Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iro
komme si løbende med nogle omtrent 70 Cm.
brede, I M. lange og nogle faa Mm. tykke,
silkeagtig, giindsende Baststykker. Disse
bearbeides i en Fart. Vrorktøiot hertil er
overordentligt simpelt; det bestaar af en med
Indhak forsynet Hammer af tungt Træ, den
sankaldtc Maccta, og et Træstykke, der
tjener som Underlag. Under llnmmerslogcno
løsne Basttrevlerne, saaledes, at deres
eiendommelige, bølgeformigeFletning træder frem;
den i Begyndelsen liaarde og træagtige Plade
bliver samtidig bøielig og udvides til det
dobbelte i Bredden. Efter dette vadsker man
Stykket for nt faa Saften væk og hænger det
op til Tørring.
Det ser mi ud som et grovt, uldent Stof,
gliudscmlc hvidlig gult eller gulbrunt af Farve,
og viser to udprægede Ijig bølgeformige
Trevler, som indbyrdes ved Smaatrevler ere
forbundne til etHele uden virkelig at være
sam-uienflettede. Mærkerne efter Macetaens Indhak
giver „Tøict" et vakkert „daniasceret*
Udseende. Der gives visselig ingen fortere
tilstelt, for det tropiske Klima mere passende
Arbcidsklædniug end denne, der af de
bolivianske Indianere kaldes „Cåscarau og ved
Araa-zonfioden Turury (Curatari legalis. Mart).
Snittet paa Dragten cr næsten lige saa
classisk som Stoffet. Det omtrent tre Meter
lange Baststykke forsynes paa Midten med
cn Split for Hovedet, og Langsiderne syes
sammen indtd omtrent i Høide med
Hofte-stedet. Et Bælte af Bomnldssnorc eller et
Stykke af en Slyngplante fuldstændiggjør det
originale CostOme.
En anden Industrigren, som ivrig dyrkes
i Fristnnderne under Heisen, er
Forfærdigel-sen af Strnahatte. Man benytter de yngste
Skud af den samme lille Palmeart, som i
Pont, Ecuador o. s. v. leverer den mider
Navn af Chili- eller Punama-Hatter
velbe-kjendtc Hnvedbedækning.
Kaldte sammen nf Baadens Iløvidsmand
„Capitano*, forsamler hvert Bnndsmandsknb
sig nu om sit Kogekar. Hver faar sin
Portion tildelt i cn Calebasse eller en Skaal af
Iloru. og snart er Iloruskeerne i fnld
Virksomhed. Er en Alligator kort i Forveien
drebt, har vel næsten Enhver ct Stykke
nf detto Dyrs Kjod paa Spid (Ilalen er
det hedste) og skjærer sig storo Skiver
med sand Hjertensfryd. Synet nf en saftig
Steg vækker jo altid behagelige Følelser hos
dein, der i timevis har nrbeidet hanrdt i fri
Luft Det hvide Kjød minder om Fisk og
ser appctittclig nok ud; men det kappes i
Seighed med den bedste Cautshuk; et med
Dødsforagt gjort Forsøg belærte os tilfuldc
herom.
Et Bad strax oveupaa Maden er hos
Indianerne en anden Natur; de synes aldeles
ikke at have ondt deraf.
Efter en to Timers Kast fortsættes
Reisen. Paa Velen gjøres gjerne en Stund Holdti
for Fiskeri eller Alligatorjagt. Faar man fat
paa ct af disse Uhyrer, er det første man
gjør. at skjære væk Moskuskjertleme. som
sidde under Kjævebcnct og paa Bugen ved
Roden af Halen; dc meddele nemlig let
Kjødet en stram og ubehagelig Lugt. Dc med
en brun, klæbrig Vædske fyldte Blærer tørres
i Solen, og man fortalte os, at de
bolivianske Damer blande dette intet mindre end
vellugtende Stof med Rosenoljc for dermed
at parfymere sit ravnsorte Haar.
Naar det stunder mod Aften slaaes Leir.
Kun nogle, faa Minutter varer Skumringen,
for Natten falder paa. Snart tindre den
sydlige Himmels skinnende Stjernebilleder,
Cen-tauren og Skibet, ovor os.
Der tændes et Par flammende Baal,
hvorfra et usikkert Skin kastet paa de
næmiest-stanende Urskovtræer. Snakkende og
røgende sidde Indianerne vel tilmode rundt.
Ilden og se paa Kogningen. Mosquitocrae
er den eneste Ubehagelighed, som gjor Skaar
i en rolig Nydelse af Tilværelsen, Den
Fremmede kan ikke hjælpe sig uden et Iusektnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
