Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Ole Johannesen, cand. real. Lærebog i
ma-thematisk Geografi for JUalggmnariet. Kristiania
1871. Cammcrmojcrs Forlag. Dcuno Bog giver
pnn 60 Sider en grei og praktisk Fremstilling
af Lovene for Himmellegemernes Bevægelse,
og livad dermed stnar i Forbindelse. Don
for-tjonor utvivlsomt nt indføres som almindelig
Lærebog pnn Skolerne. Skulde den, hvad der
vel ikke er usandsynligt, i Fremtiden komme
til at opleve cn ny Udgave, var det maasko
ikke nfveieu, om dor blev tilføiet noget moro
om Planeternes Bevægelse, om
Himmellegemernes fysisko Beskaffenhed snnit gjort
opmærksom pan ct Par nf do vigtigeto Stjernebilleder.
(Jagtet disse Ting vistnok kundo siges mere nt
være speciel Astronomi ond fysisk Geografi, var
det dog vist værd at tngo dem mad under denne;
de kom ollors til at blivo ganske forbignnot i
Skoleundervisningen. Dette Ønske gjældor
naturligvis kun under den Forudsætning, at den
Tid, der kan offres detto Fag, uden Skade for
andre, tillader on Udvidelse som don
pnnpo-godc. Dot vilde vol i ethvert Tilfælde kun
dreie sig om et Par Timer.
Sophus Henriksen: Lærebog i fgrisk Geografi,
nærmest bestemt for Jlealggmnasiet. Kristiania 1877.
Cammcrmeycrs Forlag.
Det or langt lottoro nt skrive en Lærebog
i iualhomatisk Geografi ond i fysisk. Don
førsto behandler lagttagolser, «om i lang Tid har
værot Menneskenes Eiendom; Astronomien er
jo den iiddntu af alle Naturvidenskaber, mindst
on tro tusind Aur; doiiB Sliomn or derfor i
langt høiere Grad, end do andres, op- og
afgjort. Blader man pan den anden Side
igjennom en Frontstilling nf den fysiske Gcogrufi f.
Ex. don foroliggondo, da støder man noppe pnn
mange Iagttagelser eller Betrngtningsmaadcr, dor
gaa mere ond hundrede Aar tilbugo i Tiden.
En snndnn Videnskab, som or midt op i nin
Vorden, hvor Tlieorior stna mod hvornndre, og
hvor ofte vigtige Ting endnu ere uafgjorte, or
det nnturlig,vis vanskeligt nt fremstilla i on
Skolebog. Man knn ikke tago ot givet Stof og
blot bringe det i en passende Form.
Forfatteren man være en taktfuld Kritiker og nøie
sigte sit Materiale; hau maa selv bringe
Mc-tbodo ind i Fremstillingen, thi der foreligger
ingen nlmengyldig, lian uden videre kan følge.
Da altsaa Vanskelighederne ved et Arbeida
som dot foreliggende, der cr dot førato Forsøg
i sit Slags hos os, ikke cre ubetydelige, or det
oganu rimeligt, nt man tinder en og andon
Mangel derved. Disse ero dog ikke af saadan Vægt,
at Bogen derfor ikke med Fordel skulde kunne
benyttes som Lærebog.
Hvad nu for dot første Stoffordelingen
nn-gnnr, da optager Meteorologien on.
sandsynligvis noget overdreven stor Plads. Don
behandles pau omtrent 70 af Bogens 123 Sidor.
An-gaaendo Dyr- og Planterigets Udbredelse
indeholder Bogen saagodt som intet andet end lidt
om Koraller, Sargassotang og do fort-kjellige
Slags Lavland, Stepper, Slcttor og lignondo,
altsaa f. Ex. Intet om Forbindelsen mellem
Klimat og organisk Liv, om Dyr- og
Plante-regioner. Fustlundct behandles ogaaa temmelig
kort; dor burde vol staa noget om Jordens
vigtigito Bygningsled. ikke blot om
Enkolt-heder som Koraløer, Deltaer og Vulkaner men
ogsau om do Materialer, der sammensætte
Mesteparten nf Jordskorpen, do storo lagodo
Formationer, Grundfjcldct og do ældre, eruptive
Bergarter. Geologiens Hovedtræk, sanmeget
som passer sig for cn Lærebog i fysisk
Geografi, bør vist bohnndlos under dette Fag og
ikke, saaledes som paatænkt, tillægsvis til
Mineralogien. Pna den Munde træder man vol
ogsau bedat Skolelovens Mening, nnnr don
stillor sammen „Kemi og Minornlogi0. Idet
snulcdcK adskilligt mere knn ønskes optaget i
en Lærebog i fysisk Geografi, bør dog oii
sna-dons Omfang ikke megot overskrido
foreliggende Bogd. Ikke sna lidet kunde vel være
udeladt nf denne, navnlig adskillige tomniolig
løsrevne Iagttagelser, hvoraf ikke ann fan til og
mod oro udstyrede mod Tabollor; man so f.
Ex. Sido 64, der handler om Temperaturen i
Jordbunden. Her findes tro Tabeller: en, der
viser den uarlige Periodes Aftagen mod Dybet
oftor Obsorvationor i Bryssel, en, dor skal
tjene som Exempel pna. hvorledes
Tidspunktorne for Maximum og Minimum foruudro sig
med Dybet og mod Borgnrtcn og ondolig on,
dor viser Tempornturforholdono i Schergins
Brønd i Jakut/.k. Vilde man ikke aldeles
udelade Ting som diase, hvad der »maske ikke
vildo veero uborottigot i en Skolobog, burdo
de dog, navulig dn Tabellerne, være trykte
med Petit saaledes som adskilligt andet i
Bogen, dur p»a deu Munde angivea som mindre
vigtigt. Noget andet, der uden Skade kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
