Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
bere Vandlag, vil de paa Eggen levende
Rov-fiiske have rig Anledning til ogsaa at blande
sig i denne Leg. Omend den nærmest Kysten
levende Grundtorsk eller Taretosk, der, som
jeg før har vist, hovedsageligt bestaar af
yngre Skreid, i Valget af sin Næring ikke synes
at være saa særdeles kræsen, er der dog al
Grund til at antage, at den ved vore Kyster
forekommende fuldvoxne Banktorsk eller
Skreid for en meget væsentlig Del, om ikke
udelukkende, er henvist til Silden som sin
vigtigste Næring. Hvis ikke Nordhavet eiede
de store Sildemasser, vilde det derfor neppe
heller kunne fostre de enorme Mængder af
Torsk, der om Vinteren søge ind mod Kysten
for at lege, og som herunder udgjør
Gjenstanden for et saa vigtigt Fiskeri. Der er
her, som overalt i Naturen, en nøie
Sammenhæng, en bestemt kausal Forbindelse, som
det ogsaa seet fra et mere praktisk
Synspunkt, maa være os af største Interesse at
faa opklaret og forfulgt til sine yderste
Kon-sekventser, for derved at vinde et klart
Begreb om alle de Forhold, der maa antages
at staa i Forbindelse med eller indvirke paa
vore Fiskerier.
Som anført er der al Grund til at
antage, at vore Kysters Rigdom paa Torsk og
lignende Rovfiske væsentlig er betinget af
det udenfor liggende Havs Silderigdom. Men
Silden igjen staar i et fuldkommen lignende
Afhængighedsforhold til den i det aabne Hav
forekommende Aate, der saagodtsom
udelukkende udgjør dens Næring. Uden sin
store Rigdom paa Sildeaate vilde derfor heller
ikke Nordhavet kunne fostre sine store
Sildemasser, der igjen betinge Kysthavets
Tor-skerigdom. Dog - vi kan heller ikke
standse her, men maa gaa endnu videre.
Silde-aaten er ligesom Torsk og Sild en
Ojganis-me, der ikke kan existere af sig selv, men,
som for at kunne optræde i de enorme
Mængder, den virkelig gjør, maa forfinde i Havet
den tilstrækkelige Næring for sin Existens.
Hvilken er nu denne Næring? Vi komme her
til det sidste Led i denne Kjæde, et Led,
som er af den største Vigtighed, da det jo
i Grunden betinger alle de øvrige. Det er
aabenbart, at Havslimet, der, saavel
efter de af os anstillede Undersøgelser som
efter tidligere Iagttagelser har en
særdeles stor Udbredning i de aretiske Have,
spiller en overordentlig vigtig Rolle i
Naturens store Husholdning, som ydende
etube-grændset Kvantum af organisk Næringstof,
hvorved nærmest Tilværelsen af de utallige
Myriader af Smaadyr, der opfylde Havet, hos
os hovedsagelig Sildeaaten, bliver mulig.
Da Tilværelsen af disse enorme Masser af
Sildeaate igjen, som ovenfor paavist,
betinger Nordhavets store Silderigdom, og denne
igjen vore Kysters Rigdom paa Torsk og
andre lignende for vor Kystbefolknings Existens
vigtige Fiskesorter, fremgaar det, med
hvilket Hovedspørgsmaal, vi her i Virkeligheden
har at gjøre.
For nylig er udkommet et særdeles
interessant og indholdsrigt Skrift over Fiskerierne
ved Britisk Nordamerika, forfattet af Prof.
Hind i Halifax. I dette Skrif, hvori ogsaa
de ved vore Kyster anstillede
praktisk-videnskabelige Undersøgelser med den størte
Aner-kjendelse omtales og benyttes, er den store
Betydning af det i de polare Have
forekommende Havslim for de ved Labrador og
Newfoundland foregaaende Fiskerier ligeledes klart
fremhævet. At dette Havslim ogsaa for
Nordhavets Vedkommende er af den samme
kapitale Betydning, er sikkert. Ia vi maa
gaa endnu videre og antage, at dets
vidt-gribende Indvirkning i mere eller mindre
Grad strækker sig til alle Have. Under den
sidste store engelske Expedition med
„Chal-lenger" observeredes et lignende Havslim
ogsaa paa flere Steder i den sydligste Del
af Atlanterhavet og i desto større Mængde,
jo nærmere man kom mod det isfyldte
sydlige Polarhav. Det omhandlede Havslim
synes overalt at have sin Oprindelse fra de
kolde Havstrøg om Polerne, hvorfra det med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
