Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
gende Fremstilling at skildre alle .lordens Lande
og Folk. Det man derfor siges at være et
tidsmæssigt Foretagende nf Forlæggor Aske*
land at indføro Hcllwalds hekjendto Værk hos
os. Forf. or berømt i sit Hjemlund. Han har
imidlertid der ikke alene Tilhængere men
og-snn Modstandere, hvilke nnvnlig kritisoro lians
ethnografisko Forskninger.
1 Subskriptionsindbydelsen sigor
Forlæggeren, at hnn tilsigter en korrekt og sningfuld
Ovorsætteleo. Hvad dot sidato, Smngfuldhodcn,
nngnnr, da er det tvivlsomt, om den i fuldt
Mani er opnnnet i foreliggende Hofte.
Oversætteren er oprindelig Engelskmand og har
Ranledes pantnget sig dot ovorordentlig
vanskelige Arbeide at oversætte fra et fremmed
Sprog til et ondet. Det er saalodes ganske
undskyldeligt, om vi hos limn træffe Udtryk,
der kunne støde vore nersko (fren. Dette
nævnes, for at dor kan sørges for, at Sproget
i dut følgende gjennemganes nf en litterært
dannet Nordmand. Det vildo jo være Skade,
om on Mangel, dor aaa let kan fjerno*, skulde
blive hængendo vod Værket og hiudre don
Udbredelse, Bom dot i høi Grad fortjener. Som
Prøve paa Orornottolsoiis mindre god Norsk kan
f. Ex. anføres følgende hentet fra en enkelt Side :
„Sydamerika bestnnr af en uformelig Stamme,
uden synderlig Artikulation, der løber ud i en
retvinklet Trekants trondo Hjørner". Straks
nedenfor fremdeles om Sydamerika: „ligesom
Afrika og Australien er det san godt som lidon
Indsnit, hvilke Fastlande udgjør
Sydhcmisfæ-rens tro indbyrdes analoge Konturformor"
Patagonien „synes ingenlunde at være beriget
ved Sydamerikas eneste oceaniske Udvidelse —
lldlandsøorno ollor Tiorrn del Fucgo". Disso
Oer siges at bidrage „ikke lidet til Forarmelse
nf Amerikns Sydende". Af onkolto mindre
tiltalende Udtryk, dor ellers findes anvendte,
kan anføre-: Strømgango, Klimatik. Naturom-
stændighed, Middelnrocrikn. snmmenhundne
Naturformationer, Grundplastik, Undervækston.
Floderne har rovet sig ct Lcie, Fjoldtræer,
Bjergstok, sammenslyngende Snævringer".
Udstyret er vakkert, Billederne ore de samme
som i den tydske Origiual, og hvad dem
an-gnar, stnar Bogan omlog særdoloa høit. En
Prøve har man i dot i forrige Hefte meddelte
Billedo fra Yosomitcdaleu og det foran aftrykte
fra Ains/.onilodeu.
Detailkarter udgivne af den geologiske
Undersøgelse. Bladene: „HønefosM,
„Kristi-i aniau, „ Mosu, „ Tønsbergu. Don geografiske
Op-mnaling har, som bokjondt, pnabogyndt
Udgivelsen af snnknldte Kertnngelknrtcr. Iatedctfor,
at Kartbladene før vare af forskjellig Størrelse
efter Amtorues Udstrækning, dnuner hvert nu
on langagtig Firkant fromstiliondo 12 norsko
Kvadratmile. Karternes Manlestok er dobbelt
sna stor, som før. Fire af do udkomne Blade
har Professor Kjcrulf bonyttet som Grundlag
I for gooiogieko Dotailkarter. Vod at lægge dom
ved Siden af hverandre faar man ot
sammenhængende Kart over Kristianinfjordcns Omgivelser,
Nordmarken og Ringorigot, ot Kari, som
for-I udon at væro geologisk tilligo er dot bedsto
, topografiske ovor denuo Strækning, som havos.
De geologiske Farver paa Karterne havo
ikko alene Intorssso for Fagmandon, mon
bidrage utvivlsomt ogsnn til on klaroro
Opfat-telso nf Landskahots Karakter ganske i
Almindelighed. Don geologisko Bygning veileder
snnlcdoB meget til Foretaoolno nf, hvad dor
geografisk høror snmmon. Man ser f. Ex., at
i det frugtbare Bakkclnndskab omkring
Kristia-ninfjordens Bund, do lavere Eguc af Askor og
Yestro Aker raador Sil urformat ionen«
vekslende Lag („Rkolbcrgot"). Do ovonfor liggende
Egne. de næsten ubeboede, ensformige
Skovstrækninger Nordmarken og Bæruinsskovene,
udpege nig mod andro geologiske Farvor
bo-tegnende de hanrde, ulagede Bergarter, Porfyr,
Granit, Syonit. Riugerigcts Slette og
Lierda-1 lens flade Bund sccs betinget af udstrakte
Lerlag o. s. v. En Opregning vilde føre os for
i langt. Til at se dette og meget moro
behøver man ingeu syudurligo Forkundskaber. —
Prof. Kjorulf har pornonlig bos øgt snngodtsom
hver Flæk i denne 18 QMile store Strækning;
man forstaar, at det kræver Tid og Møie at
udføre ct aandant Arbeide.
Naturvidenskabens Fremskridt.
Til Jlødløgens Naturhistorie. De flesto
Culturplnnter og iiavulig de, som have været
dyrkedo i mogot lang Tid, kjoudoa nu ikko
mnro i vild Tilstand, og Grunden hertil er
vistnok i Almindelighed at søgo dori, at do
i dyrkede Planter efterhaanden i den Grad ore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
