Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Anderledes med Indianeren; nnor lian har
spist, breder han en Oksehud ud paa Jorden
og hegger sig derpna uden at have andet over
sig end den stjernebesotte Himmel. Fast og
rolig sover han lige til Morgenstuuden, nnar
undtages, at han nu og da mna give en
altfor paatrængendc Blodsuger et Klaps. Det
er alene Høvidsmændene paa Bandene og et
Par af de ældre Roefolk, der tillade sig en
sandan Luksus som Hængekøier.
Saaledes rinde Dagene hen. don ene
ganske som den anden.
De nye Vulkaner paa Island.
Eft«r „Indberetning om den af Professor Jobnsrup
foretagne Undcrsøgelicimse paa Island i Sommeren 1876.
Kblt. 1877.“ Vrd Udg.
(Slutning).
Vulkanerne i Myvatns ØræfL Disse
ere beliggende tvers over Alfarveicn, der
forbinder Nord- og Østlandet, hvorfor de der
forcfaldue Udbrud ere bievne iagttagne af
Uere Personer, der have meddelt Beretninger
derom. .Sammenholdes de og Johnstrups
Iagttagelser af disse Vulkaner, er det
indlysende, at de have en hel anden Karakter
end DyngjuQeldencs.
Den saakaldte Myvatns Øræfi er en
Ørken, der strækker sig umiddallmrt Vest for
Jøkelsaa i Axarfjord, Øst for Blyvatn, og har
en Udstrækning af 8 Mil i Længden og 3 Mil
i Bredden. Her opstod pludselig den 18de
Februar 1875 en Vulkan midt. paa en
forholdsvis jevn Hedeslette, hvor der
aldrig i den historiske Tid vides at være
foreganet noget vulkansk U4brud. Med 3 Ugers
Mellemrum skete derefter 2 større Udbrud
ikke laugt derfra, og atter efter en 4
Maa-ueders Pause et fjerde og sidste, hvormed
den vulkanske Virksomhed synes afsluttet paa
dette Sted. Samtlige Kratere ligge i
en næsten lige Linie fra N—S. Lava-
strømmene, hvoraf der er mindst en 9—10
større, danne et sammenhængende Parti, der
lmr en Længde af henved 3 Mil fra N -S,
medens Brøden er temmelig variabel paa
Grund af de mange Udløbere, som de
enkelte Lavastrømme have udsendt tilsiderne,
saa nt don gjcnncmsnitlig knn ansættes til
V« Mil. Paa Grund nf Tcrrainforholdeno,
der kun frembyde yderst faa Hindringer for
den frie Bevægelse til Siderne, er Lavaen
intetsteds stuvet op til betydelige Høider;
Tykkelsen udgjør ved Banden en 10—15 Fod
og voxer noget henimod Kraterne. Tages nu
i Bctragtniug, nt alle Fordybninger i del for
Resten temmelig jevne Terraiu naturligvis
først ere blcvue udfyldte, og at Lavaens
Mægtighed paa s&adaunc Steder imut være noget
større, kan den gjeuiiemsuitlige Tykkelse Ikke
ansættes til mindre end 25 Fod, hvorefter
hele den udstrømmede Lavamasse i
det Mindste miui huve udgjort 10,000
Millioner Kubikfod. Ved Vesuvs Udbrud
i 1704 og 1855 havde Lavastrømmene et
Rumfang af henholdsvis 685 og 514 Millioner
Kubikfod. saa at i Sammenligning dermed har
Lavamassen i Myvatns Øræfi 1875 været 15—
18 Gange større. Derimod cr den noget
mindre end Ileklas Lavastrøm i 1845, der efter
Schythcs Angivelse udgjorde 11,400
Millioner Kubikfod, ikke nt tale om de
Lava-strømme, som Skaptqjøkel udsendte i 1783,
der paa sine Steder havde en Mægtighed nf
500 Fod, og hvis samlede Masse anslaaes til
at have et større Kubikindhold end hele
Bjerget. Mont Hiane.
Som andre vulkanske Udbrud har ogsaa
dette været ledsaget af en Udvikling af
Vanddampe, der Imve havt cn væsentlig Andel i
Dannelsen af slaggeagtige Lava, der ikke er
flydt, men kastet ud af Kraterne, og som
efter Størkningen har antaget de mest barokke
Former. Ved et Par af de nordlige og
sydlige Kratere har Dampudviklingen været
stærkere end ved de andre, hvilket fremgaar af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
