- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
162

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Overtro og mangen Fabel ind i Forcstillin- ;
gerne om Trækfuglenes Forsvinden om
Hosten, var man dog aldrig i Tvivl om selve
Kjendsgjemingcn i sin Almindelighed.
Dertil var ogsaa denne for simpel og ligetil.
Men dog er Fænomenet endnu indhyllet i
i s&adant Mørke, at Videnskaben ikke alene
endnu staar tvivlraadig ligeoverfor
Grund-aarsagernc; men den er ikke engang istand
til at give os Svar pan alle vore
Spørgs-maal om mange af de ydre Foreteelser. Det
kommer dog ikke doraf, at man har forsomt
Spørgsmaalet. Tvertimod, mangen Forsker
har brudt sit Hoved med at greie det, mange
Anskuelser er bievne fremsatte og mange
Boger og Afhandlinger skrevne derom, dog
uden noget alle Tvivl beseirende Resultat.
Men da der naturligvis er samlet et stort
videnskabeligt Materiale, og da der i den
seneste Tid er gjort et stort Skridt henimod
Opgavens Losning, turde det være Tiden
til at gjore Rede for Videnskabens nuværende
Standpunkt ligeoverfor dette Spørgsmaal.

––––– i

Xcppe har Solen om Foraaret bragt
Sneen til at forsvinde — ja mangen Gang
tidligere —, for Vaarens glade Budbringere
indfinder sig og hilser os med sin jublende
Sang. Fra Afrikas og Sydeuropas milde
Himmelstrøg har dc skyndt sig hjemover,
hvor Mangel og Kulde i den første Tid ofte
nok biir deres Lod: ja det hænder desværre
ikko engang sjelden, at mange af dc først
ankomne man bøde med Livet, fordi dc
havde for stor Hast med at komme afsted.

Trodsende alle en lang Reises
Besværligheder og Farer standser dc ikke udeu
lioieste Nødvendighed. Naar de saa
endelig er komne frem, opsøger de først og fremst
den forrige Bolig. Med urokkelig Kjærlig*
hed hænger dc ved den, og Aar efter Aar
indfinder do sig for der nt redo sin
Brudeseng. Under Leg og Sang begyndes nu
Arbeidet med Udbedring af det gamle Rede

eller Bygning af et nyt, og naar man fuld
af Livsglæde bygger sit eget Bo, goar
Arbeidet let fra Haanden. Endelig føres den
lykkelige Brud ind i det lune Rede. og
indtil de nøgne Smaa titter frem af Æggene,
underholder Hannen sin rugende Mage med
ømme Sange, eller lian afløser hende i det
trættende Arbeide og deler trolig hendes
Byrde. Men naar de smaa Skrighalse spærrer
sine sultne Gab op, da faar Forældrene
andet at tænke paa end Kjærtcgu og Sange,
da gjældcr det at benytte sin Tid godt for
at skaffe den opvoksende Slægt Mad og cn
god Opdragelse. Til denne sidste hører
imidlertid ogsaa at kunne synge „efter sit
Næb\ og saaledes vender Sangen tilbage
med Høsten. Men saa freidig og
ungdommelig kjækt som om Vaarcn klinger den
dog ikke; den bar faaet et roligere,
vemodigere Præg. — Nu er alt beredt til Reisen
sydover, Fuglen søger for sidste Gang til
Redet,og før den forsvinder, toner en
Afskedshilsen til de kjære, kjendte Steder.

Den Mande, hvorpaa de forskjellige
Fugleslag iværksætter sine lange Reiser, er langt
fra den samme. Det er i Fuglcverdcnen som
blandt Menneskene: saa mange Hoveder,
saa mange Sind! Dog er det vel hos dem
mindre Hovedet, som betinger Forskjellen,
end Vingernes og Benenes Kraft eller
Organisationen i det Hele. Medens det
kanske aldrig faldt os ind andet, end at Fugleno
trak flyvende, vil vi dog neppe forbauses
saa overmande, nnar vi af liniere
Undersøgelser erfarer, at de Fugle, hvis
Flyvedygtighed er yderst ringe, tar Benene til Hjælp,
og at de, som tilbringer Størstedelen af sit
Liv paa Vandet, ogsaa tilbagelægger en
Del af Veien svømmende. Akerriksen, hvis
skjærende Stemme er os Alle vel bekjendt,
horer til dc Fugle, som ikke gjeme bruger
sino Vinger; vi faar den jo ogsaa san
sjelden at se, fordi den saa nødigen flyver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free