Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
tardhøns flyve højere tilvejrs, end de øvrige
Høns, og benytte gjerne Vingerne, naar man
kalder paa dem. De lægge flere Æg, der dog
ere af Farve og Smag som Hønseæg; ikke
sjelden findes Æg med 2 Blommer, og et
saa-dant, som Ejeren vejede iaar, havde en Vægt 1
af 71/® Lod. Bastardhønsene siges nu i sine
sidste Led at ligne mere de tamme Høns,
medens af det første Led Hannen, som allerede
nævnt, lignede meget en Tiur, Hunnerne Røjen.
De synes ikke at have nogen særdeles lang
Levetid, idet de 2 første Generationer allerede
ere uddøde.
Niels Gundersen har lovet til Vaaren at
medbringe til Universitetet nogle af de mest
udprægede Individer, som maatte findes paa
Gaardene, og det er hans Agt, naar han faar
avlet en større Flok, at udbyde dem til Salg.
Det vil da først vise sig, om der skulde ligge
nogen Misforstaaelse til Grund i denne Sag,
eller om vi her have med et virkeligt nyt
Phænomen at gjøre.
20 Dec. 77. R. Collett.
Th. Hjortdahl. Forsøg til en norsk Bergstatistik.
Polytékn. Tidsskrift. 24de Aarg. Prof. Schweigaard
anslog omkring 1840 Bergværksdriftens Udbytte
til henimod 3 Millioner Kr. aarlig. Nu er det
steget til gjennemsnitlig 5i/s Millioner, en
Stigning, som dog ikke kan siges at være
betydelig og at staa i Forhold til den almindelige
Udvikling af Landets øvrige Næringsveie. Jern- |
produktionen har længe været i Forfald;
Tilvæksten skyldes det stærke Opsving af Driften
paa Svovlkis og nikkelholdig Magnetkis. Om
Skjærpefeberen, der „brød ud“ omkring 1862,
siger Forf. „Den opvaagnede Interesse gik
idet-heletaget mindre ud paa virkelig at tilgodegjøre
Fundene ved regelmæssig Drift, men mere — hvad
der maaske bedre stemmer med vort, i
industriel Henseende endnu lidet udviklede Folks
Sædvaner — paa Handelsspekulationer, der da
banede Yeien for udenlandske, især engelske
Kjøbere, og fra nu af tog disse en ganske
væsentlig Del i vor private Bergværksdrift.
Medens før kun Blaafarveværket paa Modum
og Altens Kobberværk dreves for udenlandsk
Regning, er nu en Mængde Gruber udenlandsk
Eiendom, og man overdriver neppe ved at anslaa
det aarlige Udbytte af de for udenlansk
Regning drevne Anlæg til Halvdelen af hele den
privateBergværksdrifts Udbytteide senereAar.“
I de sidste 10 Aar har Udskibningen af
raa Ertser og halvforædlede Produkter i
Sammenligning med Forædlingen i selve Landet
indtaget en fremtrædende Plads i vort Bergvæsen.
Den stærke og pludselige Stigning i
Nikkel-og Kisproduktionen er allerede afløst (i 1876
og 77) af tildels brat Nedgang.
„Den, der betragter disse Forhold har
vanskelig for at frigjøre sig fra et Indtryk af,
at det Opsving, som den private Bergværksdrift
hertillands i en Del Aar har ’taget, mere er en
Følge af tilfældige Konjunkturer end af en
virkelig Udvikling i industriel Henseende.’
Det, der er Mangel paa, er Mænd, med
Skjøn paa industriel Bedrift og dygtige
Fagingeniører.
Tilslut udtaler Forf. et Ønske, som vi ikke
kunne andet end istemme, nemlig at der snart
maa gjøres noget for vor høiere
Bergundervisning. Den drives ved Universitetet efter et
nu allerede temmelig gammelt Reglement. Man
maa være berettiget til at sige, „at den, uagtet
den fortræffelige Anledning til theoretisk
Uddannelse i enkelte Fag, i det Store og Hele
taget ikke længere tilfredsstiller de Fordringer,
som man i vore Dage maa stille til en
Berg-ingeniørs Uddannelse."
Afhandlingen ledsages af særdeles vakkre
og instruktive Karter.
Hvem. har opdaget Blodets Kredsløb? Forrige
Aar udkom der i Jena en Bog med Titel: „Die
Entdeckung des Blutkreislaufs durch Michael
Servet. Yon Henri Tollin." Titelen viser, at
det her gjælder en miskjendt Størrelse, som
Forf. atter søger at bringe i Anseelse. Thi
hidtil synes al Yerden at have været enig i at
tillægge den engelske Læge Will. Harvey
(udtales Harvi), der døde 1658, Æren for
Opdagelsen af Blodets Kredsløb. Da denne
Opdagelse hører til de allervigtigste, som nogensinde
er gjort, maa man allerede paa Forhaaud
formode, at det maa være eiendommelige
Omstændigheder, som skal have fordunklet den
egentlige Opdagers Ry, og ladet en anden nyde godt
af hans Storhed.
De, der kjender Iteformationshistorien, vide,
at Michael Servet led en skrækkelig Død
paa Baalet for sine religiøse Meningers Skyld
(1553). Medens Katolikerne forfulgte
Reformationens Mænd med Ild og Sværd, var ogsaa
disse paa sin Side kun lidet taalsomme
lige-overfor anderledestænkende,
Religionsforfølgelser laa i de Tiders Aand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
