- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
52

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

stødes tilbage fra den brat opstigende
Havbro. Flere andre lignende
Uregelmæssigheder i Havets Temperatur, der ligeledes
for-detmeste lod sig forklare af Havbundens
eiendommelige Formation, observeredes længere
Nord udenfor Vestfjorden og Nordlandskysten.

Jeg vil nu i al Korthed omtale,
hvorledes Forholdene gestaltede sig paa den
modsatte (vestlige) Side af Nordhavet, ved
Jan Mayen. Ligesaa usædvanlig og fremmed,
som overhovedet alt paa denne 0 forekom
os, ligefra de flade af sort vulkansk Sand
bestaaende Fjærer med de indenfor liggende
grunde Laguner til det mægtige, snebelagte
Berenberg med sin høit op i Skyerne ragende,
kraterformige Top og sine mægtige, lige ud
i Havet skydende Isbræer, ligesaa afvigende
og uligt alt, hvad vi tidligere havde havt
Anledning til at undersøge, var ogsaa
Forholdene i det omgivende Hav. Kun i nogle
faa Favne under Havets Speil havde vi her
fuldkommen iskoldt Vand og Havvandet i
Overfladen hævede sig sjelden over et Par
Grader. Her var saaledes i Grunden slet
ikke Tale om nogen varm Area. Den kolde
Area var her den ene dominerende. Men vi
befandt os ogsaa her aabenbart indenfor
Polarstrømmens umiddelbare Omraade. Den
varme Atlanterhavsstrøm strækker ikke sin
velgjørende Indflydelse til dette øde og dystre
Øland, som derfor ogsaa den meste Tid af
Aaret er dækket af Sne og Is og indhyllet
i Polarhavets tætte Skaadde. Et Par
Breddegrader længere Syd skynder den sig forbi,
skarpt begrændset fra Polarhavets kolde Vand,
mod den mere begunstigede østlige Side af
Nordhavet, hvor dens Indflydelse er mærkbar
selv saa langt Nord som ved Spitsbergen,
der uagtet sin langt nordligere Brede dog
ialfald ved Vestsiden, har et uden
Sammenligning mildere Klima end Jan Mayen.

I Overensstemmelse med disse
eiendommelige physiske Forhold ved Jan Mayen fandt
vi ogsaa, at Faunaen her i alle Dybder lige
op til den littorale Zone viste en fuldkom-

men ren arktisk eller glacial Character, uden
nogensomhelst Tilblandning af sydligere Ele-r
menter. De Skrabninger. som foretoges
omkring Jan Mayen var af ganske overordentlig
Interesse og gav os et temmelig anskueligt
Begreb om det rige Dyreliv, som trods de,
som det kunde synes, ugunstige
Temperaturforhold i Havet her har kunnet udvikle sig.
Navnlig var her af Echinodermer en stor
Mængde Former, tildels af colossal Størrelse
og pragtfulde Farver, ligeledes af Mollusker
flere eiendommelige Former, blandt andre
kjæmpemæssige levende Exemplarer af den
for vor ældre glaciale Formation saa
særdeles characteristiske Musling, Area glacialis.
Det var os videre af stor Interesse her paa
kun 60—80 Favnes Dyb at træffe igjen flere
af vore gamle Bekjendte fra den kolde Area’s
enorme Dyb længere Syd. Forøvrigt fandtes
her saagodtsom alle Dyrtyper repræsenterede,
og selv Fiske manglede ikke. I et enkelt
Kast optoges saaledes i Bundskraben fra
200 F. D. ikke mindre end 3 forskjellige
Former henhørende til Arter tidligere kjendte
fra Grønland. Men ikke blot Havbunden,
ogsaa Overfladen af Havet vrimlede her af
Liv, noget, vi allerede paa Forhaand kunde
slutte os til af de uoverskuelige Sværme af
Søfugle, hovedsagelig Alker og Havheste,
som saaes overalt dels at bedække Havet
dels i travel Virksomhed at flyve frem og
tilbage over samme, og som foruden sig selv
havde paa Jan Mayen’s golde Klipper en
graadig Ungeflok at ernære. Ved Hjælp af
Overfladenettet skaffede vi os Kundskab om
denne pelagiske Fauna. Paa visse Steder
vrimlede Søen af den vel bekjendte Sildeaate
(Calanus finmarchicus), men i Exemplarer af
ganske colossale Dimensioner, 3—4 Gange
større end ved vore Kyster. Paa andre
Steder fandtes enorme Mængder af den for de
polare Have eiendommelige Vingesnegl
(Limacina helicina) svømmende med stor
Livlighed om i Vandet ved Hjælp af sine
vingelignende Bevægelsesorganer, ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free