Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Astronomien efterhaanden faaet sin
skjønneste Anvendelse.
Skjønt det vel neppe ligger i Planen
for et Tidsskrift som dette at give Besked
om videnskabelige Methoder, som allerede
ere saavidt gamle, at man kan finde al
ønskelig Oplysning derom i de almindelige
Lærebøger, turde det for Forstaaelsen af det
følgende være det sikreste at forudskikke
en kort Beskrivelse af det Instrument, som
Spektralanalysen betjener sig af
(Spektroskopet), og Angivelse af de Erfaringer,
hvor-paa den bygger sine Slutninger. Skjønt
nemlig Spektralanalysen ikke er opdaget i
den allersidste Tid, hører den dog til
Videnskabens yngste Børn; den er endnu ikke
20 Aar gammel, ialfald i sin Anvendelse paa
Himmelen.
Fig. i.
Der gives mange forskjellige
Konstruktioner af Spektroskoper, blandt hvilke en er
fremstillet i Længdesnit i Fig. 1. ab er et
Rør, som er lukket for Enden, dog saaledes
at derved a er en smal Aabning—en Spalte
—, hvorigjennem Lyset kan slippe ind: de
to Halvparter af Bunden er bevægelige ved
Hjælp af en Skrue, saa man efter Behag
kan gjøre Spalten mere eller mindre smal.
I Rørets anden Ende er der en almindelig
konvex Linse b, som i dette Tilfælde kaldes
en Collimatorlinse; den er anbragt saaledes,
at den har sit Brændpunkt i Spalten a. I
Røret A, hvis ene Ende stikker ind i
Colli-matorrøret, saaledes at det ved Skruen d
og en underliggende Fjær kan dreies noget
til den ene eller anden Side, findes en
Række Glasprismer, her 5, hvoraf de tre
vende den brydende Kant opad, de to nedad;
Betydningen heraf skulle vi strax se.
Endelig udgaar der fra den anden Ende af
Prismerøret endnu et tredie Rør, som ikke er
andet end en almindelig liden Kikkert, der
har sit Objectivglas ved o og Ocularet ved
ø. Denne Kikkert er ogsaa lidt bevægelig
ved Skruen c.
Naar en Lysstraale falder ind paa den
ene Side af et Glasprisma, saa bliver den
som bekjendt brudt, d. e. den kommer ud
igjen paa den anden Side i en forandret
Retning. Nu viser Erfaring, at Lys af
forskjellig Farve ikke brydes i samme Grad;
saaledes vil en blaa Lysstraale afbøies mere
end en gul og denne mere end en rød.
Fremdeles har Erfaring vist, at hvidt Lys
indeholder i sig alle Regnbuens Farver;
naar man altsaa slipper en smal hvid
Lysstribe ind paa et Glasprisma (parallel med
dettes brydende Kant), saa vil hver enkelt af
de farvede Striber, som den hvide
indeholder i sig, brydes forskj elligt, eller
––med andre Ord, den smale, hvide
Stribe vil komme ud paa den
anden Side af Prismet som en bred,
regnbuefarvet Stribe — et Spektrum.
Naar hvidt Lys passerer igjennem et Prisma,
undergaar det altsaa ikke alene en Brydning,
men ogsaa en Farvespr edn in g. Det er
denne, man har Brug for i Spektralanalysen;
Brydningen er her egentlig blot til Bryderi,
da den giver Instrumenterne en Form, der
i mange Tilfælde kan være ubekvem; men
man har det til en vis Grad i sin Magt at
blive den kvit. Hvis man i Fig. 1 tænkte
sig det af 5 Stykker sammensatte Prisma
fjernet og et enkelt Prisma sat istedet, saa
havde man ogsaa et Spektroskop, som blot
deri var forskjelligt fra det forrige, at den
lille Kikkert oø nu ikke kunde gaa i samme
Retning som Collimatorrøret ab, men maatte
danne en betydelig Vinkel med samme, og
hvis man for at opnaa en stærkere
Farve-spredning havde to eller flere Prismer efter
hverandre (i saafald naturligvis med den
brydende Kant samme Vei), saa vilde Lysets
Afbøining tiltage i samme Grad som Farve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
