterhnvsexpeditionen har
nu paavist Fortsættelser ogsaa paa tiere andre
Punkter. At man saa længe har kjendt netop
det ene Punkt „Storcggen11, kommer nf, at
Barrieren paa dette Punkt med sin Knut
ligger langt nærmere Land end paa noget andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
