Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Mængde Frugt, end uaar det er buskformet,
eller med andre Ord, at et Kronetru* bærer
mere Frugt end en Busk.
Naar undtages Italien og Spanien, fra
hvilke Lande jeg ikke har kunnet faa nogen
Oplysning om de specielle Forhold, findes der
ikke saa store Plantninger af Hasseltræer
paa noget Sted i F.uropa som i Omegnen af
den ovenfor nævnte 15v Maidstone. i
Nærheden af London. Det er ikke Gartnere men
Bønderne, som lu»r give sig nf med denne
Forretning. De støtte sig ikke til
nogen-somhelst Thcori, men alene til den gjennem
Menneskealdre vnndne og nedarvede Erfaring,
fuldkommen paa samme Maadc som de
Bønder. der drive den vidt bekjendte
Ferskendyrkning i Landsbyen Montrcuil i Nærheden
af Paris og som maaske ere dygtigere i denne
ene Gjerning end nogen fuldt udlært Gartner.
Bouderne ved Maidstone bruge som oitest
enstammede Træer med en lav Krone. De
fardige Træer crc gjerne ikke over 6—8
Fod høic, og Stammen har i Almindelighed
en Høide af kun 1—V/t Fod. For at give
Træet denne Form. skjæres Toppen nf de
unge Stammer IV,—2 Fod fra Jorden. De
øverste Dine ville da skyde ud og give gjerne
U—8 Skud, der skulle danne Grundlaget for
Kronen. Dersom man det første Aar ikke
faar saa mange Skud, som behøves,
nedskjæ-res et Par uf disse temmelig stærkt deu
følgende Yaar, for at faa tlen updveudige Mængde.
Grenene bør helst staa nogenlunde
regelmæssigt og voxe saavidt muligt udad. Dersom
dette ikke skulde blive Tilfældet, bindes de
til et Tøndebaand, som sættes indvendigt i
Kronen saaledes, at der bliver lu—12
Tommer mellem hvert Skud. Det er en fast
Regel, at de Skud, som skulle danne Kronen,
altid slyæres over et Die, som vender udad.
1 dc fleste Tilfælde vil man da ogsaa kunne
undvære Tøndebaandet. Disse Grene latier
man voxe til en Høide af 4— 5 Fod og indad
bortskjæres alle Sidegrene, saa at man
til-sidst faar en saavidt muligt fuldstændig bæ-
ger- eller kjedelformct Krone. Førend
Kronen er fuldt udviklet, maa Hovedgrenene
liver Yaar skjæres ued. eftersom tict maatte
tiltrænges, for at de kunne faa mange
Sideskud.
Den senere Behandling af Træerne
bc-staar i ved Beskjæring at fremkalde saa mange
frugtbærende Skud i hele Grenens Længde
som muligt. Dersom Sideskuddene ere under
(i Tommer, have de gjerne Hunblomster i
Toppen; ere de derimod længre, er dette i
Regelen ikke Tilfældet, og tle bør da skjæres
ned indtil et Par Dine. Nnar Frugtkvistene
have hanret Frugt, et Par Anr, hør dc helst,
skjæres ned, for at fornyes. Naar en eller
antlen af Kronens Hovedgrene er blevet har,
maa man, ved Beskjæring saa dybt netle i
Kronen som muligt, søge af fremkalde en
ny Gren til Erstatning. Alle Rodskud
borttages med Nøjagtighed, da dc svække Træets
Evne til at bære Frugt.
Det cr manske almindeligt kjendt, at
Hasselen ikke har tvekjønnede Blomster, men
at Han- og Hunblomsterne, som crc skilte,
dog findes paa det samme Træ.
Hanblomsterne sidde i lange, hængende Rakler og
Hunnerne i smao, rotic Duske. Træerne bør
ikke beskjæres førend disse Duske vise sig
om Yaaren. Yed den lier opgivne
Frcm-gangsmaade holde Træerne sig i goti og
bæredygtig Stand i 20—30 Aar.
1 det foregaaentle er det alene omtalt,
hvorledes Hasselen formeres af Nødder. Af
ældre buskformedc Træer kan den ogsaa
meget let formeres ved Rodskud og Aflæggere
(Nedhagning). Begge disse
Fonneringsmaa-der vare kjendte af de gamle Romere, og
den ovenfor nævnte romerske Forfatter Co to
tilraader især Aflægning, der endnu ansees
for den bedste. De Rodskud, som staa yderst
paa ældre Buske, voxe gjerne 2—4 ’lommer
mere eller mindre vandret, under Jorden.
Dette er til stor Hjælp ved Afskjæringen fra
Moderstammen.
Af Rodskud er det meget vanskeligt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
