Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
A til R, de mindre fremtrædende med smaa
Bogstaver. Fig. 3 giver et Billede af den
gjensidige Beliggenhed af de vigtigste af
Fraunhofers Linier. Farverne med alle sine
Overgange kunne naturligvis ikke gjengivespaa
et Træsnit; de have forøvrigt ogsaa mindre
Betydning i denne Fremstilling, hvorimod
Linierne selv som skarpt begrændsede og
bestandig indtagende den samme Plads
afgive et fortrinligt Middel til at sammenligne
en anden Linies Beliggenhed med. Om man
f. Ex. siger, at glødende Natriumdamp giver
en gul Linie, saa er dette temmelig ubestemt,
da der gives mange Nuancer af gult; siger
man derimod, at Natriumlinien har samme
Brydbarhed som Linien D i Solspektret, saa
er dermed Beliggenheden nøie angivet.
Farvernes Fordeling er forøvrigt følgende: Noget
tilvenstre for A begynder Spektret at blive
synligt med en dyb mørkerød Farve, som
ef-terhaanden bliver mere levende omkring B;
G ligger endnu i det røde, men Farven
begynder snart at blive mere gulrød og er ved
I) gaaet over til fuldstændig gul; dette er
tillige den mest lysende Del af Spektret.
Mellem D og E viser sig et grønligt Skjær,
E ligger ganske i det grønne, og allerede
mellem E og F begynder den blaa Farve
at gjøre sig gjældende; denne bliver stedse
renere et langt Stykke henimod G. hvorfra
den gjennem Blaaviolet (Indigo)
efterliaan-den gaar over i et dybt Violet, som tilsidst
bortenfor R taber sig i Mørket.
Med Nutidens forbedrede Instrumenter
kan man se en Mangfoldighed af mørke
Linier i Solspektret. I et udmærket Værk af
Ångström og Thaién finder man angivet den
nøiagtige Beliggenhed af omtrent 1000
saa-danne, men med stærke Instrumenter kan
man se over 5000.
Hvorledes en saadan Undersøgelse af
Beliggenheden udføres, vil det her neppe være
hensigtsmæssigt at gaa nærmere ind paa;
kun skulle vi af Hensyn til de Læsere, som
have noget nærmere Fjendskab til Lysets
Theori, anføre, at man for at kunne udtrykke
en Linies Beliggenhed ved Hjelp af et Tal
betjener sig af Bølgelængden af den
Farvenuance, paa hvis Plads den mørke
Linie staar. Betydningen heraf vil maaske
fremgaa tydeligere siden.*)
Gaar man tilbage til den under 3) i
forrige Artikel nævnte Erfaring, saa ligger
Forklaringen af Fraunhofers Linier lige for
Haanden. I Virkeligheden benyttede
Kirch-hoff ved det der anførte Forsøg Sollys, førend
han forsøgte med de andre kunstige
Lyskilder. Vi anføre hans egne Ord:––––––
„For paa den mest ligefremme Maade at
prøve den oftere fremsatte Paastand, at
Natriumlinien falder sammen med Linien D i
Solspektret, frembragte jeg et maadelig lyst
Solspektrum**) og bragte derpaa en
Natriumflamme foran Apparatets Spalte. Jeg saa
derved den mørke Linie forvandle sig til en
lys. Bunsens Lampe viste Natriumlinien paa
Solspektret med en uventet Lysstyrke. For
at se, hvor langt Solspektrets Lysstyrke
kunde stige, uden at Natriumlinien forsvandt
for Øiet, lod jeg det fulde Solskin falde
gjennem Natriumflammen paa Spalten, og
*) Det Spektrum, som Ångstrøm undersøgte, var ikke
frembragt ved et eller flere Prismer, men ved et
saakaldt Gitter, d. e. en Glasplade, hvori der er
ridset en stor Mængde fine Linier; paa et af
Ångstrøms Gittere var 4501 Linier sammentrængt paa
20 Millimeters Bredde. Naar Lyset gaar igjennem
et saadant Gitter, frembringes ikke et, men flere
Spektrer udenfor hverandre (og delvis dækkende
hverandre) ; et saadant Spektrum har den Fordel,
at Afstanden mellem Linierne svarer nøie til
Forskjellen mellem Bølgelængderne, hvilket ikke
er Tilfældet med det almindelige
Prisme-Spek-trum, der er noget sammentrængt i den røde og
udvidet i den violette Ende, hvorhos Liniernes
gjensidige Beliggenhed varierer lidt med
Glassorterne. Farvespredningen gjennem et Gitter kan
man let overbevise sig om ved at se paa Solen
eller et andet lysende Punkt gjennem en
Pennefjer.
**) Spektret kan frembringes ikke blot ved direkte,
men ogsaa ved reflekteret eller diftunderet Lys.
Rettes Spektroskopet f. Ex. mod en hvid Sky eller
mod den lyse Himmelgrund, saa faar man de samme
Farver som i det almindelige Solspektrum, men
naturligvis langt svagere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
