Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Der gives forresten velneppe noget Insekt, som
skifter Dragt saa mange Gange som Krebsen
og det allerede af den Grund, at der ikke er
noget Insekt, som har saa lang Levetid —
man anslaar den nemlig til ikke mindre
end tyve Aar —, og i den første Tid vokser
den med overraskende Hurtighed; i de første
tre Maaneder, f. Ex. Juni, Juli, August, maa
den endog skifte Pandser ikke mindre end
fem Gange. Naar et Aar er forbi, har den
klædt sig om indtil otte Gange. Man maa
erindre, at den om Vinteren ikke vokser
men ligger i Dvale i Huller eller i Mudderet.
I det andet Aar linder fem Omklædninger
Sted; Dyret er nu saa langt som en Finger.
I det tredie Aar skifter den to Gange og er
nu fuldt udvokset. Hunnen skifter fra nu af
ikke mere end en Gang om Aaret, ellers
blev jo Eggene, som den bærer paa et halvt
Aar, ogsaa kastet væk. Hannen, som ikke
har sadanne Heusyn at tage, vedbliver at
skifte Skal to Gange aarlig.
Krebsen har faaet et slemt Ord paa sig
for, at den gaar baglængs, medens den hele
øvrige Verden gaar fremad. Det er en
skammelig Beskyldning. Krebsen gaar virkelig
fremad paa sine Ben som enhver anden
Skabning paa Jorden; i detHøieste skjæver
den lidt til Høire eller Venstre, noget, hvortil
Benenes Ledføining gjerne forleder den. Dette
er et Faktum, som man uden videre kan
overbevise sig om, og Mange have allerede gjort
denne Iagttagelse; men af Respekt for den
gamle Folketro har de ment, at, hvad de
saa, kun var en Undtagelse, og at Krebsen
under almindelige Omstændigheder, specielt
da paa Dyndbund, bar sig anderledes ad.
Dog, den gaar kun paa en eneste Maa de!
Er den saaledes ingen Tilbageskridtsmand,
svømmer den dog baglængs, og derpaa
alene beror hiu falske Tro. Naar den nemlig
bliver bange for noget, svømmer den og
benytter da Halen som en fortrinlig Aare,
idet den i Ryk slaar den op imod
Brystet.
Tilslut endnu et. For ikke lang Tid
siden har man opdaget et Organ hvormed
den kan frembringe en vis Lyd. Den driver
det rigtignok ikke til musikalsk Virtuositet;
j! men i den ellers saa tause Verden under
Vandet formaar den dog dermed at udtrykke
sine Følelser og maaske ogsaa til en vis
|| Grad at kunne gjøre sig forstaaelig for sine
j Brødre.
Mindre Meddelelser.
En skrivende Telefon. Det ser ud til,
I at man skal drive det ikke alene til at tale
i men ogsaa til samtidig at skrive pr. Telegraf
og det endog at skrive saaledes, at man ikke
alene faar Ordene gjengivet men ogsaa den
I Maade, hvorpaa de er udtalt. — Det er en
I Mr. Edison i Amerika, som efter en Notis i
il „Engineer“ skal have gjort denne Opfindelse.
II Principet for Telefonen er, som udviklet i
forrige Aargang, meget simpelt. Ligesaa ligetil er
I ogsaa den nye Opfindelse. Man vil erindre,
at det er en tynd Metalplade, som kommer i
I Svingning paa Modtagelsesstationen, og som
derved reproducerer den Talendes Stemme paa
den anden Station. Til denne Metalplade be-’
jj fæster Edison en liden Spids, som, naar
Telefonen er i Brug, ved sine Svingninger ridser
Mærker i en Papirstrimmel, der ved Hjælp af
etUhrværk langsomt føres forbi. Af Mærkerne
tyder man Ordene og af forskjellige
Særegen-|| heder ved dem den Maner, hvorpaa de ere udtalte.
Gasarternes Condensation. Enhver ved.
at Vand kan gaa over i luftformig
Til-j| stand, O; Damp, og at Damp atter ved Afkjø-
II ling eller Sammentrykning kan antage
Vædske-I form. Damp er usynlig. Hvad vi i daglig Tale
I kalder „Damp,“ er, som bekjendt, Vandblærer,
j der dannes, naar den usynlige Damp afkjøles
li ved Opblanding med koldere Luft.
Dannelsen af Darap kan enten foregaa
I langsomt og kun fra en Vædskes Overflade
(Fordunstning) eller hurtigere og samtidig fra
I) alle Dele af Vædsken (Kogning). I begge
Tilfælde kræves der Varme til Dampdannelsen.
I Kogepunktet afhænger af Vædskens Natur;
j Vand koger ved -f- 100° G. Nafta ved -+- 34, 9° C.
o. s. v. Paa samme Maade kunde der gives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
