Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Punkt. Saavel mod Nord som mod Syd
fjerner Kanten sig fra Land.
Det synes at være Regel, at Bankerne
netop ved Randen, der livor do skulle til at
styrte sig ned mod Atlantcrhavsdybct, forst
hæve sig noget og antage en haard, steuet
Karakter. Alle Kanter af Bankerne
formodes nt kunne afgive gode Fiskepladsc. Pan
disse Banker findes en Slags Torsk, Banketorsk.
Professor Sars mener nu, at denne
Banketorsk er den samme som Vintcrtorsken eller
Skreiden, som om Vinteren og Vaaren staar
under Land. Man antog tidligere, nt
Skreiden kom vandrende fra langt bortliggende
Have. Sars antager derimod, at den holder
til paa Bankerne (Iluvbroeu), og at det er
herfra, den om Vinteren søger ind mod Land
for at lege.
Torsken soger sin Næring paa
Havbunden og er derfor i Valget af Opholdssted
afhængig uf Bumlens Beskaffenhed. Snuledcs
er det ikke med Silden. Denne Fisk lever
af de i Havfladen svømmende smaa Krebsdyr.
Disso Omstændigheder liave stor
Indflydelse paa dc to omtalte Fiskes Levevis.
Torsken finder sin Fode nogenlunde paa
samme Sted og skifter derfor ikke i mærkelig
Grad Opholdssted. Anderledes er det med
Silden. De Smaadyr, som leve i Havfladen,
forandre ofte Opholdssted: dc drives afsted
af Vind og Strøm, og Silden, som skal leve
af dem, mna følge med. Den maa derfor
gjøre lange Vandringer; snart er den
nærmere Land, snart langtfra dette; den holder
sig der, hvor der er „Aata.
1 nøic Forbindelse med dette Forhold
staa nu efter Professor Sars‘s Meniug de
Forandringer. Sildefisket er underkastet. Det
er. naar Silden skal gyde, nt den søger ind
mod Land, og det er da, vi søge nt fange
den. Træffer det nu saa, at Aatmasscrne i
Havet ligge temmelig mer Laud, naar Tiden
for Gydningen nærmer sig. behøver Silden
kun at foretage en kortere Vandring.
Vandringen begynder nogen Tid, før Silden er
færdig at gyde. Gaar der nu kort Tid med
til Vandringen, kommer Silden at opholde
sig længere Tid under Land, og under disse
Omstændigheder fylder den vore Fjorde. —
det bliver et rigt Fiske. Ligger derimod
Aatinasserne, naar Gydetiden nærmer sig,
langt fra Land, medgaar længere Tid til
Vandringen. Under Vandringen bliver Silden
færdig til at gyde, og naar den kommer ind
under Land, opholder den sig kun paa de yderste
Banker og kun en kort Tid. Det er da.
Fisket slaar feil.
Denne Theori opstillede Sars allerede
for flere Aar siden; men bon havde dengang
kun faa Kjendsgjerningcr at støtte sig til.
Under Expeditionen undersøgtes Havfladen
stadig, og der fandtes mellem Norge og
Færøerne overalt store Masser af -Ant*. Størst
var Mængden omtrent 20 Mil fra Land.
Mellem Færøerne og Island fandtes
saagodt-som ingen „Aat“. Samtidig antog Havet
istedetfor den dybe blån Farve, det havde
havt mellem Norge og Færøerne, en skidden
grnngrønlig Farve. Om Grunden til denne
Farveforandring, som saaledes lod til at staa
i Forbindelse med Aatens Forekomst, kan
endnu Intel siges med Bestemthed.
At Silden er der, hvor Aaten er. maa
ansces for givet. Det lykkedes dog ikke
direkte at paavise dette: men det manglede
dog ikke paa de Steder, hvor Aaten fandtes,
paa udmærkede Sildesyner. — Underdennu
paabegyndte Expedition ville Sporgsmnnlcne
vedkommende vore Saltvandsfiskerier staa i
første Klasse, og det vil sikkerlig lykkes at
opnaa større Klarhed i Forstaaelsen af disse
for vort Land saa vigtige Forhold.
Hasselbusken (Corylus .UHIana. A.)
(Prof. Dr. F. C. Schflbdpr).
(Slutn. fra No. 8).
Her i Landet findes vildtvoxende to
bestemt forskjellige Sorter Ilussel. Hos den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
