Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
faa enstaramede Træer, da de 1‘lanter. som
ere formerede paa denne Maade. gjerne blive
ved at skyde ud fra Koden. Dette er
derimod ikke i den Grad Tilfældet med de Træer,
som formeres ved Aflægning.
Ikkedestorain-dre formeres Træerne ved Maidstone som
oftest ved Kodskud Ved Krfaring bar man
lært. at den Kvist, som skal aflægges, ikke
maa skjæres ind til Marven og kloves lidt
til den ene Side. saaledes som ellers gjerne
er brugeligt, men enten kun hages fast 3—
10 Tommer under Jorden, eller ogsaa vrides
lidt rundt paa det Sted. hvor den kommer
under Jorden. Efter 1 —2 Aars Forlob kunne
Aflæggerne skilles fra Moderstammon og
flyttes til Træskolen. Træer, som crc
formerede ved Kodskud eller Aflæggere, bære
tidligere Frugt end dc. som fremkomme af
Nodder. Hvilken Fremgnngsmnadc man end
bruger, saa er Beskjæringen og den ovrige
Behandling naturligvis den samme.
De forskjellige Arter og Afnrter af
Hassel kunne ogsaa formeres ved Forædling paa
2—3 Aar gamle Stammer af den almindelige
Hassel, .leg liar prøvet forskjellige
Frem-gangsm&ader, og efter den saaledes vundne
Erfaring kan jeg ikke tilraade Ociilering. I
engelske Skrifter roses især Sadelcopulering,
men for mig bar Barkpodning givet det
bedste Resultat. Ved dette Slags Formering
saa-velsom ved Rodskud og Aflægning cr man
naturligvis fuldkommen sikker paa at faa
netop den Sort. man ønsker. De forædlede
Træer bære ber gjerne Frugt 2—3 Aar efter
Podningen.
Naar Hasselen overlades til sig selv,
raadner gjerneModerstammen forst; men rundt
om denne bar der efterhaanden dannet sig
nye Stammer, saa at tlet, der oprindelig kun
var en Busk. kan faa en forholdsvis ikke
ringe Vidde. Naar man alene tager Hensyn
til Træværdien, bor Hasselen aldrig blive
ældre end 20 Aar. Den storste Tilvæxt i
Træmasse har den i Almindelighed mellem
det 10de og 15de Aar. Efter det 30te Aar
vil den ikke tiltage synderlig i Træmasse,
men maaske snarere aftage ligesaa meget
som den tiltager.
De fuldmodne Kjemer give ved Presning
indtil GO Procent af en Ivsgul. fed, tørrende
Olie, der bar en mild og behagelig Smag og
bruges som Salatolie. 1 Mellem-Europa har
man for. veti nedstigende Destillation af
Hasseltræet vundet cu empyreumatisk Olie (Oleum
corvlinum heraclinura), tler blev brugt bande
udvendigt og indvendigt, omtrent paa samme
Maade som man endnu hos os bruger
Næver-og Enertjære.
Det er ovenfor sagt. at Hasselen for har
været almindeligere her i Landet end nu, og
snuYidt mig hekjendt lmr der hidtil aldrig
været Tale om at dyrke, men alene at
udrydde dette Træ. I Stammen cr Træet fiut
og temmelig fast og passer derfor godt til
forskjellige Slags Træskjærerarbeide; i
Koden cr det ofte vakkert flammet og bruges
derfor til finere Snedkerarbejder. Dc yngre
Stammer crc meget søgte pau saadanne
Steder, hvor man i det store fabrikerer simple
Spadserstukku, og pau flere Steder i
Tyskland, f. Ex. i Maiiulaleii, finder man store
Plantninger af Hassel, der alene ere bestemte
til det her nævnte Ølemed. En saadan
Forretning vilde sikkerlig ogsaa kunne lønne sig
her i Landet. Men lier, fornemlig paa
Vestkysten, liar mau ogsaa en anden og meget
vigtig Brug for Hasselen, nemlig til
Tønde-baand, der ere meget bedre og varigere end
de. «ler gjøres af Pil, llngbirk eller andre
Træer. I)er er maaske Ingen, som bar nogen
her i Landet vunden Erfaring for, hvorledes
man paa den hensigtsmæssigste Maade skulde
drive en til Udvinding af Tøndebnand bestemt
Hasselskog. Men en saadan Erfaring maa
dog kunne erhverves. Paa passende Steder,
især ved Vestkysten, som har et for
Træ-væxten meget gunstigt Veirlag, vilde saadanne
Plantninger sikkerlig kunne lønne sig godt.
Det eneste, som jeg for Tiden ser mig istand
til at oplyse herom, er liedenstaaende. som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
