Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
tagne Undersøgelser, er den Omstændighed,
at der netop ved saadanne fra Dybet brat
opstigende submarine Bakker som Storeggen
og Lofoteggen existerer eiendommelige
fysiske Forhold, der gjør det i høi Grad
sandsynligt, at Torsk og anden Rovfisk her
bedre end paa andre Steder vil have
Anledning til at træffe paa store Sildestimer. Det
er ikke en blot og bar Tilfældighed, at de
2 omtalte Indbugtninger i den submarine
Barriere med sine brat opstigende Egge
ligeledes ligger i den umiddelbare Nærhed
af de 2 vigtigste Sildedistrikter. Åt der
ogsaa her i Virkeligheden maa antages at
existere en nøiere Sammenhæng, skal jeg i
det følgende nærmere søge at paavise.
Sildens Forekomst og Fordeling i Havet
er, betragtet i sin Almindelighed, utvivlsomt,
som jeg allerede ved flere andre Lejligheder
har søgt at vise, afhængig af Aatens
Forekomst, og denne igjen af Strømforholde i
Havet. Hvor forskjelligartede Strømninger
kommer til at berøre hinanden, hvor der
dannes de saakaldte Strømras, vil man altid
finde Aaten ophobet i enorme Masser, og
det er væsentlig saadanne Steder,
Sildestimerne søger, for at fraadse i sin
Yndlings-spise. Men nu er det en Ting, som længe
har været kjendtsaavel af Fiskere som andre
Søfarende, at der netop paa saadanne
Steder, hvor Havbankerne har et brat Aflield
mod Dybet, saaledes som f. Ex. ved Storeg- |
gen, i Regelen finder en særdeles stærk I
Strømsætning Sted, saa at man ofte alene
heraf med temmelig Sikkerhed kan bestemme
Eggens Beliggenhed. De forskjelligartede,
ikke sjelden stik modsatte Strømninger, som
her mødes, frembringer paa Havets Overflade |
skarpt begrændsede og iøinefaldende Strøm- j
ras, der i Uveir give Foranledning til farlige
Braadsøer.
Allerede for mange Aar siden, da jeg
paa en af mine Fiskereiser, lokket af det
duukle Skjær som dengang endnu tildels
hvilede over Storeggen, forretog i en gammel
Bankskøite med 4 Mands Besætning en
eventyrlig Expedition til disse langt ude i det
aabne Hav liggende Fiskepladse, havde jeg
rig Andledning til at observere dette
Fænomen, hvis naturlige Forklaring nu efter de
under vore Expeditioner anstillede
Undersøgelser ikke er vanskelig. Der existerer
aa-benbart i Nordhavet, seet i det store, en i
Forbindelse med den varme Atlanterliavsstrøm
staaende jevnt fremskridende Bevægelse, ikke
blot af de øvre, men ogsaa tildels af de
dybere Vandlag, i nordøstlig Retning, altsaaskraat
ind mod vor Kyst. Hvor Afheldet mod
Dybet danner en ganske jevnt skraaende Flade,
vil der ialmindelighed ikke frembringes
nogen væsentlig Forstyrrelse. Derimod vil der
ske en bemærkelig Forrykning af
Ligevægten, hvor den fremskridende Vandmasse
støder paa et meget brat Affald. En saadan
Forrykning af Ligevægten vil udøve sin
Indflydelse saavel i Retningen opad som nedad.
I Overfladen af Vandet vil herved fremkaldes
forskjelligartede Strømninger; i Dybet vilder,
som tidligere bemærket, ved de mere
opvar-medeVandlagsRefluxbevirkes en mærkbar
De-pression af de dybest liggende, kolde Strata —
et Fænomen, som netop er bleven konstateret
saavel udenfor Storeggen som udenfor
Lofoteggen, hvor den kolde Area først ved et Dyb
af ca. 400 Favne tager sin Begyndelse. Hvad
der imidlertid her nærmest interesserer os,
er de i de øvre Vandlag fremkaldte
Forstyrrelser, de forskjelligartede Strømninger.
Under forrige Expedition observeredes disse
Strømninger paa samme Sted, hvor jeg før
havde iagtaget dem, nemlig udenfor
Storeggen, og paa vor sidste Expedition fandtes
delvis ogsaa ved Lofoteggen de samme
eiendommelige Strømforhold. Det er klart,
at Aaten og med den Sildestimmerne oftere
vil komnn til at ansamle sig her end paa de
fleste øvrige Steder af Havet, og da hverken
den ene eller anden er strengt bunden til
selve Overfladen, men ofte paa Grund af
forskjellige fysiske Aarsager, gaar ned til de dy-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
