Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
tikler. Det er her, at de kjæmpemæssige
Umbellularier har sit Hjem, og med dem
findes i Regelen associeret en broget Skare
af forskjelligartede Dyrformer, hvormed først
Umbellulariaregionen faarsit egentlige
charac-teristiske Præg. Ogsaa dette Aar erholdtes
nogle Exemplarer af denne statelige Søfjær,
men hverken saa mange eller af den
Størrelse som forrige Aar, noget, der synes at
antyde, at denne Dyreform er temmelig local
i sin Forekomst. Undersøgelsen af
Umbellulariaregionen gav forøvrigt ogsaa dette Aar
flere interessante, tildels nye Sager, navnlig
af Echinodermer, Actinozoer og Mollusker.
Af en ganske særegen Interesse var
Opdagelsen af selv saa høit organiserede Dyr som
Fiske her. I et enkelt af vore Skrabekast
(Stat. 124) optoges nemlig fra et Dyb af
circa 400 Favne med en Bundtemperatur af
— 0,9° C Exemplarer af 2 forskjellige Arter af jj
en eiendommelig arktisk Fiskeslægt, Lycodes, ||
hvoraf den ene tidligere kun har været kjendt
fra de polare Have, medens den anden har
vist sig at være ny for Videnskaben. Det
var dog ikke altid, at vore Skrabninger gav
lignende heldige Resultater. Ikke saa sjelden
stødte vi ogsaa indenfor Umbellulariaregionen
paa forholdsvis usædvanlig fattige og golde
Strækninger, et Slags submarine Sumpe, hvor
Skraben lig et Anker sank dybt ned i
Mudret og hurtigt fyldtes lige til Mundingen med
et eiendommeligt, blødt og seigt, blaaligt
Leer, saagodtsom uden nogensomhelst
Til-blandning af fastere Dele. Hvor Bunden !
frembød denne Character, var vi allerede paa
Forhaand saa temmelig fattede paa en klein
Fangst. Den møisommelige og langvarige
Undersøgelse af dette uhaandterlige Materiale
bragte ogsaa i Regelen kun yderst faa og
lavtstaaende Dyrformer for Lyset, oftest alene
et Par gravende Annelider (Lumbrinereis)
og en eiendommelig ogsaa det forrige Aar
observeret Sipunculide, hvilken sidste
imidlertid netop her syntes at trives fortræffelig,
da den fandtes her baade i langt større Antal
I og af betydeligere Størrelse end andetsteds.
Det er utvivlsomt, at Bundens Beskaffenhed
I spiller en langt vigtigere Rolle ved Dyrenes
|| Fordeling paa Havets Bund, end man før
I ialmindelighed har tænkt sig. Allerede ved
! de under vore 2 Expeditioner indvundne
Er-I faringer har vi kunnet constatere, at selv
i den mindste Forandring i Bundmaterialets
Sammensætning ogsaa medfører en tydelig
bemærkelig Forandring i Faunaens Character.
[I Dybdeforholdene, hvorpaa man før har lagt
den meste Vægt, synes derimod at have en
I langt mindre mærkbar Indflydelse, da det
ligeledes ved de af os anstillede Iagttagelser
j er bleven godtgjort, at en og samme
Dyrform kan forekomme i meget ulige Dybder,
I naar kun Bundens Beskaffenhed og
Tempe-I raturforholdene ere uforandrede.
Som allerede bemærket i min forrige
Beretning fandtes Grændsen for den kolde
Area i den sydlige Del af det af os dengang
undersøgte Havstrøg ved circa 300 Favne.
Man skulde nu vente, at denne Grændse,
alteftersom vi kom længere Nord, lidt efter
lidt vilde hæve sig høiere op, da den kolde
Area jo i det yderste Norden omfatter det
hele Hav ligefra Bunden og til Vandskorpen.
Det var os derfor i Begyndelsen ikke lidet
uventet at finde den kolde Area udenfor
Vesteraalen først ved circa 400 Favne, altsaa
selv i en større Dybde end der, hvor vi første
Gang hele 6 Breddegrader længere Syd
con-staterede samme. Dette eiendommelige
Forhold, i Forbindelse med hvilket ogsaa stod
en tilsvarende ulige Fordeling af Dyrelivet
paa dette Punkt, lod sig dog paa en
tilfredsstillende Maade forklare af det usædvanlig
bratte Afheld, som Havbankerne her viste
mod det udenfor liggende Dyb og Stedets
aabne Beliggenhed lige for Hovedmassen af
den varme, nordostgaaende Atlanterhavsstrøm.
Allerede det foregaaende Aar havde vi
udenfor Storeggen kunnet constatere en lignende
mærkbar Sænkning af den kolde Area
bevirket ved, at det opvarmede Overfladevand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
