Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
give et Vink om, paa hvilket Trin af
Udvikling vor egen Sol befinder sig.
Første Typus indeholder omtrent
Halvparten af alle Himmelens Stjerner, nemlig de
som udmærke sig veden hvid Farve *), f. Ex.
Sirius, Vega o. fl. Deres Spektrum viser de
almindelige Regnbuefarver, gjennemsatte af
en Del overmaade fine mørke Linier og
desuden af 4 til, temmelig brede og mørke,
hvis Beliggenhed viser, at det er
Vandstof-linierne. Af Spektrets Udseende har man
draget den Slutning, at disse Sole have en
særdeles høi Temperatur og høie og tætte
Atmosfærer.
Anden Typus indbefatter hovedsagelig
gule Stjerner, som Capella, Procyon, Pollux,
o. ti. De mørke Linier i deres Spektrum
falde nøiagtig sammen med de stærkeste
Fraunhoferlinier, hvoraf man slutter, at Solen
hører til denne Typus. Ved Arcturus, som
forresten er mere rødlig, ere Linierne saa
mange og tydelige, at Secchi har benyttet den
som Solens Stedfortræder om Natten, nemlig
til at sammenligne andre Stjerners Spektrum
med. Disse to første Klasser indbefatter %
af alle Stjerner.
Tredie Typus bestaar af en Del gulrøde
og røde Stjerner, hvis Spektrum, foruden
Absorptionslinierne fra forrige Klasse,
indeholder nogle Grupper af mørke Linier, som
ere mindre skarpt begrændsede;
Lysfordelingen bliver derfor ganske eiendommelig og
gjør et lignende Indtryk paa Øiet, som naar
man ser en Række Søiler tæt ved Siden af
hverandre. Blandt herhen hørende Stjerner
kan nævnes a i Herkules og a i Orion, samt
en Del af de saakaldte foranderlige Stjerner.
Spektret (saavelsom Farven) synes at tyde
paa en forholdsvis vidt fremskreden
Afkjø-ling. — Endelig indbefatter fjerde Typus j!
nogle faa, stærkt røde Stjerner, hvoraf ingen |j
*) Overensstemmelsen mellem de forskjellige Typer og
de forskjellige Farver finder Sted for mange
Stjerner, men der er dog mange Undtagelser.
Il kan sees med blotte Øine. Deres Spektrum
(| er et noget modificeret Søilespektrum.
Der er nogle ganske faa Stjerner, som
|j ikke gaa ind under disse Typer, da deres
j Spektrum viser nogle tydeligt udprægede
i lyse Linier ovenpaa Regnbuefarverne. De
I mærkeligste af disse er to af de saakaldte
’ nye Stjerner, som have vist sig efter
Spek-i troskopets Opfindelse, nemlig en i 1866, som
I viste sig i Stjernebilledet Kronen og en i
I 1876 i Svanen. Ved Opdagelsen vare de at
2den eller 3die Størrelse, men dalede
efter-liaanden, saa at de nu ikke ere stort over
I Ilte Størrelse. Ifølge den tyske Astronom
Vogel og andre viste den nye Stjerne i
I Svanen følgende Spektrum. De første Dage
! var det sammenhængende Spektrum saavidt
|j stærkt lysende, at flere af de lyse Linier
I ikke udhævede sig synderligt; men da det
j første efterhaanden tabte sig, traadte
Gaslinierne desto skarpere frem. Ved nøiagtige
Maalinger viste det sig, at to af disse
utvivlsomt var Vandstofiinierne C og F; Linien D3
(den gule Protuberantslinie) fandtes ogsaa
i Begyndelsen, men forsvandt senere; en af
Linierne var efter al Sandsynlighed den
tredie Vandstoflinie (nær G). Der var endnu
nogle flere Linier, som for en Del vare for
svage til, at deres Beliggenhed kunde
maa-les; desuden en til, som i Begyndelsen var
temmelig svag, men senere endog
overstraa-|j lede de to stærkeste Vandstofiinier; i
September 1877, da Stjernen var mellem 10de
og Ilte Størrelse, var denne Linie den
eneste, som var tilovers af hele Spektret.
Dens Beliggenhed stemmer taalelig nøie med
den stærkeste af Kvælstoffets Linier
(mellem E og F). Man har af dette
eiendommelige Spektrum sluttet, at en heftig
Explosion med Udbrud af stærkt glødende
Gasarter og tillige en derved foraarsaget
„almindelig Brand" — som det sammenhængende
Spektrum viser — har været Grunden til
disse saavelsom til andre nye Stjerners
Opblussen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
