Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
op. I det Indre af Afrika under 12° n. Br.
traf Brehm den, og det blot under
Træktiderne. ..Hvorledes", saa spørger ban, „vilde
den kunne nna did, dersom den ikke mere
løb end fløi: den kan jo knapt flyve!"
Svømmende trækker, som sagt,
forskjellige Vandfugle, og da især naturligvis de,
der samtidigeu er mindre gode Flyvere. Det
er jo deres sædvanlige Maade at bevæge sig
paa, og den medfører den Fordel, at de ikke
behøver at gjore Ophold nogensteds for at
søge sin Næring, da denne tindes lige i deres
Vei. At imidlertid det overveiende Antal
Fugle benytter siuc Vinger for at
tilbagelægge de Hundrede ai Mile lange Strækninger,
er klart. Med hvilken Hurtighed
tilbagelægger ikke en god Flyver do uhyre Afstande,
og med hvilken Ynde bevæger den sig ikke,
medens det opblæste Menneske paa sin
larmende og røgspyendc Dampvogn end ikke
engang tilnærmelsesvis kan opdrive en
saa-dan Fart! Vi skal her blot nævne nogle
Eksempler. Vor almindelige Kranke flyver
indtil 12 Meter (1 Meter ™ 3,187 n. Fod)
i Sekundet, Drevduen har lagt indtil 24 M.
bag sig, Ørnen skal i samme Tid kunne
opdrive en Længde af 31 M., ja man har
endog beregnet, at Pilegrimsfalkeu, som ogsna
lindes hos os, i et Sekund skal kunne opnaa
cn Hastighed af over 68 M. Ilvad har saa
vi at opvise for Hurtighed paa vore
skinne-lagte Baner? Jo, en Kraake indhenter vore
almindelige Jernbanetog, og et Iltog driver
det ikke til stort mere end M M. i Sekundet.
For disse Luftens Hurtigseilere, der til
og med er i Besiddelse af en fabelagtig
Udholdenhed, blir vel en saadan Vinterreise
ikke nogen saa alvorlig Sag; men de slette
Flyvere og svagere af Slægten har dog
moget at staa i og maa bruge mange
Forsigtighedsregler for at komme frem i Behold.
Kun meget faa Fugle reiser alene eller
parvis. Selv de, derudenfor Træktiden lever
uselskabelig, vil helst vaudre i Følge med
Andre af sin Art. Mange iler sydover i
sluttede Flokke, som Trosten, Stæren m.
1*1., Andro igjen i aabne Sværme i
broget Uorden om hinanden og med store
Mellemrum, f. Eks. de mindre Fugle. Eu stor
Del begiver sig paa Reisen i mindre Følger,
der da gjeme pleier at danne cn eller anden
bestemt Figur. I en saadan Trop hersker
da militær Orden, og Medlemmerne lystrer
den erfarne Ældstes Vink. Blandt de
saa-ledes trækkende udmærker især Gjæs,
Ænder og Traner (se Tegningen) sig ved sin
kileformede Fylkning, idet en af Troppen
flyver i Spidsen, og derpaa de følgende i to
divergerende Linjer. Dette, mener mun, har kun
til Hensigt at lette Flugten ved bedre at
i skjære Luften. Selskabets Medlemmer
afløser ogsna efter sin Omgang den i Spidsen
I flyvende, da han naturligvis bur det største
Arbeide og derfor hurtigst biir træt. Gumle
Biskop Pontoppid&n (i „Det første Forsøg
paa Norges naturlige Historie," Kblwn.
1752 I. P. 120) beretter allcrodo dette og
til-føier: „Visselig et situjularc physieum, som
kan give os Mennesker god Lærdom om
fælles Hjælp i Selskab."
Medens Fuglene gjennemgaaende er
Lysets Børn og helst er paa Færde om
Dagen, soa ved vi dog Alle, at cn hel Del af
dem først driver sit Væsen, naar Natten
bryder frem. Det er da ogsaa eu Selvfølge,
at disse ligger stille om Dagen og først
begynder nt trække med den indtrædendo
Skumring, sanledcs Uglerne, Kveldknarren, Rugden
og andre Snepper, Ænder osv. Men ogsaa
de mindre Fugle og daarlige Flyvere
be-tjenersig helst af Nattens beskyttende
Dunkelhed, da do farlige Rovfugle som Falke og
Høke kun reiscr om Dagen. Vore lysglade
smaa Sangere er saaledes for cn stor Del
Nattevandrere, medens de tilbringer Dagen med
at lede efter Føde; thi sove gjør de under
Træktiden lidet eller intet. Atter andre,
især Heirofuglo og Gjæs, flyver bande Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
