Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Vædsker, hvis Kogepunkt laa ved en saa lav
Temperatur, at de under almindelige
Omstændigheder altid viste sig som Darap. At de
saakaldte Gasarter igrunden ikke var andet
end Dampe af Vædsker med meget lavt
Kogepunkt, var noget, Naturforskerne allerede
tidlig formodede. Beviset for Rigtigheden af
denne Anskuelse maatte føres paa den Maade, at
man ved Tryk og Afkjøling bragte Gasarterne til
at antage Vædskeform. Dette lykkedes ogsaa
efterhaanden med næsten alle bekjendte
Gasarter. Det viste sig saaledes, at Svovlsyrling,
den ubehagelig irriterende Gas, som udvikler
sigaf brændende Svovl, er Dampen af en Vædske,
som koger ved -4- 10°, at Kulsyren er Damp
af en ved -4- 82° kogende Vædske.
Kun nogle faa Gasarter var det indtil
Slutningen af forrige Aar ikke lykkedes at
overføre til Vædsker, og de kaldtes derfor
permanente (stedsevarende); dette Navn maa
imidlertid nu ophøre idet det i December
Maaned lykkedes Raoul Pietet i Genf og
Cailletet i Paris at fremstille flydende
Sumpgas, Kuloxyd og Surstof og senere ogsaa
flydende Kvælstof, Kvælstofoxyd, Vandstof og
Luft (Blanding af Kvælstof og Surstof). For
at opnaa dette maatte Gasarterne udsættes for et
stort Tryk og stærk Kulde. Kvælstoffet
udsattes for et Tryk af 200 Atmosfærer (2840
paa Kvadrattommen), Vandstoffet for et Tryk
af 280 Atm. (3976 % p. lD"). Ved at aabne
en Ventil lod man en Del af den stærkt
sammenpressede Gas strømme ud og antage sit
oprindelige Rumfang; men til en saadan
Udvidelse kræves Varme, og da denne ikke ydedes |
paa anden Maade, maatte den udstrømmende I
Gas tage den fra sine Omgivelser og den
gjenværende Gas, som herved afkjøledes over 200
Grader, antog flydende Form. Vandstoffet skal
ogsaa være erholdt i fast Form. g g
Brandeneslens Nytte. Den nu saa foragtede
Nesle var før i stor Anseelse. I Prof. Schubelers |
Bog: Die PflanzenweltNorwegens, hvor saamange
værdifulde Oplysninger om alle norske
Planter findes samlede, læse vi: „I Skotland
synes Neslen tildligere at have været
almindelig brugt baade som Grønt og som
Spinde-emne. Dikteren Campbell siger nemlig, at han l|
har spist Nesler ved et Bord, som var dækket I
med en af Nesler forfærdiget Dug, og at han har
sovet i en Seng, hvis Lagener var forfærdiget ||
af samme Stof. I Norge biir de unge Skud
her og der spist om Vaaren som et Slags
Spinat. I forrige Aarhundrede brugte man
ogsaa paa flere Steder Trevlerne til grovt
Tøi. Den navnkundige Præst Sirom skriver,
at man i Nordfjord forfærdigede grovt Lin
af Nesler, og Presten Wille fortæller, at man
paa hans Tid endog dyrkede Neslen i
Telemarken i samme Øiemed.“ I dette Aar har man
i Tydskland atter fremdraget Neslen af dens,
maaske uforskyldte, Forglemmelse. En Del
Botanikere og Teknikere er traadt sammen
til en Commission for at virke til, at der
foretages nye Forsøg med Neslen som Spindeemne.
I den Anledning har to af Medlemmerne, Bouché,
Inspektør for den botaniske Have i Berlin, og
Dr. Grothe, en Ingenieur, udgivet et lidet Skrift
betitlet: „Die Nessel als Textilpflanze.“ Navnet
Netteldug, som nu bruges om Bomuldtøi,
kommer oprindelig fra Tøier, der
tilvirke-II des sf Nesletrevler. Navnlig fik man saadant
fra China, hvor man dyrkede Nesler for
Trevlernes Skyld. Det samme gjorde man
ogsaa paa andre Steder i det sydlige og østelige
Asien. Ogsaa i Europa kjendtes den samme
Industri, ikke alene hos os, men ogsaa i andre
Lande. Bomulden har imidlertid allerede fra
Slutningen af forrige Aarhundrede aldeles
overvundet sin beskednere Medbeiler. I den
allernyeste Tid er man dog begyndt at indføre Neslen
fra Østasien i ikke ubetydelige Mængder,
fornemlig til England. Samtidigt har man ogsaa
henvendt Opmærksomheden paa de evropæiske
Neslesorter og flere Steder forsøgt at dyrke
dem. De, som vil prøve herpaa, tilraades
det at sætte unge Planter af Urtica dioica om
Vaaren og at skjære dem før Frømodningen.
Man behøver ikke at frygte for at brænde sig
ved Planternes Tilberedning. Tørre Planter
er aldeles uskyldige. Brændhaarene taber
nemlig ved Tørringen meget snart den giftige
Saft, som opfylder deres Hulhed. Forresten
savner man endnu Erfaring om den mest
praktiske Tilberedelsesmaade. Vist er det, at
man kan frembringe giindsende og stærke
Trevler vel skikkede for Vævningsindustrien.
Det er saa langtfra, at de kun skulde være
brugelige til grove Tøier, at man vel snarere
fornemlig bør søge at anvende dem til finere
Linnedvarer, ja vel endog til Blonder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
