Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Friéles G-uldmedaille, der uddeles af
Bergens Musæum, blev i Slutningen af forrige Aar
vundet af den der ansatte Couservator Olaf S.
Jensen, som har skrevet et meget omhyggeligt
Arbeide betitlet: „Anatomiske Undersøgelser over
Turbellarier ved Norges Vestkyst/4
Turbella-rierne er et Slags smaa, næsten mikroskopiske,
fladtrykte, aflange Dyr, henhørende under
„Fladormene.44 De sidde gjerne paa Tang langs
Strandbredderne.
I den Notis om Hr. Jensens Arbeide, som
har gjort sin Runde gjennem vore Dagblade,
omtales feilagtigen Arbeidet som gjældende
Planarier.
Kjcempcmcessig Selje og Ener under høi,
nordlig Bredde. Paa Gaarden Store-Hegge i
Brønø Prestegjæld i Nordland omtrent under
65V2° n. B. blev Vinteren 1876—77 hugget en
Selje (Salix caprea), som var 66 Fod (27 M.)
høi. Af dette Træ har Handelsmand Johannes
Furre til det botaniske Musæum indsendt en Skive,
som holder 29 Tommer (76 Cm.) i Gjennemsnit
og viser en Alder af 78 Aar.
Efter en gjennem Professor Schiibeler fra
Skovbestyrer Biilow modtagen Meddelelse
hug-gedes 1877 i Selbu Prestegjæld i S. Trondhjems
Amt (63,° 13’ n. B.) en Ener 28 Fod (8 M 8 Cm.)
høi. I Rodenden havde Stokken en Diameter
af 13 Tommer (39 Cm.). Det vilde være af
stor Interesse om Folk rundt om paa Landet
indsendte Meddelelser om saadant. Landet er
stort, og der er mangen Egn, hvor endnu ingen
Botaniker har sat sin Fod.
Madolje fabrilceret af „amerikansk Olje.u
I forskjellige Egne af Sydstaterne i
Nordamerika har man i de senere Aar begyndt i stor
Mængde at plante Ricinus communis, den
Buskvækst, af hvis Frø man faar det bekjendte
Laxer-middel, „amerikansk Olje.44 Man har nemlig
begyndt af denne ved en kemisk Proces at vinde
en Olje, som aldeles ligner Olivenolie og ikke
har den ringeste laxerende Virkning, og hvoraf
der aarlig skal bringes i Handelen Fade i
Hundredevis. Chineserne skal allerede i lang Tid
have drevet paa dette.
Telegraflcablernes Ødelæggelse. Omkring
Nevv-Fo un diand, hvor, som bekjendt,
Amerikafarerne ikke saa sjelden støde paa Isbjerge,
ødelægge disse ofte de undersøiske Kabler; de ere
nemlig undertiden saa kjæmpemæssige, at de
li endog paa temmelig dybt Vand skure mod
Bunden og oversage Tougéne.
Næst Isbjergene maa man frygte Gnidning
mod Klippebund. Nær Kysterne, hvor Bunden
gjerne er ujævn, kan det let hænde, at Kabelen
delvis ikke kommer at hvile paa Bunden men
bliver ligesom ophængt mellem to fremstaaende
Partier. Idet den nu bevæges af Strøm eller
Bølgegang, gnides den idelig paa de to Steder,
der maa bære hele Vægten af den Del af Tauget,
som intet Underlag har, og et Brud sker da
meget let.
Fienderne i Dyreriget er ogsaa talrige.
Paa Brasiliens Kyst har det ofte hændt, at
Sag-fisken har hugget Tænderne i Kablerne og
saaledes spoleret Ledningen. Flere smaa,
borende Sjødyr udfolder ogsaa sin Virksomhed
mod dem. En og anden Gang kan det endog
hende, at Hvalfiske gjør den Skade. Mr. Isaak
Walton, Superintendent over den indiske
Telegrafledning i den persiske Havbugt, beretter
I følgende om Undersøgelsen af et Kabelbrud,
som fandt Sted for ikke saa ret længe siden:
„Under Ophalingen mærkede man, at der var
Noget, som gjorde stærk Modstand, ganske som
om Traaden havde viklet sig om et Klippestykke;
langt om længe fik man endelig op Kroppen
af en uhyre Hval halvt fortæret af Haier og
andre Rovfiske; Kabelen havde snoet sig to og
en halv Gang rundt om den straks ovenfor
Halen; denne, som var 12 Fod bred, var besat
med talrige Snyltedyr. Det synes, som om
Hvalen har villet benytte sig af Kabelen som
„Kløpind44 for at befri sig for disse. Under
dette har den med et Slag af Halen revet
Traaden over og samtidig snoet den om
Kroppen.41 Bunden omtales som meget ujævn;
Kabelen har vel været hængende.
Ny Litteratur.
Nye Arbeider om Norges Hvirveldyr af
Stipendiat B. Collett. I Juniheftet af dette
Tidsskrift (Pag. 94—95) refereredes Stipendiat
R. Colletts Arbeide: Norges Fisle, der indeholder
den første fuldstændige Fortegnelse over vore
kjendte Fiskearter. Ogsaa vore Pattedyr- og
Fuglearter har imidlertid den samme Forfatter
i Løbet af de senere Aar bearbeidet i flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
