Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Servet skrev, uagtet han egentlig var Læge,
en theologisk Bog „Restitutio christianismi11
(Kristendommens Fornyelse). Han udtaler her,
at man for at begribe. Guds Aand først maa
forstaa Menneskets; for tilbunds at fatte denne,
maa man kjende det menneskelige Legeme.
Disse Tanker ledede ham under hans Studier.
Bibelens Lære om, at Sjælen er i Blodet,
bragte ham til fornemlig at henvende sin
Opmærksomhed paa dette. I den ovenfor nævnte
Bog skildres Blodets Kredsløb utvivlsomt
rigtig i sine Grundtræk om end udstyret med en
Mængde vidløftige Spekulationer. Men
sammesteds bekjæmper han ogsaa Kirkens Lære
om Treenigheden ; denne Vranglære bragte ham
Flammedøden; hans Bøger blev brændte paa
det samme Baal, som han selv. Det var
Reformatoren Calvin i Genf, som lod ham
henrette. Denne hans ulykkelige Skjæbne har
ogsaa indtil nu berøvet ham den fortjente Ære.
Man var ræd for at erklære sig som Servets
Tilhænger; de følgende Skribenter over dette
Emne fortaug den brændte Kj etters Navn.
Servet havde væsentlig beskrevet det lille
Kredsløb og kun antydet det store. Italieneren
Cæsalpin, der i Hemmelighed studerte hans
Skrifter, udtalte med tydeligere Ord Læren om
det dobbelte Kredsløb. Aquapendente
opdagede Veneklapperne. Først efter denne kom
nu Harvey; han havde studeret i Italien, men
fortier dog Cæsalpins Navn. Han samlede alt
tidligere, udvidede det ved egne Iagttagelser
og nedlagde den hele Lære i et berømt latinsk
Værk.
Men ligesom Columbus med Rette regnes
for Amerikas Opdager, uagtet han kun
undersøgte en liden Del af denne Verdensdel og
døde i den falske Tro, at han havde fundet
de Gamles Indien, saaledes bør Æren for
Opdagelsen af Blodets Kredsløb tildeles den
ulykkelige Vranglærer. Han var en Spanier,
hvorfor hans Navn ogsaa skrives Miguel Servede.
Hans Fødested er Villanueva i Arragonien.
Fulguriter eller Lynrør. Nu og da finder
man i Sand eiendommelige tyndvæggede Rør,
indvendig glatte, udvendig ru. De dannes,
hvor Lynet slaar ned. Lynstraalen er nemlig
saa hed, at den formaar paa denne særegne
Maade at smelte Sandkornene, som ellers kun
paavirkes af den allerstørste Hede, Menneskene
ved at frembringe, af Knaldgasflammen. Disse
Lynrør ere ikke saa sjeldne i Nordtydsklaud
og Holland; hos os ere de, saavidt vides,
aldrig fundne. Ferd. Roemer har 1876
beskrevet nogle hidhenhørende Dannelser paa
en Sandslette i Nærheden af Krakan*).
Ingen paafaldende Eiendommelighed
udmærkede Stedet, og dog var der i ganske faa
Uger, før Meddeleren kom derhen, udgravet
næsten 26 Lynrør. Medens han var tilstede,
blev et Rør udgravet med stor Forsigtighed.
Man kunde, fortæller han, vanskelig have
und-gaaet at beskadige det med Spaden, dersom
ikke den Omstændighed havde veiledet ved
Gravningen, at Sandet rundt om Røret indtil
en Afstand af 3 til 4 Tommer var farvet svagt
teglstensrødt (Sandsynligvis Oxydation af Jern).
Dette Rør forfulgtes i Dybet.
Rundt omkring stak flere andre Rør op
af Jorden; Sanden blæste nemlig let væk her
og blottede Enderne. I de faa Tilfælde, i
hvilke man har undersøgt Fulguriterne kort
efter at Lynet var slaaet ned, har man
forresten fundet, at der i Jorden havde dannet sig
en Fordybning, og først fra dens Bund udgik
Røret. En af de seneste Iagttagelser over
Dydannede Lynrør er offentliggjort i Holland
af M. P. Harting 1874. De Rør fra den
om-II talte Slette, som Roemer havde Anledning til
at se, var af meget forskjellig Tykkelse fra en
I Arms til en Strikkepinds; nogle var runde og
J regelmæssige, andre derimod kantede eller
fladtrykte. Væggenes Tykkelse var ogsaa meget
I forskjellig; paa de fingertykke var den i
Almindelighed kun 1 til 2 Mm. i enkelte
Tilfælde dog saa stor, at den indre Kanal var i den
i Grad trang, at netop en Knappeuaal kunde
gaa igjennem. Undertiden udgik der Grene
I fra Hovedrøret. I et Tilfælde fik man fat i
den nederste tapformig tilsmeltede Ende af
et Rør. Den længste Fulgnrit der paa Stedet
: var 2,19 Meter. Andre Steder skal man have
fundet dem indtil omkring 10 Meter lange.
Farer ved Brugen af Jorcloljelamper. Efter
Dr. Julius Edmann. Naar man opvarmer
Jordolje til en vis Temperatur, udvikler den
brændbare Gasarter; dette sker ved ægte Vare
om-I kring 45° C. Er den derimod forfalsket med
I Nafta, hvad der nu og da forekommer, udvik-
1 *) Neues Jahrbuch fur Min. u. s. w. Stuttg. 1876.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
