Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Spektralanalysens Anvendelse paa disse
fjerne Sole er et godt Exempel paa, hvor
langt Videnskaben forrnaar at trænge frem.
Sirius f. Ex., som er en af de faa Stjerner,
der ere os saa nær, at man har kunnet finde
nogen Værdi for deres Afstand, er dog saa
langt borte, at Lyset, som gjennemløber
40,000 geogr. Mile i Sekundet, behøver 17
Aar for at naa frem fra den til os.
Ikke-destomindre er en saadan 17 Aar gammel
Lysstraale, naar den slippes ind i
Spektroskopet, i Stand til at underrette os om, at
Sirius er en Sol med en Atmosfære, hvori
der findes Vandstof o. s. v.
Men foruden at Spektroskopet kan give
adskillige Oplysninger om Fixstjernernes
fysiske og chemiske Beskaffenhed, har det
endnu faaet en anden, ganske mærkelig
Anvendelse. Det er bekjendt, at Fixstjernerne
strengt taget ikke svare til sit Navn, da de
ikke bevare sin gjensidige Stilling (d. e. sin
Plads i Verdensrummet) ganske uforandret,
men have en saakaldt Egenbevægelse, der
rigtignok for de fleste er yderst ringe, saa
at Stjernehimmelen desuagtet kan bevare sit
Udseende nogenlunde uforandret, selv
gjen-nem Aartusinder. Men det er klart, at den
Egenbevægelse, man finder ved at
sammenligne Observationer fra forskjellige Tider,
ikke kan give noget fuldstændigt Billede af
Stjernens virkelige Bevægelse i Rummet.
Sæt at tre Stjerner ude i Verdensrummet,
a, b og c bevæge sig lige hurtigt i Forhold
til vort Solsystem S (Fig. 9), men i forskjel-
lige Retninger, saaledes at de i en vis Tid
have gjennemløbet de ved Pilene betegnede i|
lige lange Veie. Jo nærmere Stjernen er,
desto stærkere vil naturligvis Bevægelsen
vise sig; men fraregnet dette, vil
Bevægelsen vise sig bedst ved a, fordi den foregaar
lodret paa Synslinien, noget mindre ved b,
som gaar paa skraa, og ved c vil den slet
ikke vise sig, fordi den foregaar langs
Synslinien. Nu har man i Spektroskopet fundet
et Middel til at opdage ogsaa denne langs
Synslinien faldende Komponent af
Bevægelsen, ialfald ved de Stjerner, som give et
tilstrækkelig tydeligt Spektrum.
For at forstaa dette maa vi gaa lidt ind
paa Lysets Theori, hvad der vil lettes ved
at sammenholde dén med Theorien for
Lyden. Man antager — og Antageisens
Rigtighed bekræftes ved den fuldstændige
Overensstemmelse mellem Observation og
Beregning — at saavel Lyden som Lyset
frembringes ved Svingninger, rigtignok af noget
forskjellig Art, og tillige med meget
forskjellig Svingehastighed; for at Øret skal faa
Indtrykket af en Tone, maa Svingningernes
Antal være mellem 16 og omtr. 40,000 i
Sekundet (den øvre Grændse er noget
forskjellig efter Ørets Finhed); derimod maa
der mindst 400 Billioner Lyssvingninger i
et Sekund til, for at Øiet skal faa
Indtrykket af Lys; bliver Antallet større end 770
Billioner, forsvinder igjen Indtrykket.
Ligesom Antallet af Svingninger, som Øret
modtager i en vis Tid, betinger Tonens Høide
(jo hurtigere Svingninger, desto høiere Tone),
saaledes er Lysets Farve afhængig af det
Antal Lyssvingninger, Øiet modtager i en
vis Tid, nemlig saaledes, at den mindste
Svingehastighed svarer til den røde Ende af
Spektret, den største til den violette*). Nu
*) En Svingehastighed under 400 Billioner Gange i
Sekundet gjør vistnok intet Indtryk paa Øiet, men
derimod paa Følelsen, nemlig som Varme; stilles
saaledes et Thermometer i de forskjellige Dele af
Solspektret, saa vil man finde, at det stiger mest
noget udenfor den røde Ende. Svingninger, som
foregaa med større Hurtighed end 770 Billioner
Gange i Sekundet, frembringe chemiske Virkninger;
fotograferer man Solspektret, saa bliver den røde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
