Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Mils Afstand fra Land.
Vi fandt det rigtig her
at gjøre en liden Stands
i vore Lodninger for at
anstille en Del i mere
praktisk Retning
gaa-ende Forsøg. Uagtet
Strømsætningen var
temmelig stærk, og
Skibet følgelig drev
adskilligt af, lykkedes det os
dog inden ret længe
ved Hjælp af vore
Fiskesnører og Pilke direkte
at faa konstateret
Havbundens store
Fiskerigdom paa dette let
tilgjængelige Punkt.
Blandt det ikke
ubetydelige Antal af Fisk,
der efter forholdsvis
kort Tid laa sprællende
om paa Dækket, var
Coliadons og Sturms Experimenter paa Genfersøen.
Lyden frembringes. Text i næste Hefte.
baade stor Torsk, Lange, Brosme og Kveite,
altsaa alle de for Havbankerne
characteristi-ske Fiskesorter, repræsenterede. Hele den
omhandlede Strækning at Kysthavet, ligefra j
Høiden af Røst til nordenom Tromsø, vil i
utvivlsomt vise sig særdeles egnet for et ;
lønnende Bankfiskeri om Sommeren, og navn- j
lig vil man paa selve Eggen, hvis nøiagtige
Beliggenhed nu er konstateret og
omhyggelig vil blive kartlagt, være sikker paa en
rig Fangst. Da denne Eg paa de fleste
Steder ligger adskillig nærmere Land end selve !
Storeggen, vil den praktiske Betydning af I
dette Strøg af Kysthavet som Fiskefelt være
saameget større.
Det er allerede anført, at de physiske I
Forhold ved Lofoteggen er særdeles lig samme
ved Storeggen. Vi vil ogsaa finde en anden
betydningsfuld Lighed. Ved den indenfor j
enhver af disse Egge liggende.Kyststrækning
drives om Vinteren et betydeligt Vaartorsk- !
eller Skreidfiskeri. Torskefiskeriet ved Aale- I
sund har længe været
kjendt og benyttet; det
taaler dog ingen
Sammenligning med det
aar-visse og storartede
Lofotfisken. I Forbindelse
hermed tør det ikke
være af Veien herigjen at
opkaste det gamle,
meget omtvistede
Spørgs-maal: Hvorfra kommer
Skreiden? Som bekjendt
har ikke blot Fiskerne,
men ogsaa
Videnskabs-mændene før
ialminde-lighed hældet til den
Anskuelse, at Skreiden
kom langveis fra over
det store Ocean; ja der
var dem, der troede at
finde en direkte
Forbindelse mellem det ved
Newfoundland, Island
og Lofoten forefaldende Torskefiskeri, som
betinget af selvsamme Torskestimer, der
altsaa hvert Aar skulde gjøre denne anselige
Runde i Oceanet. Ved de af mig under
mine Reiser ved Lofoten anstillede
omhyggelige Undersøgelser om Torskens Levevis
og Udviklingshistorie kom jeg dog meget
snart til et herfra helt forskjelligt Resultat,
og jeg har allerede i miue tidligste
Indberetninger til Departementet fremholdt den
samme Anskuelse som den, jeg nu efter de
mange senere gjorte Erfaringer fremdeles
maa fastholde: at Skreiden ikke som de
pelagiske Arter, Sild og Makrel, er nogen
Vandrefisk, men aabenbart tilhører Kysthavet
og navnlig den yderste Del heraf, de
saa-kaldte Havbanker’; fremdeles har jeg i en
af de senere Beretninger søgt at paavise, at
den saakaldte Banktorsk kun i Navnet er
forskjellig fra Skreiden, men i Virkeligheden
er et og det samme. Denne Anskuelse,
som, efter hvad jeg har bragt i Erfaring, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
