Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
spredningen. Det er denne Afbøining, som
er ophævet ved det sammensatte Prisma i
Fig. 1 paa samme Tid, som man har beholdt
Spredningen. Man benytter til optiske
Instrumenter to Sorter Glas, Kronglas
(almindeligt, klart Glas) og Flintglas, som ved
Tilsætning af Bly er blevet mere tungsmelteligt
og tæt; det har gjerne ogsaa en svag
grønlig Farve. Disse to Sorter bryde Lyset
omtrent lige stærkt, men Flintglasset giver
næsten dobbet saa stor Farvespredning som
Kronglasset; det vil uden Tvivl være de
fleste Læsere bekjendt, at man allerede længe
har benyttet denne Egenskab til at
bortskaffe Farvespredningen i almindelige
Kikkerter, idet hver enkelt Linse er
sammensat at en Kronglas- og en Flintglaslinse,
hvis Krumning er saaledes afpasset, at
Lyset nok brydes, men ikke spredes
(akromatiske Linser). I Spektroskopet har man ved
en anden Kombination af de to samme
Glassorter opnaaet netop det modsatte. Det
sammensatte Prisma sees tydeligere i Fig. 2,
Fig. 2.
hvor c betyder Kronglas, f Flintglas.
Falder en hvid Lysstraale H ind paa den ene
Side af et saadant sammensat Prisma, saa
vil man ved at følge dens Gang gjennem
Glasset overensstemmende med de
almindelige Brydningslove finde, at den kommer ud
igjen paa den anden Side næsten i samme
Retning, men dog opløst i sine farvede
Bestanddele, nemlig Violet i Retningen V,
der-paa de øvrige Regnbuefarver Blaat, Grønt,
Gult (med sine Overgange og Nuancer)
indtil Rødt i Retningen B. Paa Grund af denne
Egenskab kaldes et saadant Prisma retsynt
(prisme a vision directe). Den brydende
Vinkel i hvert enkelt Prisma er naturligvis
ikke vilkaarlig, men maa være afpasset efter
Glassorternes Tæthed og Prismernes Antal.
Det vil nu være let at følge
Lysstraa-lens Gang gjennem Spektroskopet. Anbrin-
ges en Lyskilde foran Spalten a, saa
op-naaes det samme som om Spalten havde
været en lysende Linie, der sender sine
Straaler ud i alle Retninger, deriblandt
og-j saa til de forskjellige Punkter af
Collimator-linsen 1. Da denne har sit Brændpunkt i
Spalten, saa vil, ifølge den bekjendte Theori
for Brændglasset, Straalerne komme ud igjen
paa den anden Side i indbyrdes parallele
■ Retninger; ved Brændglasset kommer
Straalerne nemlig parallele ind paa den ene Side
og samles efter Brydningen i Brændpunktet
paa den anden Side, her er det omvendte
Tilfældet. Fra Collimatorlinsen falde
Straalerne altsaa parallele hen paa Prismet;
gjennem dette gaa de saaledes som ovenfor vist,
komme altsaa ud igjen som farvede
Straaler, dog saaledes, at alle af samme Farve
fremdeles blive parallele; naar nu tilsidst
. disse falde ind paa Kikkertglasset o, saa
I vil et Øie ved ø faa se det samme som om
det havde betragtet et fjernt Spektrum
gjennem Kikkerten; fra et fjernt Spektrum vil
i nemlig ogsaa Straalerne af samme Farve
falde saa godt som parallele ind paa de
forskjellige Punkter af Kikkertens
Objectiv-jj glas. Da den Gjenstand, man betragter
gjennem alle disse Glas, egentlig er den
lysende Spalte, saa vil man naturligvis j
I Kikkerten faa se et Billede af denne; men
medens Spalten selv er et ensfarvet (f. Ex.
I hvidt), og meget smalt Rektangel, er
Bille–I det et regnbuefarvet, bredt Rektangel.
Spal-j ten kan selvfølgelig ikke være nogen
mathe-I matisk Linie, og den kan heller ikke nærme
’i sig altfor meget dertil, uden at den indslupne
I Lysstribe bliver for svagt lysende; men paa
I den anden Side maa den ikke være for bred;
thi da vil hver enkelt smal Del deraf give
sit særskilte Spektrum, man faar altsaa flere
Spektrer, som ikke falde ganske sammen
følgelig bliver det hele utydeligt. Spaltens
Bredde maa derfor afpasses efter
Lysstyrken; men i de fleste Tilfælde er den blot
en liden Brøkdel af en Millimeter.
L_
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
