Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Sletningen ret tager sin Begyndelse, som det
nu sker ved Krisuvik paa Sydlandet og i
Omegnen af Myvntn paa Nordlandet. Der
crdog ikke megen Sandsynlighed for, at der
ved de nye Kratere vil foregaa nogen
betydeligere Svovlafsætning. Selv om dette
senere hen skulde ske. vil det dog aldrig kunno
fua den ringeste pruktiske Betydning paa
Grund af Umuligheden af at kuuue
transportere Svovlet bort derfra. Englænderen
Mr. I. o ch, der har forpagtet de Staten
tilhorende Svovlloier ost for Myvatn, skyndte
sig ikke desto mindre nied ogsaa at
til-kjøbe sig Itcttcu til at bryde Svovl i
Dyngju-fj eldene.
Det mest Eiendommelige ved de tvende
i 1S75 forefaldiie Udbrud i den sydostlige
Del af Askia er nu især, at det har været
Pimp stensudbrud, medens der ikke ses
Spor af Lavastrømme fra noget af Kraterne.
Strengt taget er der jo rigtignok kun en
Grads Forsigel mellem Pimpsten og Lava,
idet enhver Art Lava kan gaa over til
Pimpsten, nanr deu blot bar optaget en
tilstrækkelig Mængde Vanddampe under stort Tryk.
Bryder Lavaen under saadanne Forhold
pludselig frem gennem Krateret, ville Dampene
ved det formindskede Tryk suge at undvige
sumtidigt fra hele Massen, der da omdannes
fra tæt og vægt.fyidig Lava til den lette,
svamplignende Pimpsten, hvis Porer i
Størknings-øieblikket have været fyldte med de ved
Trykformindskelscn stærkt udvidede
Vanddampe. Med Sikkerhed kjendes ikke noget
tidligere Udbrud paa Island, ved hvilket der
alene er fremkommet Pimpsten uden
tillige at være ledsaget nf Lavastromme, og
det Sniume er ogsaa Tilfældet bande ved
Vesuv og Ætna, medens der derimod ved
enkelte Vulkaner i Andeskjæden, som f. Ex.
Pichincha, alene er udkastet Pimpsten.
Udbruddene i den sydostlige Del af Askia cr
derfor pua Island noget euestaaende paa
Grund af den uhyre Dainpudvikling,
der gav Anledning til Dannelsen af Pimp-
stenen, og selv i 1876, da der var forløbet
mere end 1 Aar efter den sidste Eruption,
var Dnmpudviklingcn fra alle Kraterne dog
endnu saa stærk, nt den overgaar uendelig
mange Gange de pan Island saa almindelige
Hverer (cl. c. Dampudstromninger af Jorden).
I den Tilstand, hvori disse Vulkaner nu for
Tiden betinde sig, maa de derfor nærmest
opfattes som Kjæmpehverer, der
sandsynligvis ville vedblive at være virksomme i
lange Tider, om end med aftagende Styrke,
og der cr Grund til nt vente, at saalængc
disse „Sikkerhedsventiler" holdes aabne, vil
der neppe paa dette Sted ske en Gjentagelse
nf Udbruddene i den nærmeste Fremtid.
Vi have ikke her i Europa nogctsomhelst
tilsvarende til disse Dnmpvnlkaner med deres
Pimpstens- og Slaraudbrud, hvorimod der
findes saadannne i de andre Verdensdele,
navnlig i Andeskjæden, pan Java og
Ny-Zee-land. Forst nnar Dampudviklingen engang
bliver betydelig svagere, end den nu cr, vil
der i det uordlige Krater med dets sluttede
Kraterrand kunne samle sig Vand, der
boldes i Kog af Vanddampene, og det vil da
efter Omstændighederne kunno gaa over til
at blive en hed. springende Kilde, en Geysir
eller en stor Slampol, sandsynligvis det
forste. I de sydlige Kratere vil Vandet
derimod ligesom nu ledes bort gjcnnein de store
Kløfter til Soen, og paa Grund af
Beskaffenheden af de S ten arter, der danne
Kratersiderne, vil der sikkert opstnn Slninpole lig
dem, der nu findes ved Krisuvik og øst for
Reykiahlid.
livad Egnens Udseende for de store
Udbrud 1875 nngaar, da udtaler Johnstrup som
siu Formening, al en mindre
Indsæuk-ning og nogle af Kraterne sikkert
har existeret for.
Dette betyrkedes nf nogle Blokke, ud
kastede fra et af de sydlige Kratere. Disse,
der kunde være over 200 Kubikfod store,
bestode nemlig ikke nf en fast. Stenmasse, men
af et fuldstændigt G rus konglomerat med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
