Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
er herved paa enMaade kaldt til Live igjen,
skjøndt Forholdene ved det her omhandlede.
Protoplasmas Forekomst gjør det ganske
nødvendigt at give det et andet Navn. I
>ethvert Fald vil den videnskabelige Interesse,
der knytter sig til dette Protoplasma, være
en lignende som den, der knyttede sig til
den nu afskaffede Bathybius.
Det er ovenfor bemærket, at dette
Havslim, selv seet fra et mere praktisk
Synspunkt, vil have sin store Interesse.
Forekomsten af dette organiske Stof maa i de
arktiske Farvande i sidste Instans siges at
betinge disses store Fiskerigdom og navnlig det
store Individantal af visse Fiskearter, der
netop udgjøre Gjenstanden for vore
vigtigste Fiskerier,nærmest de pelagiske Former,
Sild og Makrel, men ogsaa, skjøndt mere
middelbart, ogsaa Torsk og Sej, forsaavidtsom
begge disse Rovfiske for en væsentlig Del
nære sig af hine. Jeg kommer herved ind
paa Spørgsmaalet om vore Fiskerier, og skal
i Korthed anføre Expeditionens Resultater i
denne Retning.
Forbinder man med en Kurve de
forskjellige af os under vore 2 Expeditioner
undersøgte Stationer, hvor en Dybde af ca.
300 Favne er fundet, hvilket Dyb omtrent
betegner Grændsen mellem den kolde og
den varme Area, vil man finde, at denne
Kurve danner i forskjellig Høide 2 tydelige,
fra nordvest mod Kysten indskjærende
Ind-bugtninger, hvor altsaa Grændsen mellem
den kolde og varme Area ligger nærmere
Land, end noget andet Punkt. Den ene af
disse Indbugtninger i den submarine Barriere
ligger udenfor Romsdals Amt i ca. 10 Mils
Afstand fra Land og begrændses af den
be-kjendte Fiskeplads Storeggen; den anden
ligger 4 Breddegrader længeTe Nord, uden for
Lofotøerne og Vesteraalen, tildels i en endnu
kortere Afstand fra nærmeste Land og
begrændses af en lignende tydeligt markeret
Eg, Lofot- eller Vesteraals-Eggen. Midt
imellem begge disse Indbugtninger i NV.
for Vigtenøerne fjerner Kurven sig indtil
over 40 Mil fra Land, og nordenom Tromsø
bøier den sig ligeledes med en temmelig
skarp Sving udover. Drager man lignende
Kurver for 400, 500, 600 Favne osv., vil man
finde, at disse ved de to omtalte Steder,
Storeggen og Lofoteggen, ligger ganske tæt
sammen, medens de mellem, søndenom og
nordenom disse Punkter igjen lidt efter lidt
vige ud fra hinanden. Selv paa 1500
Favnes Kurven er de to omtalte Indbugtninger
særdeles tydeligt markeret. Det følger heraf
igjen, at der udenfor Romsdalen og udenom
Lofotøerne findes et meget brat Afheld af
den submarine Barriere mod det udenfor
liggende store Dyb, medens dette Afheld
forøvrigt er mere sukcessivt. I Forbindelse
hermed staar ogsaa en væsentlig forskjellig
Beskaffenhed af Havbunden. Hvor Afheldet
er mere jevnt, findes overalt afsat løst
Materiale, Ler eller Mudder. Hvor derimod
Afheldet er brattere, saaledes som paa de
to ovennævnte Punkter, har ikke det løse
Materiale kunnet ansamle sig, hvorfor her
ialmindelighed alene fast Berg, Rullestene,
Singels eller grov Skjælsand optræder. Det
er netop denne Slags Bund, som Fiskerne
betegner som god Fiskebund, og overalt, hvor
man langt ude i Havet har stødt paa den,
har man ogsaa forefundet store Mængder
af Torsk, Lange, Brosme og Kveite, medens
den bløde Lerbund langtfra er saa
produktiv og væsentlig alene søges af Skate, Ilaa
og anden Ufisk.
Den nye af os nu opdagede Eg udenfor
Lofoten og Vesteraalen viser alle
Betingelser for at kunne tjene til Opholdssted for
store Masser af de ovennævnte, praktisk
vigtige Fiskesorter, og ikke blot selve Eggen,
men saagodtsom hele det indenfor liggende
Kysthav har vist sig at besidde lignende
fordelagtige Egenskaber. Det Sted, hvor
Lofoteggen befinder sig i kortest Aftand fra
nærmeste Land, er lige ud for Langøens
Nordpynt, hvor den fandtes i kun ca. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
