Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Id’
Forbindelser af disse to Hovedslags, f. Ex.
at Aarsagen til Trækket forst har virket
lidt efter lidt og dernæst for Restens
vedkommende samtidig o. s. v., og Sagen er,
at. Praksis i Naturen vel er endnu meget
mere indviklet, end vi er istand til at udrede
i Korthed hor patt Papiret.
Ved denne Theori forklares lettelig det
tilsyneladende Modstridende i de rigtignok
faa Kjendsgjerninger, vi besidder angaaende
dette Emne, og heri bestaar da ogsaa dens
store Værd.
Som allerede for bemærket gjælder hvad
der er sagt om Hosttrækket i omvendt
Orden for Hjemreisen om Vaaren.
Glade og forventningsfulde iler de
Landflygtige tilbage til det af Vinterens Lænker
losto Hjemland, under Sang og Jubel holder
de sit ludtog med den unge Vaar; Skoveu,
Fjeldet, Fjorden, hele Naturen gjenlyder af
deres Fryd og glæder sig ved Gjensynet.
Ogsaa Menneskene hilser sine kjære smaa
Venner velkommen tilbage og synes ikke,
det er rigtig Vaar ilden dem.
Dog ikke altid er Modtagelsen lige
gjæstfri. Foraarsmaanedenie er i Norden
lunefulde, stundom barske og lidet glædelige,
sna dc ankomne mangen Gang maalide stor
Nod, ja ofte bode med Livet, fordi de for
tidligt fulgte sine Længsler. Mange
skynder sig vel igjen tilbage eller ialfnld sna
langt bort, at de træffer cn nogenlunde
Temperatur og Markerne lidt mere befriede for
Sne; men en stor Del kan ikke bekvemme
sig til at forlade det Sted, som de har læugtet
til en hel Vinter; de vil vente og se, om
det ikke snart skal blive bedre. De vil
kunne prise sig lykkelig, om de ikke maa
bukke under for Kulde, Hunger eller
Rovdyr. Nanr det da hænder, at de smaa
ulykkelige tyr sultne og forfrosne ned til
Menneskenes Boliger veuteiule al. faa cn Skjærv,
da forholder dem den ikke, I som eier et
Hjerte og har Anledning dertil. Stro ud
lidt Korn og Frø eller Kjokkeimffnld og
hæng hist og her smaa Kasser ud, hvor
Smaafuglene kan limle Ly! Det kan ikke
ofte nok gjentages: Beskyt og pie i de
smaa Fugle!
Vi skal her ganske korteligen opregne
nogle nf vore almindeligste Trækfugle for at
angive Tiden for deres Ankomst Da denne
imidlertid i et Land som Norge med dets
store Udstrækning i Nord og Syd man være
meget forskjellig i de- forskjellige Egne, skal
yi vælge Ankomsttiden i Kristiania*) som
den, der bedst er kjendt. Allerede i
Midten af Februar, stundom endog i Slutningen
af Januar, lige indtil den sidste Halvdel af
Marts ankommer Lærken; fra Begyndelseu
af Marts til de første Dage af April
indfinder Stæren, Alliken, Bogfinkens Han
ogTorn-iriskeu sig: fra Midten af Marts til ud i
April begynder Dværgfalken, Taarnfalken,
Musvaakcn, Fjeldvnakcn, Solsorten,
Bogfinkens Hun og Duerne nt vise sig; i April
kommer Pilegrimsfalken, Lærkefalken,
Glenten, Maaltrosten, Rødvingtrostcn,
Ringtrosten, Linerlen, Engpiplærkcn. Stcndulpen,
Rødkjælkcn, Gransangeren, Blaairisken,
Sivspurven, Heiloen, Viben samt forskjellige
Snepper og Gjæs; fra Slutningen af April til
Begyndelseu af Mai blir Vendehalsen,
Tnc-piplærken, Rødstjerten og llortulancn at se
og hore; endelig i Mai kommer Gjøken,
Kveldknarren, Taarnsvalen. Svalerne,
Fluesnapperne, Buskskvætten, Sangerne,
Aker-riksen.
Listerne over Trækfuglenes Ankomst
til Kristiania grunder sig paa Iagttagelser
over længere Tidsrum, saaledes omfatter
•) Jfr. CoUctts List© o ror Trookfajjluies Ankomst til
Kristiania i Prof. SchUbolero „Dio Plnnxcnwclt
>’or-wcgfiu** p. 40, o* Sicbke* „Om Tnokfuglimr»
Ankomst til Onicjfiitu af Kri»•.iaIlln‘• 1 Nyt Moj{. f.
Xntinrr. 8 p. 331.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
