Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
være vække er f. Ex. følgende Sido 37. „Ved
onhvor størro Flod kan mau, ofter Itittor.
adskille tro Udviklingstrin, nomlig dens øvre,
deus midtre og dons nodre Løb. I sit !
øv ro Løb karnkterisoroB Floderne vod stærkt
og ujævnt Fuld af Flodsongon og doraf
følgende hyppige Fossefald samt ved steilt og
høit opstigende Bredder, der gjerno nærmo sig
stærkt til hinanden og kan luder en suiul
Anlining igjon til Floden. Dal og Flodseng
falder i denne Del af Flodernes Løb sammen;
nogen Dnlbuud vod Sidun af Flodon findes
ikke, og Vnndot arboidor sig skummende og
brn8ondo frem gjennsm do i Terrainot
forekommende Fordybninger. Solvi’ølgolig or det
øvro Løba Eiendommeligliudur stærkest
ud-prægodo i IIøifjoldslnndHkabor" o. e, v.
Om end dotto som en delvis Regel kan
havo sin Berettigelse, om det f. Ex. gjældor
for Alporno, er det dog vel ikko nf don
Vigtighed, nt norske Skoloolovor bohøvo at kjendo
dertil. Voro størsto Elvo, Ulommon, Langen o.
b. v., so i lløifjcldstrnktcmo gnusko anderledes ud
end oom hor hoakrovot. Dette er to Citator til
Exempel; Hero kunde vistnok tilføios.
Nu nogle Enkeltheder. Sido 14.
„Oplandenes Il øi biettu over Østerdalen, største
Doion af Gudbrnndadalon og ilodomnrkon samt
Toton, Land og Välden" or ot geogrnfisk
Begreb, som noppe har vundet don Anorkjondelso,
nt dot hører hjemme i en Skolebug. Sido 17.
Et Ord som „Muldodnlor" hør vist ikko
gjon-nem Skolerne indføres fra Tydskon. Side 33,
hvor Flodbølgens Høide findes angivet for
Syd-hnvaøorno, St. Helena, Cliorbourgh, St. Mnlo,
BriHtolknnalon og Fnndybugton, fnnr man ikko
vide, hvor stor den er i Norge. Dor burde
overhovedet i Bogen væro taget more Hensyn
til hjomligo Forhold.
Fremstillingen i Bogen or pnn ot og nndot
Pankt ikko gnnsko saa klar og fuldstændig,
som man kunde ønske dot; f. Ex. Sido 38,
hvor Tnlon cr om Floder: „Da den
Vandmasse, som i samme Tid paesoror gjennom to
hinanden nærliggondo Tvorsnit, or don samrno,
er det klart, at Hastigheden maa tiltage, hvor
Flodsougun pludselig inenævres; nf snmmo
Urund nftager Hastigheden, hvor Flodsongon
udvidos stærkt f. Ex. nnar Flodon
gjennem-etrømmor en Indsø". Ved Fremstillingen af
Lufttcrapornturons dagligo Periodo Sido 52
mangler mau en Bemærkning om, nt
Forskjel-lon tnollcm Jordens og Vordensrummets
Temperatur or saa uhyre stor, nt Jordoup
Udatrnn-ling or nt regno for ligo stor, hvad enten
Solen opvarmer den noget stærkero ollor svagere.
Sido 82 og 84 omtales, hvorledes Vinden
dreier sig, nnar on Hvirvel passerer. Først
fortællos, at Uvirvolcontrenes Bevægelse for
don nordlige, kolde og tempererede Zones
Vedkommende nroston altid ganr i østlig
Retning; straks efter hvor Vindretningen heskrivos,
gnar Forf. imidlortid ud fra, at do bovægo sig
mod NO., mon aigo nlliguvul, nt deres liøirc
Sido i Regelen cr Sydside. Disse Forhold
findes særdeles klort udviklede i Molins: Om
Vind og Voir, ou Bog, hvis Fremstilling
overhovedet bør tagos til Mønster af dem,
dorbo-hnndlo meteorologiske Lærdomme. Molms Fig.
Sido 207 cr mere oplys-ende end den nf
Henriksen meddelte. At sige som paa Side 91
udon Indskrænkning, nt Vindou virker
befordrende pnn Fordunstningen, idet den stadig
bortfører dea fugtigo Luft og bringor tørroro
i Stedet, kan lul volde Misforstaaelso hos
Di-seiplone.
I Bogen or Fodmnnl og Metermnnl
bonyttet om hverandre, ja mau har endog et trodic
Mani, Pnmcrfod. Dotto er vol nuppe heldigt.
Hvorfor ikko benytte Motornmnlot ovoralt? Dot
or jo vort fremtidige System.
Idet der snalodos kan paapeges.adskilligt,
man boller vildo have andorledes, man man.
som sagt, dog pnn don anden Side orindro, nt
Bogen or den første i sit Slags hos os, og at
don imødekommer et virkeligt Savn. Udstyret
I or vakkert; do Landskabsbilleder, som ledsage
Bogen, ore endog særdoloe vakre; dog vilde
rann i en Skolebog mnaske boller have dem
I erstattede mod undro mere oplysende, om end
I inindro ntnsoligc, Tegninger. Bogen cr aldeles
I ikko dyr, saalodes «om den nu or; mon den
kunde vod ot tnrveligoro Udstyr dog manske
I være blevet en Trcdiedel billigero uden derfor
nom Skolebog nt hnvo tabt dot ringesto i
Nyt-I toværdi.
Jordcu ot7 dens Beboere af Fricdr. von
JlclhcaUl. Ovors. ved Joh. Un/.oland. lstc
Hofto. Medens vi hidtil ikko har savnot
Verdenshistorier, egnede til at delngtiggjøre det
store Publikum i Historiens Lærdomme, har
Ingen hos o« hidtil forsøgt i en snmmenhæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
