Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
les de farlige Gasarter ved lavere Temperaturer, ,
saaledes allerede ved almindelig Stuetemperatur
(15° C.), naar der er tilsat 10% Nafta. En {
saadau Grad af Forfalskning forekommer vel
sjelden. Udsættes imidlertid en Lampe, selv
med almindelig Olje, for stærk Varme fra en I
hed Ovn eller en aaben Ild, ophedes den let
for stærkt. Dersom Beholderen ikke er fyldt, i
forøges Faren derved, at der i Tomrummet
over Oljen kan ansamle sig en større Mængde
af den let antændelige Gas.
En anden Ting, man uøie maa passe paa,
er, at Vægen fuldstændig udfylder Brænderen;
hvis ikke dette er Tilfældet, dannes der en
Aabuing mellem Flammen og Beholderen.
Flam-men kan „brænde nedi,“ og Lampen gaa i
Luften.
En tredie Regel er: „Hold Lampen ren.“
Ligger forkullede Stykker af Vægen omkring
Brænderen, kan de let antændes og derved
opvarme Beholderen altfor stærkt. Smudset
kan endvidere tilstoppe Lufthullerne og ogsaa
herved i visse Tilfælde fremkalde Explosion.
Professor Zängerle i Munehen har
construe-ret en Slags Lamper, der i mange Henseender
ere sikrere end de almindelige; han kalder
dem Hydropetrollamper. Beholderen er
omgivet afVand; herved forhindres den fra altfor
stærk Ophedning; endvidere trænger Vandet
ogsaa ind i selve Beholderen, eftersom Oljen
forbruges; herved hindres Dannelsen af det
farlige tomme Rum. Denne Slags Lamper skal
ogsaa have Fordele med Hensyn til Lysstyrke
og Oljens Varighed; men selv om disse ikke i
skulde holde Stik, er dog i ethvert Tilfælde
deres større Sikkerhed indlysende.
Opfinderen fik Fortjenstmedalje ved
"Wienerudstil-lingen.
Tæmning ved Hunger. Forrige Sommer,
fortælles der i „Die Natur’1 hændte det paa en
Gaord i Pommeren, at et Pindsvin ynglede i |
en Krog i en Hølade. Moderen var, som disse j
Dyr altid pleier at være, meget sky. Det
lykkedes imidlertid en af Tjenerne paa Gaarden
at fange den. Han satte den ned i en Kasse
men glemte den siden. To Dage efter, da
Konen paa Gaarden kom ud i Laden for at
se efter Ungerne, opdagede hun det
halvfor-hungrede Dyr. Det blev straks befriet og
fodret med Melk og Poteter; man fik ogsaa fat i
Ungerne og gav dem Melk. Alle blev de i
Live, baade de Gamle og Ungerne; om disse
sidste virkelig havde tilbragt to Dage uden
Mad, eller om Faderen havde skaffet dem
Næring, lod sig ikke opklare. Hungeren og den
derpaa følgende Pleie havde gjort baade de
Gamle og Ungerne saa tamme, at de siden
opsøgte Menneskene uden Tegn paa Frygt.
Man kommer ved dette til at tænke paa
Fortællingen om Androkles og Løven.
Nye Bidrag til Froskenes Naturhistorie. Vore
Frosker undergaa som bekjendt en
Forvandling efterat være fremkomne af Eggene.
De fødes som fodløse, gjælleaandende Dyr med
en lang Svømmeliale „Rumpetrold" og
forvandles først efter en Tids Forløb til sin
endelige Form. Dette er derimod ikke Tilfælde
med en vestindisk Træfrosk, Uylodes
martini-censis. Dr. Peters har for nylig forelagt
Videnskabsselskabet i Berlin en Afhandling om dette
Dyr. Han fortæller, at det lægger sine Eg
paa det Tørre, paa forskjellige Planter. Der
fremkommer af Eggene med en Gang
fuldstændig udviklede, lungeaandende Unger kun deri
forskjellige fra de Gamle, at de har en liden
Halestump, dennesvinder imidlertid snart væk.
En ny Art af Kaffetræet. En af den
allernyeste Tids Opdagelser, som maaske vil faa
en indgribende Betydning for en stor Del af
Verden, er Fundet af en ny Art af Caffebusken,
som bærer fire Gange saa store Frugter som
den hidtil dyrkede. Frø af denne Plante er fra
den botaniske Have i Kew ved London udsendte
vidt og bredt til Tropelandene. De Forsøg,
man har gjort med Dyrkningen, har alle været
meget lovende. Den nye Art stammer fra det
tropiske Afrikas Vestkyst og kaldes den
liberiske Kaffebusk (Coffea liberica).
En mærkelig Hjerneskal. For ikke lang
Tid siden foreviste Professor Montegazza i det
italienske, anthropologiske Selskab en særdeles
mærkværdig Hovedskal af en Papuer.
Over-kjæven var forsynet med ikke mindre end seks
godt udviklede Kindtænder og 2 Hjørnetænder
paa hver Side. Desværre manglede
Underkjæ-ven; dersom man imidlertid antager at
Tand-bygningen i denne har været symmetrisk med
Overkjævens, hvad der efter hele Skallens Form
synes det sandsynligste, saa har det
fuldstændige Antal Tænder været 40. Man kjender fra
før af Exempler paa, at Hjerneskaller af Negere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
