Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
saa da til min Forundring den mørke
D-Linie træde frem med overordentlig Styrke."
Senere forsøgte han med Drummonds Kalklys j
m. fl. og tillige med andre Stoffe end
Natrium.
Kirchhoff forklarede disse Ting paa
følgende simple Maade: Selve Sollegemet
be-staar af en fast eller Ilydende Kjerne, som
belinder sig i den høieste Glohede, og hvis
Lys vilde give et sammenhængende
Spektrum; den er omgivet af en Atmosfære af
en noget lavere Temperatur, som dog er høi
nok til, at alle de deri indeholdte Stofte ere
glødende; hvis denne glødende Atmosfære
kunde sende sit Lys uforstyrret ind i et
Spektroskop, saa vilde altsaa alle dens Dampe
og Gaser give sig tilkjende ved forskjellige
farvede Linier; men da dette ikke lader sig
gjøre (undtagen i særegne Tilfælde ved
Soens yderste Rand), fordi den indenfor
liggende Kjerne altid skinner igjennem, saa vil
Solens Atmosfære kun give sig ti lkjende
derved, at den tilbageholder en Del af det
fra den glødende Kjerne udstrømmende Lys;
da nu ifølge den ovennævnte Erfaring en
glødende Damp eller Gas absorberer Lys
af samme Brydbarhed, som den selv
udsender, saa har man her ikke alene den fysiske
Forklaring af Fraunhofers Linier som
Absorptionslinier, frembragt ved Solens
Atmosfære, men tillige et tydeligt Fingerpeg til
at undersøge, hvilke Stoffe denne Atmosfære
indeholder; man behøver nemlig blot at
sammenligne Solspektret med Spektret af de j
Grundstoffe, vi kjende her paa Jorden, et
for et (forsaavidt de lade sig fremstille i
Dampform); saafremt da de farvede Linier
af et saadant jordisk Spektrum vise sig at I
falde i Forlængelsen af mørke Linier i Sol- >
spektret, slutter man, at dette Stof findes i
Solens Atmosfære. Allerede af Kirchhoffs
første Experiment følger, at Natriumdamp
findes paa Solen. Senere Undersøgelser have
vist Tilstedeværelsen af flere andre Metaller
i dampformig Tilstand, f. Ex. Calcium (Me- ||
tallet i Kalk), Magnesium, Jern, Nikkel o.
fl. Ved nogle Metaller f. Ex. Kobber, Zink,
Kobolt har man for de stærkest lysende
Linier fundet tilsvarende mørke Linier i
Solspektret, men ikke for de svagere. Af
vore Gasarter har man paa denne Maade fundet
Vandstof paa Solen.
Den Slutningsmaade, som benyttes i
denne Theori, nemlig: Stoffet A
frembringer ved Absorption de og de mørke Linier
i et sammenhængende Spektrum; nu findes
de og de mørke Linier i Solspektret, altsaa
findes Stoffet A i Solens Atmosfære — kan
ikke siges at være strengt rigtig. Den har
nemlig nogen Lighed med følgende
Slutning: Naar A prygler B, saa svider B’s
Krop; nu svider B’s Krop, altsaa har A
pryglet ham. Med andre Ord, det at
Tilstedeværelsen af de mørke Linier kan
forklares paa denne Maade, udelukker ikke
Muligheden af, at den ogsaa kan forklares
paa andre Maader. I Virkeligheden gives
der ogsaa et Antal Linier i Solspektret, som
utvivlsomt have en anden Oprindelse,
nemlig fra Absorption i vor egen Atmosfære;
de ere især stærkt udprægede, naar Solen
staar lavt, saa at Solstraalerne stryge et
langt Stykke hen langs Jordens Overflade,
hvor Luften er tættest. Videre kan det
siges, at naar Solspektret indeholder flere
tusinde Linier, saa kan det være et Træf,
at nogle af dem falde sammen med de
forholdsvis faa Linier i et jordisk Spektrum.
Der kan altsaa blot blive Spørgsmaal om,
hvor stor Sandsynlighed den nævnte
Slutning har for sig. Der gives Sandsynligheder
af 4’orskjelligt Værd. Sandsynligheden for,
at Tyrkerne skulle undertvinge Russerne,
er ikke meget stor, men Muligheden er der,
og intet Menneske kan vide det; heller ikke
kan noget Menneske vide, om Solen skal
staa op imorgen, men Sandsynligheden
derfor er overmaade stor. Blandt de Stoffe,
hvis Tilstedeværelse i Solens Atmosfære
man har fundet sandsynlig, er ogsaa Jern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
