Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Is som Bindemiddel. Tænker man sig
et gammelt, tildels sammenstyrtet Kratersvælg
paa sna store Høider som lier, da vil det,
forudsat at der ikke findes Fumaroler deri,
bestandig være fyldt med Grus, Is og Sne,
og sker der saa et Udbrud i samme, man
det Første, der udkastes, netop være
snn-danne sammenfrosne Masser af Grus.
(Forts.)
Askeregnen den 29de 30te
Marts 1875.
(Af Professor II. Mnhn).
(Se Kartet Side 146).
Østsiden af Askia. Kraterets Høide 3660 Fod
over Ilavet. Den begyndte den 20de Marts
1875 Kl. 8 om Morgenen. Vinden var
snavel paa Nordkysten (Grimsey) som paa Øst- I
kysten (Berufjord, Papey) af Island
Nordøst 1 Sydvest for Krateret Ina ct
baronie-trisk Minimum. Asken fortes fra Krateret
med den øvre Luftstrøm imod UNO.
Saa-snart den faldt ned i den nedre Luftstrøm,
dreves den mod Sydvest tog Syd) og
Arealet for Askefiddet antog derved eu større
Bredde (Vifteform). Paa Islands Østkyst
omgives Grænclscrne for Askefaldet (det va- |j
rede hele Dugen, men Yar sterkest Kl. 11 ,
a. m.) fra Njoravik i Borgarijorden til Bc- 1
rufjord. Om Aftenen begyndte Askeregnon
paa ct Fartøi, der befandt sig 17 Mil
udenfor Ohristiunsund. Mellem Kl. 8 og 10 Aften I
faldt Asken ved Ona Fyr, 1 Linie tyk. Om !
Natten passerede Askeregnen over Norge. I
Vestgrændsen gaar fra Brønø til Samnanger. |
(Søndhordlaud). Vinden var pna denne Tid
paa Vestkysten blevet Nordvest, ved Bergen
NNV., og Askeregnens Udbredelse tog
Retning mod Sydost. Om Morgenen den 30 te
faldt Asken ved Stockholm. Dens
Udbredelses Sydgrændse gaar fra Samnanger
nor-denom Christiania til Sødcrtcljc. Nordgrænd-
sen gaar i en Bue fra Brønø over Beitstaden,
Herjeadalen til Sødcrhamn. Udbredelsens
Hastighed er gjennemsnitlig 10.4 g. Mil i
Timen = 21.5 Meter pr. Secund. [Askia—
Stockholm = 250 Mil i 24 Timer]. Fra Askia
til Ona er 142 Mil, gjennemlobet i 12 Timer,
o: 11.8 Mil i Timen. Hastigheden var
saa-ledcs størst over Havet.
Professor Kjemlf ytrer om Askens Natur:
„Om dette Pimpstenstøvs Udseende og
Sammensætning kan enhver lot skaffe sig
Forestilling ved at opsnmlrc et lidet Stykke
sædvanlig Pimpsten og betragte Pulveret
under Forstørrelsesglas.
Hint Støv røbede sig ved Undersøgelsen
af en første til Kristiania fra Trysil sendt
Prøvesmule ved denne Lighed med
Pimpstenspulver. Den aller største Del bestaur
af hule Glasrør. Man forestille sig eu Ilob
uf sønderslaacde Buteljer med lang Hals, saa
har man et Billede, der i nogen Grad
nærmer sig til Udseendet under Mikroskopet.
Foruden Glasstykker i større Mængde
er i denne vulkanske Aske Mineraler tilstede.
De sees allerede, om man ved Slemuing
(paa et Uhrglns med nogle Vnmldraaber)
søger at bringe noget af det tungere for sig
og betragter dette under Mikroskopet. Man
ser da farvede Mineralkorn, Stykker og
Krystaller. Men tydeligere fremtræder de
enkelte Mineraler, naar mau behandler eu liden
Portion af Støvet med concentrcrct Flussyre
et Øieblik og derefter afslemmcr — efter
en af Hr. Fouqué i Paris angiven Mcthodc.
Da fremtræder, idet alle Glasrør og
Glasstykker ere bortfjernede, og kun dc forholdsvis
ikke angrebne Mineraler ligge igjen, ganske
tydelig og erkjendbart følgende Mineraler:
Bleg grønlig Augit i Krystaller, ofte med
ørsmaa Magnetjemkorn rækkevis eller
punktvis i Krystallerne,
videre Magnetjern i OktacSderform,
Fcldspat i farveløseKrystalspliuter,hvilke
ved sin stærkt polariserende Egenskab
let adskille sig fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
